Ventilation vs. kulde

Hej med Jer

Jeg er blevet enig med mig selv om at det er en god idé at få mere ventilation i huset, både stueetage og kælder. Dette vil jeg gøre med bl.a. friskluftsventiler og spalteventiler. Nu er spørgsmålet så bare hvor de skal sidde? Varm luft stiger opad og jeg vil jo helst ikke have at det varme luft suser ud i det fri og jeg dermed skal bruge flere penge på opvarmning. Er der nogle af Jer der kan forklare hele processen? Håber I forstår min undren.

Mvh

Jesper
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

En ting ligger helt fast, og det er at hvis du vil ventilere med naturlig ventilation, som du planlægger, kommer du til at lede varm luft ud i det fri.
Ideen bag ventilation er grundlæggende, at man lader luften komme ind gennem vægventiler eller spalteventiler ved vinduer, og så skal den vandre til vådrummene (køkken, bryggers, toiletrum og badeværelse), hvor der er lodrette vetilationskanaler som ender ved tagryg.
Hvis du har mulighed for det ville jeg overveje et ventilationsanlæg med varmegenindvinding, som jo genindvinder en stor del af varmen i den udgående ventilationsluft.
Tror at det er uøkonomisk med genvinding. Ihvertfald koster et genvindingsanlæg væsentligt mere end 6 - 8 vinduesventiler.

Det er rigtig som Nautrup siger med udsugning i bad.

Men hvis du har ventiler i begge sider af huset så vil der være lufttryk indad i vindsiden og udsugning i læsiden. (Mere eller mindre efter husets konstruktion og vindstyrke naturligvis.

Men fordelen ved naturlig ventilation er at det altid virker.
At ventilerne hver i sær kan justeres til passende åbning.
Og hvis du investerer i et rimeligt præcis hygrometer så du har lidt kontakt med din luftfugtighed!
Så tror jeg faktisk ikke varmetabet er så stort at det kan betale totalomkostningen ved et varmegenvindingsanlæg.

Ventilation med varmegenindvinding kan ikke tjenes hjem på varmeregningen. Til gengæld sikrer det at huset bliver ventileret effektift hele tiden. Det sikrer godt indeklima og forebygger skimmelsvamp. Du får ikke repareret mange svampeskader for den pris du giver for ventilation. De fleste der benytter naturlig ventilation, ventilerer ALT for lidt.
Denne bruger er slettet og ikke længere aktiv.
Måske ventilerer de for lidt.

Men det betyder nu ikke at man derved automatisk får skimmelsvamp.


Man kan mageligt have et højisoleret og tæt hus med udelukkende naturlig ventilation.

Men det er klart at man skal være opmærksom på den relative luftfugtighed i boligen.
Jeg går ud fra at når der snakkes varmegenvinding her er det alene med henblik på ventilationsanlæget, hvor det kan være en krydsvarmeveksler. Det betyder at du både skal have lavet indblæsning og formentlig nogle udsugnings kanaler. Ventilationsanlæget overfører, groft set, energi fra den varme indeluft til den kolde udeluft inden den kommer ind i huset. Det betyder at du ikke skal varme de friskeluft nær så meget op inde i huset. Men det er jo en helt anden prisklasse som hpox også skriver. Men det kan sagtens være en god ide, men det vil typisk være iform af et bedre indeklima end for at tjene anlægget hjem igen. Da omkostningerne ved at trække ventilationsrør og anlægget er forholdvist højt. Men det er da en god ide at undersøge det nærmere evt. hente nogle tilbud hjem for dermed at have overvejet det nærmere. Hvis det skal være helt simpelt vil jeg som mange anbefaler se om det kan gøres til en rutine at lufte kraftigt ud et par gange om dagen, med slukkede radiatore for at se om det kan have den ønskede effekt.

www.DTKS.dk

Trykprøvning, Termografi og andre byggetest..

God vejledning.

Kom til at tænke på at jeg ALDRIG har set en friskluftsventil installeret i en stue eller soveværelse hos venner og familie. Kan sådan nogle være skjult?
Du kan nok have ret i at man sjældent ser vægmonterede friskluftventiler.

Men det skyldes mange ting:
Enten er huset så utæt at det er unødvendigt.
Eller beboerne ved simpelt hen ikke hvad det er.
Eller der er monteres ventiler i vinduerne. som er mere diskrete.
Eller beboerne vil simpelthen ikke have dem. Fordi det koster varme jo. (Af samme grund åbnes heller aldrig et vindue - i fyringssæsonnen)
Endeligt er behovet for frisk luft/ventilation jo meget afhænig af beboernes adfærd.

Men det har i de sidste måske 15 år - i bygningsreglementet - været krav om ventiler mod det fri. (Eller krav til en vis ventilation, rettere sagt). Hvilket betyder at der er ventiler i vinduerne i de fleste nybyggede huse.

Vi overvejer samtidigt at få skiftet hulmursisoleringen fra leca til papiruld og nye vinduer med ventiler i hele hytten. Er det så overhovedet nødvendigt at tænke på friskluftsventiler?
Hvis der er friskluftventiler i vinduerne, bør det ikke være nødvendigt at have mere end det. Men det kan jo være forskelligt i hvert enkelt tilfælde. Ved ikke hvornår dit hus er fra, men ved antagelse om at der er et aftræk, lodret skakt eller mindre ventilator i toilet/bad og køkken, hvis ikke det eksisterer bør du overveje dette først.

www.DTKS.dk

Trykprøvning, Termografi og andre byggetest..

God vejledning.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis