Spær til fladt tag på garage

Hej - nogle der kan hjælpe med dimensionen på de spær jeg skal bruge

De kommer til at spænde over ca 3,80 m
Jeg havde tænkt mig at bruge spærtræ 45*145 for at få størst mulig lofthøjde, da jeg ikke må bygge højere end 2,50m

vh

Steen Ø

24 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Med mindre du lægger en drager i midten, kan du ikke nøjes med 45 x 145 med 3.8m frit spænd.
Lægger garagen frit eller bygges den op ad dit hus- det er ikke helt uvæsentligt, da der kan komme til at lægge meget sne på taget, hvis du bygger op af huset??

Hvor tæt har du tænkt dig at sætte spærerne? Jo tættered du sætter dem jo mindre dimension kan du lave dem i.

Dan the man - Hellere en skrue for meget end en for lidt.


Limtræ fås vel ikke så lavt som 145 mm, men en 90x180 i limtræ kan snildt gå de 3,8 med en 1 meter c/c.

Med det spænd skal du min. have spærtræ T1 45x 170 pr 40 cm.
Måske går det lige med c/c 50 cm.

Men du kan jo spare lofthøjde ved f.eks. at sømme loftbeklædning imellem spærene. (Og ikke under).

Endvidere skal der jo være fald på tager, formodentlig min. 1 cm pr 40 cm.

http://www.ringstedspaer.dk/Bjaelkespaer.htm 

Annonce
Hej Sten. ifølge træ 28, kan du ved let tag anvende, 50*175 pr 0,6m

vil du have større spærafstand ex 0,8m 75*175  ved 1m 75*200

tveskæg

 

Tak for svarerne

Der er tale om tilbygning ca 12m2 til eksisterende garage 32m2. Bygge til i enden.
På den eksisterende del er ca. 2 m bygget sammen med huset

Det er planen at der skal krydsfiner og tagpap på taget.

Jeg forestiller med en afstand på 0,6 på spærene

Faldet bliver lavet i kiler ovenpå spærene, således spærene alle ligger i ens højde

Hvad er forskellen på T1 og T2, synes kun at have set T1 i byggemarkedet?

For at sikre, at konstruktionstræ opfylder de gældende krav til styrkesortering, sorteres træet efter en række kriterier med hensyn til knaststørrelser, vankant, m.m.
Dette sker efter reglerne i en dansk standard (DS 483), hvor produkterne inddeles i 3 sorteringsklasser: T0, T1, og T2. T’et angiver, at der er tale om T-virke, dvs. styrkesorteret træ til konstruktionsbrug. Tallene 0, 1, 2, 3 angiver, hvilken styrkeklasse træet skal henføres til ved beregning. De tilhørende styrkeklasser er C14, C18,og C24.
Hvad med T1 tømmer 75*150 vil det kunne bruges på c/c 60 eller skal jeg op i en 45*195

Er tag med tagpap = let tag ??

vh
Steen
ja, Tagpap = let tag
Du kan godt benytte limtræ (lilleheden.dk har nogle tabeller på deres hjemmeside, men man skal lede lidt) - Limtræ er dog langt den dyreste løsning (3 til 4 gange)

I øvrigt ville jeg nok lave en spærafstand så jeg var rigeligt på den sikre side når taget er fladt, hvis vi bliver ved med at have de snemængder vi har haft på det seneste, kunne det godt tænkes at kravne til bæreevnen bliver ændret i nær fremtid. Nogle ekstra meter spærtræ er ikke den store udgift...

Jeg har ladet mig fortælle at de nu i Norge skal dimensionere efter 4 meter sne på tagene...d

 Henning, Lolland

Der er yderligere 14 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis