Lidt mere fart på sejlbåd

Hej
Jeg har en Albin Delta fra 1984.
  
Jeg vil fjerne gammel  primer og bundmaling  og derefter slibe bunden helt glat.
Derefter opbygning af ny primer og bundmaling.

Da båden var ny havde den 2 gummiflap der dækkede mellemrummet mellem ror og akter køl.Dvs så der ikke er mulighed for tubolens  lige efter akterkølen. Dette vil jeg så også genopbygge med nye gummistykker.

Men har andre gjort disse jobs og hvad har det givet i fart.
I en sejlbåd er 1 knob mere jo guld værd.

 Venlig hilsen

Jan

Hej Jeg har en Albin Delta fra 1984.    Jeg vil... Vis hele indlægget
19 svar
 Følg tråden
Der er 10 indlæg før dette.
Annonce
Annonce
Annonce
Jeg får lyst til at servere lidt teori - håber det er OK. Fra en tysk bog som gav mig selv forståelse for fart - planende både osv.
Joachim Shult - "Das ist Motorboot fahren".

Grundlæggende teori - ikke kun for motorbåde: Det man kan regne på, er "Relativ fart" - altså fart i forhold til vandlinielængden.

Farten begrænses af gnidningsmodstand - som ikke ændrer sig så meget + Bølgemodstand, som ændrer sin voldsomt meget, når farten øges. Bølgemodstanden giver nogen fart-grænser I (i forhold til vandlinielængden) som ikke kan overskrides uden MEGET stor ekstra fremdrift.
For sejlbåde er det som de andre har sagt 6-7-8 knob for en alm. kølbåd eller alm "deplacementsbåd". Først når sejlbåden kommer op at plane, kan farten øges væsentligt - joller og "Flyvepap". Deplacementsbåden vil have meget svært ved at komme over sin indbyggede "magiske grænse" som altså bestemmes af vandlinielængden.

Se grafen - den kan måske illustrere det lidt:

Hilsen A.

To ulykker kommer sjældent alene.

det forekommer ikke ret forståeligt, hvordan skulle man regne den brøk ud, uden at vide hvad V eller L står for.
B: bølge og gnidningsmodstand for et skrog i sin afhængighed af den relative hastighed ? hvad skal det bruges til ?

Om en båd kan plane eller ej, afgøres alene af, om man kan sejle fra sin hækbølge.

 


Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Måske du ville forklare skemaets anvendelse, nu du har lagt det ind.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Det er svært at forklare ordentligt på nogen få linier - andre bruger en hel bog til det.
jeg prøver:
Kloge mennesker har en gang fundet ud af at "relativ fart" er noget der gælder for alle både, så man kan regne på det, med formlen i skemaet.
R i skemaet er "Relativ fart" beregnet fra fart i km/t, og vandlinielængde i m.
Alle "Almindelige både" eller deplacementsbåde vil have meget svært ved at overskride en relativ fart R = 4,5.
Kurven viser modstanden i forhold til R (relativ fart)
Skemaet viser netop, at ved R= 4,5 så stiger kurven for modstanden kraftigt, og dermed vil deplacementsbåde ikke komme ret meget videre uden en megamotor og et mega brændstofforbrug. Og sejlbåde kommer ikke op over dette undtaget de måske surfer ned ad en magabølge en gang imellem.

En deplacementsbåd m 9 m vandlinielængde - jeg prøver at beregne efter formlen:
Maks skrogfart km/t = R* Kvadratrod af Længden i m
Maks skrogfart = 4,5 Kvadratrod af 9m
Maks Skrogfart = 4,5 * 3 = 13,5 km/t ( = 13,5/1,1852 km/sømil ~ 7,3 knob)

Denne beregning er også gældende for en længere båd - og så bliver maks skrogfart tilsvarende større.
16 m lang båd:
Maks teoretisk skrogfart = 4,5*Kvadratrod 16 m = 4,5*4=18 km/t eller = ca 9,7 knob.

Skemaet viser også at hvis man har en motorbåd (der kan plane), så skal den enten sejle med skrogfart og R=4,5 - eller helt op at plane med R = f. eks 8-10, hvor bølgemodstanden bliver mindre igen.
Min egen båd altså lav økonomisk fart ca 5-6 knob - ELLER 15-20 knob for at holde god brændstoføkonomi.
Ved mellemfarten f, eks 8-10 knob, "pløjer båden igennem sit bølgesystem" og bruger væsentligt mere brændstof. Stævnen i vejret og store bølger, der vælter kaffekopper i de både du passerer.
Det kan man se på skemaet, fordi der er en høj top ved R = ca 5,5.
Jeg har tidligere skrevet om "Hensynsfuld fart og brændstoføkonomi" - netop ud fra disse ting til motorbåde.

Hm - ja lidt beregning efter beskeden evne - spørg mere, hvis jeg ikke har forklaret ordentligt.
Hilsen A


To ulykker kommer sjældent alene.
Skrevet af lynæs på 02 okt 2011 21:15

Det havde været lettere at skrive hvad hvad L var.
Jeg kan ikke forstå hvorfor du lige går ud fra 4.5 i dine beregninger.
Så er Titanic lidt misplaceret den løb jo over 20
Så det er jo rent gætteri hvor på listen man ligger 4.4 eller måske 6

Der findes jo mange både i dag, som kan sejle deres teoretiske topfart.


 

 


Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Annonce
Kvardratroded af vandlinjelængden i m x 2,48 = maks. teoretisk fart i knob..

er en tommelfingergerel jeg lærte af en gammel søulk..

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

ja der er mange af den slags, men de er nok af ældre dato, og der er trods alt sket en del siden. Og det man snakker om er maximalt med den mest gunstige båd med perfekte sejl.

Lav det selv - det gi'r de bedste klagemuligheder

ErikChristensen 
Sådan en 20 m/sek agten for tværs river vel de fleste klude op på teoretisk maks. fart.

Min forrige båd fik jeg op på 9,8 knob på den måde..

Den formel er som så mange andre formler, en tommelfingerregel.

Gå efter bolden - ikke manden.

Den glade ejer af en "Maxi 77" byggeår 1980 nr. 3012
 Svendborg

hvad med praktiske fart. ud over teoretiske fart.!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis