Hund på stranden - i tvivl

Hej, jeg går gerne tur med vores unghund, et sted på vestkysten hvor der for det meste er ret ensomt.

Jeg troede ellers altid at det udenfor sæsonen var tilladt at færdes med hund uden snor langs de danske kyster, medmindre andet er signaliseret (skilt).

I dag var vi så derude igen og jeg blev lidt i tvivl. Mens vi går langs stranden kommer en mand ned fra klitterne. Det gør han da min hund er ca 100m foran mig og dermed tættere på manden end på mig. Vores hund er en meget rolig fætter, den gør ikke og er ikke hektisk. Den gik "bare" hen til manden, holdt en meters afstand og snusede lidt. På det tidspunkt havde jeg allerede kaldt den til mig da jeg ved at nogle mennesker ikke vil have hund tæt på. Den kom da også fint og da vi så passerer manden prøver han på at give mig en lille skideballe, at jeg skal holde hunden til mig selv, det er min pligt osv. Jeg sagde at det skulle jeg nok, og han fortsætter med at sige gnavne ting som jeg dog ikke forstod på afstanden.

Jeg blev lidt i tvivl fordi han lod til at være ekstremt sikker på at kunne forvente på det pågældende sted, ikke at løbe ind i nogen hund. Kan dog ikke finde noget særligt forhold på naturstyrelsens side.

Er min opfattelse korrekt at løs hund med ledsager, på strand om vinteren er okay?

Vil gerne tage hensyn, men helst inden for de mulige rammer...det er svært at gå en rigtig aktiv tur med hunden uden at den fjerner sig mere end 10 meter fra mig på noget tidspunkt.
9 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hvis du bare er sikker på at vovsen vitterligt også er fredelig, som du beskriver, ville jeg i dit sted fortsætte med at lufte vovsen, lovligt eller ej.
Men OK, jeg synes så også det er rigtig hyggeligt at hilse på gode vovser, undertiden til ærgrelse for ejerne, som så har svært ved at kalde dem til sig, når jeg samtidig viser interesse og ligefrem lokker!!

Med venlig hilsen
ktm

 

Problemet for os fornuftige hundeejere  er jo at ALLE mener deres hund er fredeligt og uproblematisk...så jeg kan godt se at nogle mennesker vil have vuffi på afstand.

Nå, men vores hund er virkelig rolig og venlig. Men den vil gerne lige se hvad man er for en snegl, hvilket den gør på ovenbeskrevne måde: nærme sig forsigtig, snuse og lægge hovedet på skrå.

At min hund ikke skal gø ad folk, springe op af dem eller sågar være truende, er en selvfølge, men hvad med det jeg beskriver foroven? Det er jo ikke beskrevet på nogen måde, hvor absolut andre mennesker har krav på at være i fred. Så hvad må min hund egentlig derude, hvor den må være uden snor?

Google:
http://www.naturstyrelsen.dk/NR/rdonlyres/59A3A922-8D09-453A-BC42-A683F7615032/40494/Hundefolder_web_samlet.pdf
Den folder kender jeg nærmest udenad.

Der står stadig ikke hvorvidt det går over stregen hvis min hund når at snuse til en person i et par sekunder inden jeg kalder den til mig.

Det kan vel heller aldrig regelementeres til alles tilfredshed. Nogle vil altid synes at deres hund må det hele, ligesom nogle vil synes at en hund skal tilbringe et helt liv i snor.

Og så er der flertallet der kommer ud af det med hinanden, heldigvis.
Jeg er noget ambivalent på dette spørgsmål. PÅ den ene side kan jeg vældig godt lide hunde og klapper dem gerne. Og hunde skal jo have lov at lufte sig osv. Med andre ord, så skal der være plads til at hunden luftes uden snor, f.eks på stranden.
På den anden side, så HADER jeg tililende hunde, der lige skal snuse og gøre sig til, ikke mindst, når jeg har min hancikappede søn med. Han bliver bange, når en hund kommer løbende imod os. Han vil meget gerne snakke med hunde og klappe dem, men hunden skal være i ro, og ejeren skal have sagt god for det inden vi rør ved dyret.
Det kan være meget svært at bestemme om en tililende hund er velafrettet og god eller er en bidsk satan, der vil slås. Jeg husker for en del år siden udenfor Fakta i Juelsminde. En mor kom gående med sit barn forbi en bundet hund, som barnet ville hilse på, hvilket moderen heldigvis sagde nej til. Da jeg 10 meter senere paserede hunde røg den lige i benet på mig og først efter et habilt slagsmål og robuste slag gav den slip igen. Heldigvis det var mig og ikke barnet den gik løs på.
Eller da vores venners legesyge schæfer stak af fra teltet på en campingplads. Fire voksne afsted efter den. Jeg fangede den på legepladsen, hvor den muntrede sig med at løbe i 8-taller mellem børnene. Fangede er så meget sagt, jeg kastede mig gennem luften og nedlagde den. Jeg kan godt forstå de rasende forældre, der kommenterede "min" hunds adfærd og tilstedeværelse, da jeg undskyldende og med røde øre slæbte afsted med krapylet ledsaget af vrede ukvemsord.

