dampspærre i garage?

Hej

Ved godt spørgsmålet har været vendt tidligere, men nu kommer det altså igen.

Jeg har tænkt mig at isolere mellem garagen og 1. sal.
På 1. sal har jeg dampspærre op ad skråvæggene.
Jeg har mulighed for at isolere med 145 mm. i bjælkelaget, men har hørt flere forskellige holdninger til om jeg skal have en dampspærre.

Jeg er mest nervøs for om det vil holde på fugten, især om vinteren hvor begge biler kommer ind med sne i hjulkasserne.

jeg har gulvvarme og har ca. 5 grader som minimum.

Bjælkelaget består af en gulvspånplade øverst herefter spærretræ. Jeg vil isolere med 145 mm, måske dampspærre?, og aller nederst have troltek.

Erfaringer søges.
Hej Ved godt spørgsmålet har været vendt... Vis hele indlægget
38 svar
 Følg tråden
Der er 30 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Kan dampspærre ikke ligges under en ekstra gulvbelægning på 1. sal? Altså ovenpå spånplader, men under et tyndt overgulv? På den måde kan du vente med at montere den, til du laver opvarmningen af 1. sal. Der findes svjh. undergulv, som kan fungere som dampspærre.

Alternativt kan du vel godt montere den nedefra uden at pille spånpladerne af - inden du isolerer. Du hæfter og limer den til dine bjælker evt. ved hjælp af nogle tynde lister.
jeg har selv tænkt på den løsning med at ligge en dampspærre under et eks. parketgulv. På de måde vil jeg også finde ud af om der stiger fugt op op 1. sal.
Men er det ikke et problem at fugten kan komme op i bjælkelaget og bliver der, hvis der kommer dampspærre oven på gulvspånpladerne??
Nå på den måde & Godt så. :o)

Allerførst mener jeg at det er en fejlopfattelse når du mener at varmen fiser op i tagetagen. Som situationen er nu.

Du forsøger at holde temperaturen i garagen på et sted mellem 0 og 5 grader. Temperaturen vil derved blive den samme på 1. salen. Men det er ikke en særlig høj temperatur, heller ikke selv om den sniger sig op på de 10 gr.
Det er klart at temperaturen vil falde på loftetagen såfremt du isolerer etageadskillelsen. Og at det opvarmede volunmen og antal m2 klimaskærm vil være mindre. Men der vil ikke være meget at spare og det er ikke særligt fordelagtigt for 1. salens vedkommende. Problemet hedder fugt. Risikoen for fugtophobning i loftetagen vil sttige væsentligt.
(For for isolerede sommerhuse gælder generelt at temperaturen bør holdes på ikke under 5 g. - og helst 10 - for at minimerer risikoen for fugtophobning samtidig med at der etableres et udadgående damptryk.)

Jeg har forstået at du vil spare lidt på energiudgigterne.
Derfor bør du fokuserer der hvor der hvor problemet virkelig er.

Det er ikke kriminelt at have gulvvarme i sin garage, men det er rent pip. (Dog lidt efhænig af hvordan varmen styres). For nu at udtrykke mig utvetydigt. :o)

Indstøbt vandbåren gulvvarme er AAALT for trægt og langsommeligt regulerende. Lige så snart du åbner en garageport falder lufttemperaturen og termostaten åbner for fuld knald. Varmen leveres dog først flere timer senere pga. trægheden i systemet. Sammenholdt med at garageporte normalt ikke er særligt tætte eller velisolerede er det formodentligt den dårligst tænkelige opvarmningsform du har valgt.
(Dog lidt afhænig af om varmes styres af indstøbte termostater eller hva')

Hvis du vil spare på varmeomkostningerne og opretholde komforten så lukker du for gulvvarmen, indsætter en Solarvent af passende størrelse samt en hurtigregulerende radiator, der åbner med forsinkelse og lukker hurtigt, og som klarer spidsbelastningerne. Altså når udetemperaturen er så lav at Solarvent'en ikke kan holde garagen + 1. salen frostfri.

Du skal ikke tage det så tungt det med pippet. Det er ikke nær så slemt sagt som det er ment. :o)





hæ hæ hpox, det tager jeg absolut ikke tungt.

Jeg er nu godt tilfreds med gulvvarmen og det virker upåklageligt med termostat. Den langsomme reaktion, som gulvvarme nu har, giver ikke problemer i dagligdagen.

Det jeg er mest bekymret for er fugt. Hvis nu fugten ikke kan komme væk ruster værktøj og biler mv. Vedr. 1. sal, så er det "bare" en etage hvor vi opbevare en masse ting. Selvfølgelig skal det ikke sejle i fugt deropp, derfor spørgsmålet med dampspærren i garagen.

Hvis jeg en dag laver 1.sal til en slags beboelse, så kommer der parketgulv eller gulvtæpper på, el-radiatorer eller vandbårne radiatore. Det er slet ikke sikker det nogensinde bliver aktuelt, men muligheden skal stå åben.

Vedr. fugtophobning i loftetagen, så har det ikke været et problem til dato. Dog skal der siges at der endnu ikke er fuld beklædt med dampspærre endnu. Så der er en hvis udluftning = varmetab.

Jeg er selvfølgelig også ude på at få mest udnyttelse af varmen, men jeg vil hellere bruge penge på et større varmeforbrug, end på fugtproblemer og dermed en for tæt garage. Men at det er en fejlopfattelse at varmen fiser op i loftetagen, vil jeg ikke give dig ret i. Der har som ofte været 1-4 grader mere på loftet end på stueplan. Så varmen ligger sig altså øverst!

Jeg tror altså at løsningen bliver dampspærre under isoleringen på bjælkelaget, ned mod gulvet. Jeg ved godt der så er to dampspærre i samme bygning, men dog ikke i samme konstruktion. Så sætter jeg en solarventi op som blæser varmt luft ind i selve garagen og en fugtstyret ventilator som kan trække fugt ud fra underetagen gennem en tagtætte.
Det giver jo så et nyt spørgsmål. Kan en alm. badeværelsesventilator klare opgaven? Selvfølgelig kører den bare i noget længere tid, men det skal jo heller ikke slides op efter een vinter.
Det forekommer mig at jeg taler for døve øre. Stokdøve faktisk. :o)

Du ikke bekymret for fugt på førstesalen, men i garagen.

Der naturligvis en sammenhæng mellem temperatur, fugt og ventilation. Men for at analyserer og forstå begreberne bør de nok vurderes hver for sig.

Der føres som sagt fugt ind i garagen med våde biler samt sne/is. Men hvor stort et problem det egentlig er ved jeg faktisk ikke. Et par liter pr bil pr gang - måske 5 liter når det er sne/is.
Ihvertfald overgår vandet til luftform og luftfugtigheden stiger. Fugten stiger ikke til vejrs, men fordeler sig ensartet i luften. (Hvis fugtig luft gør noget sigger det saig nok nederst i luftlaget - i garagen).
Relt vil en dampspærre i den påtænkte efterisolering hindre fugtoptrængen til 1. salen og derved hæve luftfugtigheden i selve garagen. (Samme fugtmængde - mindre luftvolumen)

Det gælder derfor først og fremmest om at få den udefrakommende fugtmængde fjernet fra garagen.
Dernæst isoleres etageadskillelsen - uden montering af dampspærre. Temperaturforskellen mellem garage og 1. sal vil være beskeden. Men der er risiko for at den RELATIVE luftfugtighed på 1. salen vil blive så høj at der opstår fugtproblemer. (Fordi temperaturen sænkes - sammenlignet med den nuværende situation).

Umiddelbart er der ikke den store gevinst ved at isolerer etageadskillelsen: Fordi varmetabet i garagen, som tidligere sagt, primært skyldes åbne porte og varmesystemets indretning.

