Båd i mølpose?

Hej!
Jeg har købt en 17 fods jolle med 8 HK Sabb-motor.
Da jeg endnu ikke har en bådplads, vil jeg "mølpose" den på land og lave lidt småforbedringer på den i løbet af vinteren, bl.a. sætte dynastarter på - det vender jeg
helt sikkert tilbage til her i dette forum!
Men hvad har båd og ikke mindst motor bedst af, når den skal stå i længere tid?
Jeg tænker specielt på at undgå fugt/vinterskader på motor, men osse stævnrør, gearkasse osv.
Motoren er søvandskølet - hva' med evt. frostsprængninger?

mvh
Henrik
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Henrik   

Skift motorolien og oliefilter. Skyl kølesystemet igennem med ferskvand ved at lade motoren køre med vand fra en dunk. Tilsæt kølevæske til sidst og stop motoren med kølevæske i, så kølesystemet indeholde kølevæske og ikke rent vand. Fyld tanken op med ny dieselolie så der ikke dannes kondens i tanken. Tøm evt brændstoffiltre, vandudskillere. Lad baterierne helt op og vær klar til at lade på dem en gang i løbet af vinteren.

Selve båden skal gøres fuldstændig ren overalt. Bunden skal renses helt for rurer, alger og slim mens båden stadig er våd. Hvis først den får lov til at tørre ind er det et h... arbejde at gøre den ren når den skal klargøres igen. 

Båden skal tømmes helt for vand og man kan lige sa godt tømme den for alt det som alligevel ligger og flyder.

Hvis det er en åben jolle bør du dække den over med en pressenning. Sørg for at sne og vand kan løbe af. 

Tjek at bådstativet kan holde til en orkan som den i 1999 uden at båden vælter. Der må ikke være rust eller råd i et bådstativ.

Til sidst tager du alle overgemte fulde øldåser fra båden og tømmer dem mens du glæder dig over at båden nu kan stå på land i flere år uden at tage skade.

Hilsen
Ole Jeppesen
Larsen 28 "Søfie"
Hejlsminde

Ole
Larsen 28
Hejlsminde

"Når alt andet er prøvet uden held, så prøv manualen"
Hej igen!
Det er en glasfiberjolle - er der noget der skal gøres her af konserveringsmæssige hensyn?
OFJ - tak for dit udtømmende svar! Båden er desværre købt uden fyldte øldåser - men det er der jo råd for!

mvh
Henrik

Bare glasfiberen er ren, så der ikke sidder snavs, der kan mugne, især hvis du ligger en presenning over.

Mvh jens

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis