Gulvvarme støbt ml. spær - hvor tykt lag beton skal der støbes ovenpå spærrene?
Jeg ønsker at etablere gulvvarme i vores køkken, og jeg påtænker at støbe pex-rørene ind i beton.
Der er én begrænsende faktor for mig, og det er, at gulvhøjden ikke må blive for høj, da der skal være en overgang til et eksisterende trægulv, og det nye flise-gulv med gulvvarme, skal være i niveau med det eksisterende trægulv.
Pex-rørene fastgør jeg til et underliggende rionet, der igen ligger ovenpå en spånplade, der så ligger på to lægter monteret på siderne af spærrene (se vedhæftede tegning).
Ovenpå spærrene lægges så igen et rionet til armering. Endeligt lægges et 80 mm beton-lag, hvilket så betyder, at betonlaget ovenpå selve spærrene kun bliver 40 mm.
Mit spørgsmål er, om 40 mm beton er nok til at opnå tilstrækkelig styrke i gulvet. OG vil jeg evt. kunne nøjes med blot 30 mm?
Mvh Jens