Kan du se på denne plantegning hvilke vægge der er bærende?

Hej Alle..

Jeg går og tænker på ideer til indretning i en gammel lejlighed jeg måske vil købe. 
Men har ingen erfaringer omkring bærende vægge. Har læst en del om emnet, men tænkte at jeg ville spørge jer da jeg ikke selv er sikker. Jeg har vedhæftet en plantegning af en lejlighed. Er der nogen af jer der kan give et bud på hvilke af disse vægge der er bærende.
Der går en skorsten igennem lejligheden, ved ikke om det betyder noget. 
Den ligger på 2. sal, som er toppen af bygningen, og som har almindeligt skråt tag som går langs med bygningen.

På forhånd tak. 

Mvh Thomas
11 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej og velkommen på siden :-)

Du skriver det er en gammel lejlighed. Og udfra det kan du ikke regne med tegningerne.. de er sikkert tegninger der er lavet efterfølgende og ikke de egentlige bygge tegninger.
Men det er begrænset hvor mange bærende væge der vil være i toppen af huset :-) Formodentligt kun nogle langsgående mure.
Men det er ikke muligt at sige uden at have været på stedet... Du vil sikkert kunne banke på vægen og på den måde mærke / høre om det er en muret mur eller det er en spansk væg. Regn med de myurede kan være bærende....

Skorstenen... Hvad mener du om det betyder noget.... Er det en skorsten der er i funktion?
Hvis den er i funktion kan du ikke fjerne den.. og den kan jo være i anden funktion ende som egentlig skorsten.. der kan siden være trukket fx kabler eller ventilation i den.....

Overvej om tagfladerne er ordentligt isolerede... det vil ofte være her der er et stor varmetab.. specielt i en gammel bygning....
Det vil måske gøre at varmeforbruget bliver meget stort....

MVH Njord :-)

MVH Njord
NU kan det være det er mig eller min computer der driller, men jeg kan ikke se nogen tegning. Men der kan sagtens være bærende vægge i taglejligheder, specielt i ældre bygninger hvor der er tungttag (tegl). Her vil hvor stort et spænd der er oftest være det afgørende, altså hvor bredt taget er. Selvom der skulle være bærende vægge er det jo stadig muligt at lave om på dem, hvilket så godt nok giver soldater(søjler). Her bliver det så lidt svært da der bør regnes last fordeling ned gennem bygning, nu hvor en linie last laves om til en punkt last.
Men jeg vil gerne prøve at se på tegning, da der kan være vægge som med stor sandsynlighed er bærende. Ved godt det ikke er byggetegningerne, men de bærende vil oftest ikke være flyttet. Det kunne evt. være en ide at se på lejlighederne under, hvis der er en væg som går ned gennem hele bygningen kan den være bærende selvfølgelig kan det også være logisk inddeling. Ellers er det oftest ved mindre boliger de ydrevægge, der er bærende. Men når det er den øverste lejlighed kan der også sagtens være lidt hjælp at hente hvis du kigger på loftet, hvis det er muligt at komme under isoleringen.
Men som NJord skriver begynder danskernes fokus i størregrad at være på energiforbruget, hvorfor du skal være opmærksom på dette specielt hvis du tænker på videre salg. Men god vind med projektet. Vil gerne komme med "løse" bud hvis du uploader tegningen.

www.DTKS.dk

Trykprøvning, Termografi og andre byggetest..

God vejledning.

Så lykkedes det:-)

@Njord

Det jeg mente med skorstenen var at, da det er en lille lejlighed på 54 m2 og i toppen , tænkte jeg at de måske havde brugt den til at stabilisere taget på en eller anden måde. Men det er nok ikke tilfældet. Har ikke tænkt mig at gøre noget ved den. 
Nu har du ikke skrevet noget om hvordan taget er på bygningen. Men antager at det er skunkvæggen der er tegnet ind i top og bund af tegningen. Hvis der er en bærende væg i lejligheden er det den væg der går på tværs fra opgangen og hen forbi køkken og soveværelse. Altså den vandrette om man vil. Men igen det er et forsigtigt bud, som kun bygger på at det er den eneste der som sådan vil ændre på de statiske egenskaber og gøre det muligt at benytte spær af mindre dimensioner, samt mindre dæk elementer i hele vejen ned gennembygningen.

www.DTKS.dk

Trykprøvning, Termografi og andre byggetest..

God vejledning.

Der er næppe tvivl om at den midterstevæg er bærende. (den vandrette med skorstenen). Og at de der er vinkelrette på facaderne , (lodrette på tegningen), måske er stabiliserende.

Der er jo mange muligheder for at lave huller og forstærke bærende og stabiliserende vægge. Det er nærmest kun et spørgsmål om økonomi.

Iøvrigt virker lejligheden da umidelbart velindrettet! .o)

Annonce
De bærende væge og skorstenen ser ud til at have fået deres svar....

Indretningen virker i mine øjne helt OK.
Og med en gavl altan fra soveværelset... Ikke helt tosset....
Stort soveværelse, men lidt svært at integerere på en anden og bedre måde tror jeg.

Husk på at hverken gulv eller loft kan forventes at være gennemgående.... Og der kan nemt risikere at være en højdeforskel der er mærkbar... Så helt ukompliseret vil det nok ikke være at fjerne noget væg. Byggeteknisk kan der kompenseres for det... men gratis er det jo ikke.... Specielt da det er 2. sal vil det også koste at få nedbrudt og materialer frem og tilbage.. der er jo kun at bære dem op og ned ad trappen.....

MVH Njord

MVH Njord
Tak for svar!

Grunden til at jeg vil lave om, er at badeværelse er alt for lille. Og kunne godt tænke mig et medium soveværelse, der ikke fylder så meget som det nuværende, men heller ikke så småt som værelset. Vil også gerne have lidt større sammenhængende rum, istedet for så mange opdelinger. Jeg leger videre med at finde nogle brugbare løsninger, hvor det ikke skal pilles for meget ved de bærende.

@Njord

Udgangen i det nuværende soveværelse er vist bare ud til en baggang.
Ønskerne står nok i kø? :o)

Er du helt sikker på at du kikker på den rigtige lejlighed?

Det er naturligvis ikke noget teknisk problem at lave de ændringer.
Men mon ikke det var smartere at bruge den ½ mill., som ombygningen måske vil koste, på en lejlghed der dur fra starten af.
Den eneste bærende væg jeg virkelig gerne vil vælte er den mellem soveværelse og værelse, og lave nogle bærende søjler af en slags istedet. Ved ikke hvad det koster, men kan da ikke se hvorfor det skal koste kassen.

Mvh
Godt så.
Et hul i den væg koster nok ikke så meget, men det gør jo heller ikke badeværelset meget større. .o)

Ihvertfald skal man være opmærksom på at den type ændringer kun i sjældne tilfælde forøger boligens værdi med det beløb der investeres.

Der er yderligere 1 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis