Montering af laminat bordplade i bryggers

Hej

Jeg skal montere en laminat bordplade i bryggerset over vaskemaskine og tørretumbler.

Bordpladen er 150 cm lang og 60 cm dyb.

Der er bagvæg i fuld længde.

I den ene side er der ca. 50 cm, mens der i den anden side kun er ca. 25 cm at gøre godt med.

Jeg har tænkt mig, at skrue en trælægte med en tykkelse på 2-3 cm på hver af siderne og bagvæggen med 2-3 skruer i siderne og 5-6 på bagvæggen (selvfølgelig med rawplugs der passer til vægmaterialet).

Derefter vil jeg blot lægge pladen oven på lægterne og evt. supplere med et ben i det hjørne, hvor siden kun er 25 cm.

Er det den rigtige måde at gøre det på?

Mvh

Jesper
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg er lidt i tvivl om hvordan du mener indretningen af bryggerset er. Men som jeg forstår det, skal bordpladen ind i en niche, hvor der på den ene side er en mur der går 60 cm ud og 25 i den anden. Men læg evt. en tegning ind i forumet. 
Hvis det er som jeg tror du beskriver, så kan du godt bruge din foreslåede metode. Og det er i hvert fald nødvendigt med et bordben ved væggen på 25 cm. Alternativt kan du købe en hyldeknægt(min. 45 cm i dybden), som er fastgjort til bagvæggen. 

 

Hvis du undlader hyldeknægten eller bordbenet, vil bordpladen ikke kunne holde til belastning, f.eks. hvis du læner dig ind over det. 

Sørg for at vaskemaskine og tørretumbler ikke kommer i spænd under bordplade/hyldeknægt eller at bordbenet, hvis det er den metode du vælger rører ved vaskemaskinen. 

Kan du overskue det, vil jeg dog råde dig til at få hævet begge maskiner, så du ikke skal bukke dig ned for at tage vasketøjet ud. Så kan du få plads til et par vasketøjskurve under eller måske skuffer.

 Her er et billede af et lignende projekt

Venlig hilsen 
RB

Møbelsnedkeren

Hej

Tak for svar.

Det lyder til, at du har forstået det helt rigtigt. Se evt. vedlagte skitse.

Jeg tror, jeg tager løsningen med bordbenet i hjørnet. Grunden er, at jeg gerne vil have bordpladen så tæt på vaskemaskinen som muligt (gerne kun få mm luft mellem underkant bordplade og top af vaskemaskine), så det er nok svært at få plads til vinklen.

Hvor store/tykke lægter/lister skal jeg bruge? Jeg har nogle stykker træ liggende med en tykkelse på 2-3 cm men jeg er i tvivl om det er for voldsomt eller OK?

Mvh

Jesper
Jeg ved ikke, om det vil se dumt ud - men du kunne lade bordpladen gå lidt ud over væggen til venstre, og sætte hyldeknægten på vægen til venstre. Alternativt så sæt en side på til venstre, som går helt ned til gulvet.
Du kan sagtens bruge listerne, tror bare lige de skal være over 2 cm, 3 går an, ikke for listens skyld, men for at skruerne kan få godt fat i bordpladen. Du skal selvfølgelig også lige have en liste langs med væggene på henholdsvis 60 og 25 cm. Alternativt kan du anvende aluvinkler langs med muren, i dimensionerne 25X25 mm. De kan fås i jem og fix feks. og du kan sagtens nøjedes med små stumper på 20-30 cm med 30cm imellem.

Hyldeknægten fylder ikke meget, hvis du anvender typen som er L-formet i tværsnit. De kan fås i hvid ved de fleste tømmerhandlere.

Møbelsnedkeren

Link til hyldeknægt med L-profil:

http://nozebra.ipapercms.dk/XLBYG/PROFFCENTER/Beslagkatalog/XLBYGBeslagkatalog/?Page=82

Møbelsnedkeren

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis