Opsætning af Fjernvarmeanlæg (alt for lav afkølingstemperatur)

Hej.

Dette er mit første indlæg i dette forum og jeg kan lige så godt være ærlig jeg er langt fra en handyman.

Jeg er, som de fleste, interesseret i at udnytte det varme vand fra fjernevarmen optimalt for at spare penge og værne om naturen. Jeg har dog det store problem at jeg overhovedet ikke kan få mit anlæg til at afkøle vandet ordentligt. Jeg har i øjeblikket svært at opnå en afkøling på mere end 10-15 grader af vandet. Som sagt aner jeg ikke meget om hvad jeg kan stille på for at løse problemet. Eneste jeg har prøvet er at skrue på den pumpe (eller hvad det er) der sender vand ud i systemet. Den kan stå på 1, 2 eller 3, men  synes ikke det hjælper noget særligt at stille på den. 

Jeg kan sige at vandet fra fjernvarmeanlægget ca. er 67 grader når det løber ind i huset.
Jeg har vedhæftet billede af mit anlæg og forbrug de seneste 5 år, hvor det også fremgår at afkølingstemperaturen er faldet støt. Som det fremgår er forbruget i m3 (2. linie) også steget markant uden jeg ved hvad det har af betydning. 

Jeg håber der er nogen af jer der har nogle ideer til hvad jeg kan prøve at gøre uden det bliver med alt for mange tekniske udtryk

Mvh

Jesper



1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Indledningsvis bliver du nødt til at læse manualen til fjernvarmeunitten (den på billedet) og sætte dig ind i hvad dimserne hedder. Det er fuldstændigt umuligt at vejlede nogen som ikke ved hvad delene hedder og hvad de gør. Det kan man tillade sig hvis man henvender sig til en fagmand og beder ham tage sig af det... ligesom bilen.

Tjek din pumpe ned på trin 1 og vent.... varmt vand tager sin tid at afkøle.

Tjek termostaten til det varme vand - typisk fejl fordi ingen opdager problemet så længe der er varmt vand i hanen, men det tæsker igennem beholderen uden nævneværdig afkøling.
Tjek generelt alle termostater, både på radiatorer og dem der er i fjernvarmeunitten.

Mærk med dine hænder (forsigtig) på rør og varmeflader (radiatorer); lille forskel mellem temperaturer betyder stort flow (vandmængde) stor for skel mellem temperaturer betyder lille flow.
Har radiatoren stort set samme temperatur i top og bund = dårlig afkøling = stor vandmængde igennem = dårlig økonomi.

Endelig; start med at lede lav-det-selv igennem, der er rigtigt mange kompetente mennesker, der har vejledt (og andet) her og løsningen står måske beskrevet i andet indlæg.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis