80 mm. hul i betondæk

 Følg tråden
Runeakb
Runeakb
Indlæg: 30
Postnr: 2860
Runeakb Runeakb
Hej LDS

Jeg har en lejlighed på tredie sal i en bygning fra 1937. 

Jeg er igang med at renovere badeværelset, og det er begyndt at tage om sig.

Til at starte med ville jeg bare retablere noget af terrazzoen, og så male den, men nu er terrazzo'en væk, og det rene betondæk er blottet. Det samme er jerndragerne, som går på tværs i huset. 

Afløbet er af støbejernsmodel, og det vil jeg også skifte, da man jo ikke kan lave noget lovligt med sådan noget gammelt noget.

Mit spørgsmål er, om jeg kan bore et 80 mm. hul i betondækket, så jeg kan få en vvs'er til at montere et Unidrain på den eksisterende støbejernsfaldstamme. Jeg forestiller mig at man skærer det gamle afløb af, og monterer nye plastrør med en "Jetkobling". Er det sandt?

Og kan jeg lave et 80 mm. hul i betondækket, der hvor Unidrain'et skal være?? Eller skvatter lortet sammen? Jeg kan ikke bruge hullet, hvor det gamle afløb er, da det ikke er der, hvor jeg vil have unidrain'et.

Bliver glad for gode råd og ideer, så jeg undgår at slå underboen ihjel 
Håndværkeren
Håndværkeren
Indlæg: 20251
Postnr: 0000
Håndværkeren Håndværkeren
Ja du skulle nok kunne bore et 80 mm. hul med et specielt kopbor, spørgsmålet er bare om du kan være så heldig, at du ikke rammer noget armerings jern når du bore.
hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Det er ikke sikkert at der er armering i dækket når der er betonbjælker på tværs af huset.
Du må ikke bore i stålprofilerne.

Og det er nu ikke så nemt at bore et 80 mm hul igennem et betondæk. Hvad siger din underbo til det?

Få en snak med den VVS-er der skal lave installationen. Jeg mener ikke at en gulvafløbsskål kan være så lille som Ø 80 mm.
Runeakb
Runeakb
Indlæg: 30
Postnr: 2860
Runeakb Runeakb Trådstarter
Mange tak for svar!

Jeg har lavet en skitse, om end den er lidt mager, visualiserer den vist meget godt, hvad jeg vil have lavet.

Det unidrain-afløb, jeg vil have, har et ø 75mm rør, som min faldstamme også er. Derfor mente jeg 80 mm. Jeg må kunne skære med en diamantklinge en rende, så selve vandlåsen på unidrainet kan være der... Det skal jo ikke så langt ned, da der også skal et afretterlag oven på betondækket.

Jeg tror godt, vvs'eren kan få fald nok på det afløbsrør, der skal være nede hos underboen, da det drejer sig om 1,8 meter, fra faldstammen og til unidrainet..
Ret mig endelig, hvis det ikke er sandt.



Runeakb
Runeakb
Indlæg: 30
Postnr: 2860
Runeakb Runeakb Trådstarter
Hermed billedet
akselj
akselj
Indlæg: 1748
Postnr: 8362
akselj akselj
Det er et ret voldsomt projekt for en GDSer.

Har du talt med din underbo? jeg kan ikke forestille mig at nogen vil være begejstret for at have et plastrør hen under loftet.
Runeakb
Runeakb
Indlæg: 30
Postnr: 2860
Runeakb Runeakb Trådstarter
Ja, jeg har snakket med min underbo.

Mener du at det med at bore hul i betondækket er voldsomt for en GDS'er?

For det bliver en VVS'er, der skal lave det rør hos underboen, som jo i forvejen har en grim vandlås hængende.
hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Hvorfor vil du have en rendesten midt i dit badeværelse? :o)

MEN.
Jeg kan se Uni-drain's skitser at der skal være div. "udløbshuse" og andet!
Endvidere skal der være fald på gulvet - mod afløbet.
Der er ikke noget problem i at bore et 80 mm hul i et betondæk, men en 1 meterlang rende 15cm bred og 5-8 cm dyb kan jo være lidt problematisk.
Hvor tykt er mom selve betondækket, (altså når terrazzo og lign er borthugget)? 15 cm måske?

