Hej
Jeg er ved at sætte gipslofter op på et enkelt værelse på førstesalen (værelse med en enkelt skråvæg med koldskunk i bunden) og har i den forbindelse taget de gamle lofter ned for at lave ny forskalling osv.
Som forventet var den gamle dampspærre utæt så den skal skiftes. Jeg kan dog derudover se at isoleringen på de skrå og lodrette flader er faldet sammen et par steder (et enkelt sted har jeg et hul på ca ½ m2 hvor jeg kan se direkte ud i skunken og ud på taget).
Dette vil jeg af gode grunde gerne udbedre før jeg lukker skunken igen ;-) spørgsmålet er om der er nogen der kender en god vejledning til dette som følger reglerne.... jeg vil nødig have problemer med forsikringen hvis jeg engang i fremtiden skulle få brug for den.
min plan var at skifte den beskadigede isolering ud men er derudover i tvivl om om jeg bør lægge ekstra på nu jeg er i gang og har adgang til rummet (huset er bygget i 1980 så isolerings tykkelsen er nok ikke imponerende, derudover er taget lavet med en speciel type tegl uden undertag... ved ikke om dette har relevans)
et sidste spørgsmål drejer sig om isolering med mørke misfarvninger som kan ses fra undersiden af isoleringen (altså indvendigt på den varme side). hvad kommer disse misfarvninger af og skal denne isolering ligeledes skiftes ?)
På forhånd mange tak for hjælpen :-)