På vores Toyota Avensis (1999) er centrallåsen begyndt at give problemer, når jeg bruger fjernbetjeningen. Jeg kan låse dørene med fjernbetjeningen, men den er holdt op med at fungere, når jeg vil bruge den til at låse dørene op. Hvis jeg bruger nøglen i døren, kan jeg fint låse alle døre op og i via central-låsesystemet, det samme gælder når jeg bruger 'panikknappen', som sidder ved førersædet. Umiddelbart virker det som om, at central-låsen i sig selv fungerer som den skal, og at det er fjernbetjeningen, der er problemet. Det mærkelige er, at jeg har to ´separate fjernbetjeninger som begge opfører sig på samme måde, og som begyndte at give problemer samtidig (dette var i øvrigt ifm et batteriskift i begge fjernbetjeninger). Jeg gætter selv på det må have noget med modtageren eller et styrekort at gøre. Men hvor sidder det på bilen?