Styring af radiator med Telestat?

Hej,

Jeg skal til at lave 1.salen færdig, og har i den forbindelse nogen radiatorer som jeg skal have styret.

I stueetagen har jeg gulvvarme som styres af en rumtermostat, og så en telestat.

Men kan det bruges til radiatorer også?

Her tænker jeg om så ikke jeg skal have sænket fremløbs temperaturen, så den ikke bare åbner op for fuld blus når det er?

På forhånd tak for hjælpen!

Jesper Pedersen

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Selvfølgelig kan du det! Det er set før!

Du skal altid have en fremløbstemperatur, der er tilpasset udetemperaturen, men har ikke noget med driften af radiatorerne at gøre.

Der findes jo en leverandør af gulvvarmeregulering, som kan indregulere sig selv via soft waren i kontrolenheden. Det betyder, at du får en slags fuld-flow regulering i pulser via en termostat som anvendes tilsvarende til gulvvarme. Relativt smart.....
Okay, så det vil sige at fremløbstemperaturen blot skal være den samme som ved normal radiator brug?

Sådan som mit gulvarme køre nu, så inden for +- 1 grad af den ønskede temperatur pulser varmen. Var det sådan noget du havde i tankerne?

Jesper Pedersen

Okay, så det vil sige at fremløbstemperaturen blot skal være den samme som ved normal radiator brug?

Ja, din fremløbstemperatur er den samme uanset hvilken type ventil og telestat eller termostat, der regulerer den.

Sådan som mit gulvarme køre nu, så inden for +- 1 grad af den ønskede temperatur pulser varmen. Var det sådan noget du havde i tankerne?

Nu ved jeg ikke hvor store udsving du har på dit gulvvarme, men med mindre du har en endog meget let konstruktion, har du ikke +- 1 °C i rumtemperaturen (på gulvet?). Du har muligvis en termostat, der reagerer i det område (hysterese), men det er jo ikke det samme :-). Det vil du kunne få med automatisk indregulering. De fleste mærkevaretermostater rykker iøvrigt på 1/4 eller 1/2 °C.

Hvis du har traditionel gulvvarmeregulering i dag dvs. med flowregulering via maks. indregulering af vandmængder på ventiler ved fordelerrøret vil det virke, men med lidt større udsving end hvis du køber et system med automatisk indregulering via pulser.
Fysisk lader man ventilerne på fordelerrøret stå åbne og systemet beregner så løbende (adaptivt) hvor mange pulser en given radiator skal tilføres ved den aktuelle temperatur for at levere energi svarende til varmetabet.

Bemærk - installationen kræver at du opbygger dit radiatorsystem som var det gulvvarme dvs. med hver sin kreds fra fordelerrør, hvis du har aut. indregulering af vandmængde.
Hvis dit anlæg er opbygget på traditionel vis vil det( muligvis) også virke, men med lidt større temperaturudsving. Det skyldes at din termostat kommer til at sidde typisk langt væk fra radiatoren og hvor trægheden i et gulvvarmeanlæg udligner det, vil det få en effekt på et radiatorsystem, som skulle regulere hurtigere.
Jeg ville stadig gøre som du tænker evt. placere termostat lidt smartere end på en indervæg....

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis