Hej Alle
Det er faktisk sådan at man i airbag systemer har en meget lille modstand i hele systemet - typisk mellem 2 og 3 Ohm og derfor skal der ikke meget modstand i et stik til før systemets selvdiagnose tænder lampen for funktionsfejl.
Det er typisk i stik under sæderne (hvis der er side airbag eller selestrammer på selve sædet) specielt højre sæde fordi det typisk bliver flyttet mest, at der er fejl i stikkene, nogle gange dårlig forbindelse (overgangsmodstand bliver for stor) eller ledning knækker lige bag terminalerne i stikket(kun kobberet men ikke isoleringen) det kan derfor ikke ses.
Når fejlen fjernes/repareres vil funktions lampen normalt slukke af sig selv, men hvis man har kørt længe med fejl i systemet, skal der en diagnose computer på for at slette fejl/slukke lampe. Håber at dette kan være til hjælp/gavn for nogen.
En sidste ting - Når man skal arbejde på airbag systemet så lad bilen stå i ro uden nøglen i i ca. 5 minutter og afmonter derefter MINUS kablet på batteriet.
H U S K L I G E at åbne et vindue (af hensyn til en eventuelt selv låsende centrallås) det er surt når dørene låser sig selv og nøglen er inde i bilen. 
Eventuelle stik renses med Kontakt 60 eller tilsvarende I K K E noget andet !!!!! 
Når arbejdet er slut monteres batterikablet igen, men vent et par minutter inden der sættes tænding på for at teste systemet.
En autoradio kan godt gå i tyverikode når strømmen afbrydes så sikrer jer lige at i har den kode !!! 
Hilsen Polobjørn