DANTHERM HCH 5 - indregulering


Så er det en uge siden det lille hjem havde besøg af Preben fra Aulum rør, som skulle indregulere vores fantastiske HCH 5 anlæg som på bedste vis har løst alle vores fugtproblemer.

Preben havde en luftmængdemåler med fra firmaet KIMO i Frankrig (Kimo.fr), og det var en yderst professionel tragt som han holdt på samtlige blæsedyser og udsugningsdyser for at måle forskellen i det samlede udsug kontra indsug. Måleinstrumentet så dyrt ud og havde en håndholdt digital udlæsning så målingerne var helt præcise.

Preben fortalte, at de ikke anvender muligheden for at måle direkte i HCH 5 aggregatet fordi det simpelthen giver en for upræcis indikation af forholdet mellem indblæs og udsug.

Selve reguleringen af forholdet mellem indblæs og udsug foregår meget simpelt på 2 potentiometre som er placeret oppe i betjeningspanelet som jeg har placeret på loftet ved aggregatet.

Vores hus har 2 KSU udsugningsdyser 125 mm. og 1 KSU udsugningsdyse 160 mm. Dertil 5 stk. KIR 125 mm. indblæsningsdyser. Preben mente ikke vi skulle anvende den retningsbestemmende plasticdims i indblæsningsventilerne da den kunne give unødig luftmodstand, ligesom han mente at vi havde lavet 1 indblæsningsventil for meget i stuen, men det er vel bedre at få lidt luft ud af 3 stk. end meget luft ud af 2 stk?? Sådan blev det. Måske var han muggen over at han ikke havde fået lov at tegne anlægget :-)

Første måling af 4 målinger:

Indblæs 224
Udsug 118

Her har vi altså kørt en måned med overdrevet indblæs....

Sidste og godkendte måling er som følger:

Indblæs 191
Udsug 199

Altså lidt mere udsug end indblæs hvilket vist er det man helst skal opnå.

Selve projektet tog ham cirka 2 timer og prisen var 1250 + moms

Vores anlæg kører kun på trin 1 manuelt og bruger 14 watt i timen. Jeg ser ingen årsag til at køre på automatik når anlægget til fulde opfylder behovet i vores hus på 125 m2 på trin 1. Preben mente da også at anlægget var overdimensioneret til vores lille knaldhytte, men når det så kun bruger 14 watt, så klager jeg absolut ikke.

Jeg har netop i dag prøvet at slå aggregatet over på "AUTO" og det lader sandelig til at det også kører på trin 1 på automatik.

Ved kørsel på trin 1 kan vi absolut ikke høre anlægget overhovedet, men på trin 2 trækker det lidt og indsugningen kan høres lidt lige under aggregatet. Dette kunne nok elimineres ved at købe en 900 mm. lyddæmper mere, men når vi nu ikke skal anvende hastighed 2, så tror jeg at jeg vil spare de 400 kroner.

Spørg endelig hvis I vil vide mere......

Se derudover mit andet indlæg vedrørende Dantherm HCH 5 - fugtighed.


Hundefar

Så er det en uge siden det lille hjem havde besøg... Vis hele indlægget
28 svar
 Følg tråden
Der er 20 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Super service ;-))))

Prøv da lige og klippe et par stykker pap eller flamingo og put i hullerne så du kan komme videre!!!

Vi er spændte på at høre resultatet :-))))))

Hundefar

er gjort...et par stykker flamingo gjorde tricket....

kan osse ses på det sidste billede af fjernbetjening!!!

så nu skal det bare indreguleres igen...når DANTHERM har sendt mig de låg, så kommer Holstebro blik og regulerer igen!


Det er sgu det jeg kalder SERVICE..

så nu kan vi sove trygt og varmt igen!
nogen der har målt den faktiske temp. der kommer ud af udblæsnings ventilerne???

Kunne godt bruge nogle forskellige målinger, er svært at afgøre om det er isoleret ok!???

Nogen der lige har tid lyst og lejlighed??

Thomas

Ps. kan mærke det trækker fra udblæs...det er vel indregulering der kan fixe det???
Hej Thomas, 

Jeg vedhæfter billeder af vores stues normaltemperatur på 20 grader og det samme termometer påklistret indblæsningsventilen efter 15 minutter. Bemærk igen at vores anlæg kører fast på trin 1 og intet andet. Alt kører iøvrigt i 160 og 125 mm. rør.

På vores fjernbetjening står der ligeledes stuetemperatur 20 grader og derudover er viste udsug og indsug begge på 16 grader.

Jeg har købt en håndfuld af de viste termometre i Kina for at kunne følge luftfugtighed og temperatur i huset og de syntes at være rimelig præcise. (koster ca. 10 kroner stykket på Ebay).





Hundefar

Ok..hundefar...

kan se du taber lidt ..

men det må vel forventes....jeg er på vej til at måle...

fik i dag med posten, brev fra Dantherm med de manglende skumdæksler!
Så de blev lige sat på og alt spiller max...SUPER GOD SERVICE!

Mangler bare en ny indregulering og en måling på tabet!

Tak for alle svarene!

Thomas
Annonce
Hej igen alle sammen

nu er det snart ved at være en uges tid siden vi fik det installeret!

temperatur er fin i hele huset nu, der er ingen fugt på vinduer mere....(så lækkert) og jeg mener virkelig INTET på vinduer selvom der er minus udenfor!!!!

Eneste jeg har lagt mærke til er at jeg selv har fået enormt tør næse og resten i familien kan mærke tørre læber og hunden er begyndt at nyse rigtig meget!

Nogen der har oplevet dette???

Thomas
har prøvet at stille luftfugtighed til 50% på den trådløse fjernbetjening.

Må se om det hjælper!

nogen der har prøvet dette??

Hej Thomas og Hundefar

Ved godt det er en gammel tråd. 

Jeg har lige fået monteret og indreguleret HCH 5, synes egentlig det kører efter hensigten, det undrer mig bare at indsugningstemperaturen udefra viser den 2-3 grader højere end jeg kan se temperaturen er på mine øvrige termometre.


Hvad er jeres erfaring med det?

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis