Chicken curry

Her er et par af mine yndlingsopskrifter, hugget direkte fra kogebøger om
indisk
mad, og løselig oversat:

Kylling Moghlai med mandler og rosiner
(lækker, saftig kyllingeret, ikke specielt stærk)

1 kylling parteret i serveringsklare stykker
salt
peber (frisk fra kværnen)
2 spsk olie (vindruekerneolie er ok)
4 spsk usaltet smør
7 hele grønne kardemommer
8 hele nelliker
5 cm kanelstang
2 laurbærblade
25 g smuttede, splittede mandler
25 g sultanas (eller alm. rosiner)
250 ml yoghurt naturel
1 tsk stødt spidskommen
1/4 tsk chili pulver.

drys salt og peber på begge sider af kyllingestykkerne, og klap det godt
ind.
Brun smør+olie i en pande (jeg bruger en tykbundet sauterpande), medium
varme.
Når det er varmt kommes kardemommerne, nellikerne, kanelstangen,
laurbærbladene
og kyllingestykkerne i. Brun kyllingestykkerne på begge sider (evt i flere
omgange hvis
der ikke er plads).
Fjern kyllingen, og kom mandlerne i. Rør rundt 2-3 gange. Lige så snart de
får farve
kommes rosinerne i, rør en gang, og hæld indholdet af panden over
kyllingestykkerne.

Kom yoghurten i en skål, tilsæt spidskommen, chili, salt og peber. Rør
rundt.
Hæld yoghurt-blandingen over kyllingerne, bland godt.

Herfra er der 2 muligheder, enten kommer man det hele tilbage i panden, og
lader
det simre under låg i en lille times tid

Eller man kommer det i et ildfast fad som dækkes med folie (eller en
stegeso)
og lader det stå i en 180 grader varm ovn i 3 kvarter.
Serveres med kogte basmati ris.

Fjern de hele krydderier inden servering, de kan ikke spises.
De hele krydderier kan erstattes med en kvart tsk stødt kardemomme, ditto
stødte nelliker
og en halv tsk kanel, men det bliver ikke det helt det samme.
Spidskommen kan _ikke_ erstattes af almindelig kommen. Men man kan købe en
pose i turban
forretningerne for en 8-10 kroner.

Ok, det blev lidt langt, jeg gemmer de andre opskrifter til senere
lejligheder.

/Mona

0 svar
 Følg tråden
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis