Gipsloft, hvor placeres dampspærre bedst

Jeg er ved at sætte gipslofter op og skal i den forbindelse have sat dampspærre og forskallings brædder op. Spørgsmålet er hvordan jeg gør dette korrekt.

Planen var at sætte forskallingsbrædder på 100 x 19 mm op med 300 mm fra midte til midte mellem de enkelte brædder. Derefter hæfte dampspærren op med en almindelig hæftehammer, samt tape eventuelle overlap. Til sidst vil jeg skrue gipspladerne op med ca 250 mm mellem hver skrue i vandret plan.

Tanken med denne fremgangsmåde er at de huller gipskruerne laver i dampspærren vil være klemt fast mellem gips og forskallingstræ, men om dette er korrekt fremgangsmåde er jeg ikke helt sikker på ?

Problemet med at sætte dampspærren før forskallingsbrædderne er at de gipsskruer jeg har kunnet finde til træ alle er minimum 35 mm lange. Dvs at med 13 mm gipsplade og 19 mm forskalling så kommer gipsskruerne til at stikke 3 mm ud af forskallingen på den anden side og vil næsten med sikkerhed beskadige dampspærren uden at det hul skruen laver er klemt inde.

Er jeg helt galt på den ?

PS. det er første gang jeg kaster mig ud i lignende projekt og er ærligt talt blevet lidt overrasket over hvor mange regler man skal sætte sig ind i for at sætte et simpelt gipsloft op, så alle gode råd modtages med kyshånd ;-)

Derudover modtages tip til gode forretninger at købe træ og materialer til denne slags projekter gerne... det løber ret hurtigt op ;-)

2 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
http://www.knaufdanogips.dk/Gør-det-selv/Brochurer-1.aspx

Du bør i allerhøjeste grad "kik in the brochure" hvor der findes svar på næsten alting - om gips.
Hej

Der findes faktisk 32 mm skruer, men det er bare ikke alle leverandører der har dem, men ellers er løsningen med dampspærren mellem gipsplade/forskalling nok den mest fornuftige i din aktuelle situation.
Husk stor tæthed ved elinstallationer og langs vægge og andre bygningsdele med fastklæbning m.m.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis