Max effekten ud mod nettet er 6,0 kW.
Du har to muligheder for at begrænse anlægget. Enten ved at opsætte max 6,0 kW solpaneler, eller ved at have max 6,0 kW på inverterne.
Med mindre solen skinner fra en skyfri himmel fra den rigtige retning og højde, og der er noget luft/blæst til at køle panelerne producerer panelerne ikke alt hvad det kan. Det vil være tilfældet langt det meste af tiden. Derfor mener jeg at man med fordel kan opsætte flere paneler, lad os sige 15% ekstra, og lade inverterne begrænse ud mod nettet. Endvidere skal man også have i tankerne, at panelerne om 10 år har tabt ca 10% af kapaciteten. Det er man kommet i forkøbet ved at have sat lidt mere op. Omvendt, så sker der en rivende udvikling indenfor solteknologien, så måske er der om føje år bedre teknologi til lavere pris på markedet med alt deraf følgende, f.eks at det kan betale sig at skifte paneler til en ny slags. For slet ikke at nævne hvordan en politisk beslutning kan ændre alle forudsætninger.
Sætter man ekstra paneler op i forhold til inverterkapaciteten skal man imidlertid være opmærksom på, om ens invertere kan håndtere den ekstra effekt. Jeg har forsøgt at få et konkret svar fra diverse firmaer, men det bliver noget tågesnak. Egentlig burde det ikke være så svært. En simpel dyppekoger i varmtvandsbeholderen og en regulering der kobler den ind og ud burde ikke være så vanskelig at lave, men pt har jeg altså ikke fundet et brugbart svar.
En meget vigtig betragtning inden man begynder på alverdens overvejelser er, at man selv skal kunne aftage den samme mængde strøm som man producerer målt over et år. Den strøm man selv forbruger modregnes og har derfor en værdi på godt 2 kr pr kWh, mens den overskydende strøm, som sælges til nettet, kun har en værdi på 0,60 kr pr kWh.
Chr.
Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.
Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.
Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.