Kære alle
vi har netop haft aut. vvs til at montere en grundfos comfort UP BA PM cirkulationspumpe med auto adapt i forbindelse med en ændring af vandsystemet i huset.
Jeg må dog stadig stå i både halve og hele minutter og vente på varmt vand - hvilket undrer mig meget. Min fornemmelse er at pumpen ikke er sat rigtigt.
Efter varmtvandsbeholderen deler det varme vand sig i to rør, hvor det ene går til husets nordlige ende køkken + 2 bad. Det andet rør går til badeværelset lige ovenpå bryggerset.
VVS har valgt at sætte cirkulationspumpen på fremløbet mod husets nordlige ende og sensoren (auto adapt) sidder ligeledes på fremløb. 1.5 meter efter pumpen deler røret sig igen i 2 rør hvor det ene er retur og det andet fremløb.
Kan det overhovedet lade sig gøre at sætte en pumpe på et fremløb som senere deler sig i retur og fremløb?
Jeg har vedhæftet et billede af pumpens placering samt et billede af fyret hvor man kan skimte at fremløbet deler sige efter pumpen.
I skal ikke lade jer snyde af at det ser ud til at røret går til varmtvandsbeholderen efter pumpen - rørene går bag ved varmtvandsbeholderen.
Så et par spørgsmål:
1) sidder pumpen korrekt
2) kan man have en pumpe på et system som deler sig i to og hvor der kun er retur på det ene?
3) kan pumpen vende forkert
4) der ser ikke ud til at være nogen kontraventil
Alle råd modtages med stor glæde - da vi meget gerne vil have pumpen til at virke.
vh. Anders