Om du skal lufte hunden uden snor på stranden? Ja, det synes jeg, men hold den hos dig, når der er andre i nærheden, så de ikke bliver bange for den. Så kan de selv komme hen og klappe den, eller I kan sammen nærme jer "modparten". Med ejeren tæt på som siger god for hunden er det de færreste der er bange for den.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Annonce
Uha, jeg er i den anden grøft.

Jeg går ofte lange ture i lokalområdet, og her er det en epidemi at hundene går rundt uden snor. I sig selv er det ikke et problem, men af en eller anden grund må jeg se forfærdelig farlig ud. For ikke mindre end to gange inden for det sidste år, er jeg blevet bidt af en løs hund på mine gåture - og begge gange har jeg hørt svadaen med, at min hund gør ALDRIG sådan noget. Det er den fredeligste hund i verden og så videre.

Første gang blev jeg paf. Anden gang blev jeg irriteret. Men jeg ved bare, at sker det igen, kan hundeejeren se frem til politi anmeldelse. Det kan ikke passe at jeg ikke skal kunne gå langs offentlige veje og stier, uden at risikere at blive bidt, fordi en hundeejer ikke er sit ansvar voksent!. Jeg er dog endnu ikke klar til at lade det gå ud over hunden ved at kræve aflivning, da det normalt ikke er hundens skyld, det er bare hundens natur. Det er ejerens ansvar.

Og ja, jeg ved godt at der er rigtigt mange søde og venlige hunde, og jeg har også mødt mange af dem. Så jeg hader ikke hunde. Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at de gange jeg er blevet bidt har det være i knæhaser og lår - hvilket vil sige ansigtshøjde for min søn og datter.
Loven er da udtrygt meget tydelig i den folder der er linket til:
Uden snor –
men under kontrol og ansvar


Nogle steder er det lovligt at gå en tur med sin hund uden snor. Hunde
skal dog altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. Du må lade
hunden være løs – men kun hvis den er under fuld kontrol:

På stranden fra 1. oktober til 31. marts
Fra april til og med september skal hunde således være i snor på
strandbredden. På en del strande er der dog helt forbud mod at
medtage hunde – læg derfor altid mærke til en evt. lokal skiltning.

Det kan jo såvære et fortolknings spørgsmål hvad fuld kontrol er, men enten kald hunden til dig eller dæk den af når der kommer nogle andre i området. Så viser du at du har kontrol over hunden, og så har lige så meget lov til at være der som de har.

Men sikre dig lige at der ikke er noget af stranden der har særregler.

 Mvh.

Flemming

Man skal ikke kaste med Sten hvis man selv bor i et glashus ...Eller hvis Sten er rocker, og ved hvor du bor

Hej
Jeg vil gerelisere det ret kort:
Hvis hunden er uden snor, skal den alligevel holdes så tæt på en selv, så man kan kalde den til sig på ethvert givent tidspunkt, og nå at få snor på den, inden den kommer så tæt på andre at den kan klappes.....
Dette gælder også hvis folk pludselig kommer "frem fra en busk". Man må som hundeejer løbende vurdere de ting som pludseligt kan opså, og ha en forholdsregel der efter !!!
Det kan jo osse være hunden er så langt væk at en evt anden hund der ikke er i snor, og som er bidsk, angriber den afredelige hund......så starter lavinen jo ikke
Og hvis skyld er det så.......
Gir det mening?

Kewin

 

Assumptions is the mother of all major fuck-ups !!!

Går aldrig med mine uden snor, af den simple grund at mange er bange for racen (dobermann).
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis