Nu er dette muligvis den forkerte del af forummet jeg placerer dette indlæg, men jeg håber at I alligevel kan give mig lidt hjælp:
Jeg er for et par måneder siden flyttet i lejlighed, i et almennyttigt boligselskab. Som alle andre moderne mennesker, har jeg self. brug for en interforbindelse, og bl.a. pga. af prisen prøvede jeg at bestille hos Fullrate. Desværre svarede de efter ca. en uge tilbage, at de ikke kun levere den ønskede den vare, da der "ikke er forbindelse til telefonstikket" (hvordan de så end kan se det, der var ikke noget tilsluttet stikket på tidspunkt). Jeg ringer så self. til dem for at høre om ikke de har mulighed for at sende en tekniker, og får den besked at det skulle TDC da fejlen formentlig lå på kablet med fordelerskab og mit MST (MonopolSkillePunkt, det sted hvor forbindelsen til dette offentlige net findes).
Jeg prøver så at kontakte TDC, og får at vide at det er Fullrate som skal sende eller bestille en tekniker. Hvis de nægter, så skal jeg selv få det ordnet, enten ved et ½ års abonnement eller ved at betale 1.500 kr. for at de sender en tekniker.
Og nu er det så at jeg spørger jer; hvem har ret, Fullrate eller TDC? Findes der evt. nogen form for klageinstanser jeg kan henvende mig til?
Lige et ekstra spørgsmål: Har nogen af jer oplevet noget tilsvarende hos andre leverandører? Har overvejet Telenor, men så længe der er fejl på linjen gider jeg ikke at skulle være "kastebold" mellem to firmaer.
På forhånd tak for hjælpen.