Anbefaling. Først fjerne fugt. Dernæst måske efterisolering af etageadskillelse - uden dampspærre. Såfremt der siden etableres bolig med normalopvarmning på 1. salen udlægges dampspærre på isoleringen overside. (Evt. under en ny gulvbelægning på etagen)
Annonce
ok, jeg må være døv eller dum

Som jeg forstår det du skriver, så mener du jeg ikke skal sætte dampspærre op. Dette vil give et større luftvolume som fugten kan fordele sig på.

Jeg har tidligere skrevet at jeg ikke ønsker fugt på 1. sal. Faktisk ingen fugt ønskes overhoved. Jeg tror det er nemmere at fjerne fugten fra selve garagen, end på 1. sal. Altså sætte en fugtstyret ventilator og et luftsolpanel til at blæse tør og lun luft ind i garagen når solen skinner.

Har i mellemtiden spurgt en tømrer, han er også i tvivl. Hvis der kommer fugtproblemer med dampspærren, vil det jo først vise sig når det er sat op. Så måske det skal prøves og samtidigt måle luftfugtigheden. Hvis det bliver noget skidt, må jeg skære dampspærren ned og sige øv.

Han vil dog mene at der skal dampspærre op så både varme og fugt bliver kontroleret. Der er ingen glæde af det varme som ligge øverst i kip, ca. 7 meter fra gulvhøjde.
Ja, vi kommer nok ikke videre.

Men fugten i værkstedet og fugten på 1. salen er ikke den samme.

Når du efterisolerer etageadskillelsen falder temperaturen på 1. salen hvorved den relative luftfugtighed hæves, med risiko for kondens og fugtskader.

Men ellers en rigtig god ide med at opsætte dampspærren forsøgsvis. Samtidig med efterisoleringen på undersiden af etageadskillelsen. Og holde øje med udviklingen.
Blot husk på at såfremt der etableres opvarmning til 20 gr. eller mere på 1, salen vil dampspærren principielt være forkert placeret - på omtalte underside.

Personligt har jeg ingen problemer med at argumentere uden at have det mindste kendskab til dagsordenen.
Så du behøver ikke at føle dig dum fordi du ikke har almenviden om en bygnings fugtforhold. :o)
Vil lige springe på her igen. Efter min opfattelse kommer der ved at opsætte endnu en dampspærre to i samme konstruktion eller klimaskærm om man vil. uden at vide om dette er den fuldstændig rigtige betrægtning. Dit temperaturfald sker fra garagen til loftrummet og videre til udvendig side. Da du ikke har varmekilde på 1. sal opfatter jeg dette groftset som en del af din klimaskærm. Her kan der om sommeren blive en del varmere end i garagen og ude. Hvilket betyder at du vil have mere fugt pr. literluft selvom din relativeluftfugtighed ikke er høj, det skyldes at luften kan indeholde mere "vand" når den er varm end når den er kold. Det vil betyde at du kan lukke denne fugt inde om sommeren og når luften så bliver kølet om natten og specielt når der begynder at blive koldt. Er denne luft fanget i din lomme af dampspærre. Om dette kan blive et problem kan jeg ikke helt lige overskue uden nogle fugt målinger. Men jeg vil mene at loftrummet så vil give samme problem som er kendt fra sommerhuse. Jeg vil også holde med hpox i at den bedste løsning ville være at fjerne fugte ved ventilation, for er ikke helt enig i at "vandmængden" i garagen ikke påvirker fugtigheden i loftrummet. En anden løsning ville være at holde loftrummet samme temperatur som garagen. Mer omkostningerne ved dette vil ikke væreskyhøje, da en del af din varme fra garagen allerede nu går til at opvarme dette loftrum. Rummet er jo inden for klimaskærmen og et af de mest effektive sparetips er at holde samme rum temperatur inden for en klimaskærm, da overarbejde for en radiator som opvarmer flere rum, kan tjenes hjem ved at skure op for den radiator som er tiltænkt et rum. Det blev noget kringlet forklaret.
Men tror faktisk du vil mindske fugtproblemer eller chancen herfor, samtidig med din mer udgift bliver meget lille ved at holde dit loftrum opvarmet til samme temp som i garagen.

www.DTKS.dk

Trykprøvning, Termografi og andre byggetest..

God vejledning.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis