Jeg har besluttet mig for at købe et Genvex GE Energy 1 ventilationsanlæg med modstrømsvarmeveksler til vores hus, og argumentet for at det netop bliver dette anlæg er at anlægget har en krydsveksler i aluminium modsat Nilan o.a. som kører med plast.
Min kone og jeg besøgte en Genvex forhandler som tegnede en skitse af dimensioneringen af et anlæg til netop vores hus, og jeg må sige at det var der ikke meget raketvidenskab over. Han skulle have 1800 for at lave en tegning af skitsen, men jeg har besluttet mig for at kaste mig over projektet uden. Min overbevisning er at de spiller på folks uvidenhed og sælger deres såkaldte ekspertise lidt dyrt.
Mit spørgsmål i dette forum er følgende:
Jeg agter at placerer anlægget på vores uisolerede loft lige ved siden af aftrækket til vores emhætte. Vil der være noget i vejen med at dele taghætte med emhætten? Hvis man nu laver tilslutningen oppe ved selve hætten, så kunne jeg da ikke forestille mig at luften ville blive presset retur i emhætten? Vi har ikke problemer med træk ved emhætten når det blæser?
Indsugning af frisk luft. Vi har et godt ventileret loftsrum, og hvorfor kan man ikke bare lade systemet trække de mange m3 luft direkte i loftsrummet? Det vil da også øge ventilationen der og måske fjerne den fugtighed jeg nogen gange kan mærke ovenpå isoleringen?
Svar imødeses, og gerne andre varmegenindvindings fif.
kh
Henrik - Herning