Hej alle sammen.
I foråret/sommers byggede jeg til vores garage.
Der blev oplagt plankespær, påskruet tagkrydsfiner og tømmeren brændte 2 lag pap på.
Plankespærrene blev godt nok noget våde, da det regnede uafbrudt i perioden.
Nå, men jeg tænkte, at hvis vi bare fik det "lukket", så kunne det nok tørre op nedefra.
Nu var jeg ved at tænke, om det var så tørt, at jeg kunne begynde at isolere loftet.
Men har nu konstatere, at der er begyndt at komme mug på nogle af krydsfinerpladerne.
Har lige lånt en fugtmåler; og den siger ca.16-17% fugt i plankespærrene og ca22-23% fugt i tagkrydsfineren?
Jeg er nok klar over, at det er det høje fugtindhold i pladerne, der er skyld i muggen.
Men er der nogen forklaring på det høje fugtindhold? Mener ikke at pladerne har været våde.
Skal det bare have tid til at tørre noget mere, eller skal det renses med noget kemisk eller hvordan? -er ikke helt klar over hvordan jeg griber det an, men tænker, at det nok ikke er godt at isolere loftet endnu?
Håber at der er et par stykker med lidt fugt erfaring/vidden!
Mvh.