Hus med Sokkel/fundament af mursten

Hej

Jeg håber at der er nogen der kan hjælpe med lidt info omkring soklen/fundament på et eksisterende hus fra 1922. Vi har netop lagt en ny terrasse, og i den forbindelse skulle jeg da lige se, hvordan soklen og fundament så ud længere nede, når jeg nu alligevel var ved at grave, og fjerne de gamle sten inde ved huset. Det viser sig, at huset udelukkende står på mursten hele vejen ned.!!?!?! Kan det være sandt....eller det er sandt, det har jeg jo nu fået konstateret. Jeg gravede ned så jeg kunne se hvor dybt det hele stak (i en halv meters bredde), og stenene går vel ca. 1 meter ned. i jorden. Under det, er der intet andet end jord. murstene er selvfølgelig fugtpåvirkede dernede. Vi snakker som sagt om et 1 1/2 plans hus fra 1922. Der er dog ingen problemer med sætningsskader/revner, hverken uden på,  eller inde i huset.
Men jeg troede da helt ærligt, at der ville være et fundament af f.eks. sten længere nede.
Tilstandsrapport fra dengang vi købte, nævner intet om sokkel og fundering.
Jeg er bare bange for, at opstigende fugt bliver et problem på sigt.
Har det virkelig været datidens byggemetode, med mursten direkte i jorden, og så ellers intet andet.

5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Bare der er murpap, hvor den rigtige mur begynder, kommer der ikke opstigende fugt.

Så hvis soklen ellers ser fin og hel ud, er der da ingen grund til bekymring.

En tidligere kolega, havde også sokkel af mursten. Der havde været et teglværk i nærheden, så var det vist meget almindeligt, at bruge sten med fejl til sokler, de blev så muret sammen, med cement/sand...

mvh jens

 

Ja, dem er der massevis af, fundamenter og kælderydervægge, udført ad teglsten.

Det er der ikke noget galt med, blot de er udført med murpap de rigtige steder.

Dine er jo uden sætningsskader efter ca. 90 år, så ingen fejl på dem.
Ok. Tak for svarene. Der er murpap i murerne...omend det ser mig en kende porøst ud (det er vel fra 1922). Kan man på en eller anden måde, lægge en ny fugtspærre ind i murerene? Jeg skal alligevel have brækket gulvene op i huset, da der skal isoleres og lægges nyt gulv på bjælkelag. Beton og gulvvarme er ikke interessant, da det bliver for omstændigt og bekosteligt.

Ja murpap bliver porøst i det, når det er gammelt.
Jeg mener nu ikke det forringer, virkningen væsentligt.

Så medmindre du har problemer med opstigende fugt, ville jeg ikke begynde at udskifte det.
For det er en besværlig, og tidskrævende proces.(og hunde dyrt, hvis man ikke laver det selv.)

mvh jens


 


 

Tusind tak for de hurtige og brugbare svar. Det er jo guld værd :-)
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis