Hvordan får jeg hurtigst vandet til at fordampe i dette forsøg?

 Følg tråden
MadsHilde
MadsHilde
Indlæg: 107
Postnr: 8940
MadsHilde MadsHilde
Jeg er i en børnehave og vil lave et lille forsøg med dem.

Forsøget går ud på at jeg vil tage et 10l terrarie, stille en skål med vand i den ene ende og en bakke med vat og karsefrø i den anden ende.

Så dækker jeg terrariet med vitawrap. Sætter en kontor lampe til at lyse ned over den ende med vandet og i den ende med karsen vil jeg ligge en rund sten oven på wrappen så dråber fra damp vil løbe den vej og dryppe ned på karsen.

Men hvordan får jeg det vand til at fordampe hurtigst, gør det en forskel hvor står en overflade vandet har altså fordamper det hurtigere hvis vandet er lavt og med stor overfalde eller gør det ingen forskel?

Varmen kan jeg ikke gøre så meget ved, lampen afgiver noget og andet kan jeg vist ikke gøre.

LIFT-EAT-REST-REPEAT

Gregeren
Gregeren
Indlæg: 2813
Postnr: 2830
Gregeren Gregeren
Du har ret i at en stor flade fordamper hurtigere. da varme stiger til vejrs vil det være en fordel at placere varmekilden under terrariet. det kunne jo evt. være en god varm radiator, de er jo tændt på denne tid af året. Endelig kan du jo starte med at hælde varm vand i fra start af, så går det lidt hurtigere.
Elektronikteknikeren
Æblebjerg
Æblebjerg
Indlæg: 359
Postnr: 6470
Æblebjerg Æblebjerg
Hvor hurtigt vil du have det skal gå?

Jeg tror ikke der går mange timer inden vandet drypper ned til karsen hvis du stiller terrariet oven på en radiator eller hvis du har en kontorlampe der lyser direkte ned på vandet.

I øvrigt et rigtig spændende eksperiment!

Venlig hilsen

Jens

MadsHilde
MadsHilde
Indlæg: 107
Postnr: 8940
MadsHilde MadsHilde Trådstarter
Der har stået en kontorlampe i halvanden dag nu og lyst over en kaffekop med vand. Kontorlampen er et par cm. over wrappen. 
Der er højst faldet 2 til 3 dråber ned på karsen, så ville gerne have det til at gå noget hurtigere.
Men jeg må se om jeg kan finde et noget varmere underlag end mit gulv herhjemme og så få lavet en større overfalde vand.

LIFT-EAT-REST-REPEAT

efry
efry
Indlæg: 663
Postnr: 2730
efry efry
Hvis du vil opvarme vand i en skål ved hjælp af stråling (lys), bør vandkarret males sort. En kaffekop er normalt hvid indvendig, og den vil derfor blot reflektere lyset.
Chr.
Chr.
Indlæg: 2292
Postnr: 5881
Chr. Chr.

Kontorlampen varmer ikke ret meget på vandet, men til gengæld en del på VitaWrappen, så væk med den. I stedet tager du varmelegmet fra et akvarie og lægger ned i vandskålen. Nu får du noget varme i vandet, som dermed får et højere damptryk, og dermed større fordampning. Bingo.
For st få dampene til at kondensere på VitaWrappen skal denne være lidt/noget koldere end vandet. Derfor lægger du et fugtigt viskestykke ovenpå Vita'en. Det fugtige viskestykke vil "svede", og dermed køle Vita. Bingo.

Nu forlder jeg mine tykke pølsefingre og beder til at det kan omsættes til praksis.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Ingenioeren
Ingenioeren
Indlæg: 423
Ingenioeren Ingenioeren
Spændende forsøg, men du er nok nødt til at inddrage en form for køleflade – f.eks køle elementer eller isterninger i stedet for en sten!

Som Chr skriver, så skal du have vandets damptryk til at overstige luftens, hvorfor løsningen med et varmelegeme giver god mening. Du vil være interesseret i at opvarmningen af vandet sker så lokalt som muligt, da opvarmning af luften vil udligne damptrykket og derved fordampningen.

Derudover er det naturligvis vigtigt at systemet er diffusionslukket, så damptrykket ikke går i ligevægt med omgivelserne!(Læs TÆT)

For at få luften til at give slip på vandet, skal det ramme en flade, som ligger under dugpunktstemperaturen for systemet, derfor skal vita wrappen holdes kold!Jo koldere flade, des koldere lokal temperatur omkring fladen, hvilket medfører at luftens mætningspunkt er meget lavt og fugtafgivelse tilsvarende meget stort.

Den kondens der vil dannes herpå, ledes til din beplantning, når vægten af kondensen bliver stor nok.

Skriv lige om du får det til at virke

 

Metalsnedker
Metalsnedker
Indlæg: 443
Postnr: 6400
Metalsnedker Metalsnedker
En idé er måske at anvende alufolie istedet for vita wrap, for det er en meget bedre varmeafleder når dampen skal kondenseres. Det er muligvis lidt sværere at arbejde med, men det burde nok kunne lade sig gøre.
MadsHilde
MadsHilde
Indlæg: 107
Postnr: 8940
MadsHilde MadsHilde Trådstarter
Mange tak for Jeres rigtig fine råd. Projektet bliver nok ikke helst så teknisk at jeg vil begynde at smide varmelegmer i vandet, men mange af de andre ting I har skrevet vil jeg bruge. Det gør ikke noget projektet løber over et par dage, bare ikke en uge, som det næsten ser ud til pt.

Jeg prøver igen og vil så følge mange af rådene i tråden.

LIFT-EAT-REST-REPEAT

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

 

Lignende indlæg

  1. Overvintring i vandet ?
    Lav-Båd
  2. hurtigere
    Lav-Computer
  3. At lukke for vandet?
    Lav-Hus
  4. Hvornår skal du i vandet?
    Sejlads og oplevelser
  5. Koldere vand i brusekabinen
    Fyr og opvarmning