Dybe fuger i klinke-gulv

 Følg tråden
Jever
Jever
Indlæg: 43
Postnr: 2720
Jever Jever
Min murer har lagt klinker (30x30cm) i mit kælderbadeværelse med 4 mm fuge. Han har selv støbt betondækket og faldet var ikke korrekt. Men han lavede faldet i multi fliseklæb samtidigt med, at han lagde klinkerne. Faldet er perfekt og klinkerne er lagt pænt. Men nu skal der fuges og nogle af fugerne er meget dybe, da han nogle steder ikke har fået fliseklæben helt ud til kanterne af klinken. Man kan nogle steder se ned til betondækket ca. 2-4 cm. nede.

Han kan få fugemassen ned og fylde dette "tomrum" op? Og hvad sker der hvis han ikke kan det?

Grunden til at jeg spørger er fordi, at jeg overvejer at få en anden murer (der går og laver resten af min kælder) til at fuge klinker da den første murer har alt for travlt. Men den nye murer skulle jo nødigt overtage et problem for så ender jeg jo med aben!


hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Der er ingen grund til at tro at fugematerialet ikke kan motioneres ned i "dybet"
Fugemassen udlægges formodentlig med gummispartel og kan trykkes ned med kanten af en mureske eller lign.
Men du skal formodentlig gøre begge murer specifikt opmærksom på problemet.
(Og have et videokamera kørende medens arbejdet foregår - således at du siden kan dokumenterer at arbejdet alligevel ikke er udført rigtigt) :o)

Og endnu engang er det ganske utroligt, men karakteristisk, at en faglært murer ikke kan udstøbe et gulv med korrekt fald.
De har ganskevist stort set aldrig kunnet gøre det og lærer det nok heller ikke før murefaget som helhed uddør.
Jever
Jever
Indlæg: 43
Postnr: 2720
Jever Jever Trådstarter
Tænkte om man kunne "hælde" selvnivellerende gulvspartel ned de værste steder først - det er jo tyndt og helt flydende?
hpox
hpox
Indlæg: 4759
Postnr: 8250
hpox hpox
Måske en god ide.

Jeg er, som det måske fremgår af mit indlæg, ikke murer. Og ej heller ekspert i udbedring/udredning af de bummerter som murer får arbejdsdagen til at gå med. At lave jo. :o)

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.