Men hvis du har styr på det hele så er det vel ikke så voldsomt et projekt endda!
Bent Andersen
Bent Andersen
Indlæg: 1956
Postnr: 0000
Bent Andersen Bent Andersen
Du skal have fat i en ordentlig møghund af en boremaskine, et 80 mm kopbor er ikke lige til at trække rundt i beton.
Jeg vil tro du kan leje en i et byggemarked.

Bent.
hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Det går nok ikke med plastrør i en gennemføring imellem 2 brandsektioner. Som de 2 lejligheder er.

Enten skal der brandisoleres eller osse anvendes metalrør, rustfrit stål eller lign.
Endelig er der nok nogle lydkrav der skal overholdes.
anderswitt
anderswitt
Indlæg: 204
Postnr: 0000
anderswitt anderswitt
snak med din vvs installatør han har sikkert også et 80mm bor ellers har silvan eller bauhaus nok et
det er sikkert ikke forste gang han har lavet afløb i en etage ejendom
Runeakb
Runeakb
Indlæg: 30
Postnr: 2860
Runeakb Runeakb Trådstarter
Tak for alle svarene!

Jeg har også tænkt på brandsikring, så det skal måske være rustfrit? Det er bare noget dyrere :S Jeg synes bare at have set at
der er lavet nye afløb hos min Kæreste, der bor i noget tilsvarende, hvor man har brugt støjisolerende plastrør.. Det spørger jeg VVS'eren om.

Jeg har I midlertid nok bestemt mig for bare at få en ny afløbsskål i, hvor den gamle sat, således at der bare bliver en rist der, og så kan jeg undgå at bore ned til Kineserne (De er kinesere nedenunder). Unidrainet vil jeg så tilslutte denne afløbsskål med følgende udløbshus, som uden vandlås:

http://www.billigvvs.dk/Afloeb-kloak-Unidrain-gulvafloeb-Unidrain-Classic-Udloebshuse-og-tilbehoer--Unidrain-1301-Udloebshus-32mm-Vandret-u-Vandlaas-195291.html

Det må næsten være det nemmeste.
Hvor højt er unidrainet, ved nogen det? Det ligner, at det kun er de midterste ca. 30 cm, som bliver et mas at få plads til, da der skal et afretterlag på ca. 4-5 cm. på over det hele. Det er hvad det gamle terrazzolag fyldte i højden.

Runeakb
Runeakb
Indlæg: 30
Postnr: 2860
Runeakb Runeakb Trådstarter
Skrevet af hpox på 07 dec 2011 16:27
Hvorfor vil du have en rendesten midt i dit badeværelse? :o)


Det vil jeg heller ikke, Unidrainet skal være op ad bagvæggen, som er 120 cm bred 

Det er ikke verdens største badeværelse, det drejer sig om 
Håndværkeren
Håndværkeren
Indlæg: 20251
Postnr: 0000
Håndværkeren Håndværkeren
Jeg tror du har forregnet dig, hvordan vil du få plads til det unidræn og afløb til eksisterende afløb når du kun regner med et nyt lag betongulv på 5-6 cm.
At din søster ! har et sådant er jo ikke ensbetydende med at du kan få det, og hvis du bor til leje forstår jeg slet ikke at du er gået igang med det job.
Hvorfor ikke indstalere en brusecabine istedet for, den fås med bundkar der er hævet så der er plads til afløbsrør under den.
hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Så er din skitse forkert!
Den antyder at der er fald fra begge sider mod "rendestenen"

Runeakb
Runeakb
Indlæg: 30
Postnr: 2860
Runeakb Runeakb Trådstarter
Det er ikke en lejebolig.

Jeg tror, du læser min skitse forkert. Det er Unidrainet på langs, jeg har skitseret. Kan godt se, det ligner, at rendestenen er i midten, men det er omtrent sådan, Unidrain ser ud, når man kigger ind på langs.

Med hensyn til om jeg kan få plads til fald, unidrain osv. må jeg spørge en VVS'er om.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.