Nedrivning af tag: Hvordan kommer jeg i gang?

Hej,

Så er mit renoveringprojekt kommet så langt som til at få et nyt tag på mit gamle 1½ plans hus. Tømrerfirmaet går snart i gang og jeg har i et letsindigt øjeblik foreslået selv at stå for nedrivningen af det gamle tegltag, afmontering af tagrender og sternbrædder m.v. samt bortskaffelse af affaldet.

Men hvordan kommer jeg bedst i gang?

Hvordan organiserer jeg mig bedst; fx 2 mand på taget og en hjælper på jorden? Eller skal jeg have flere folk i gang?

Hvordan får jeg nemmest teglstenene ned, hvis jeg måske gerne vil genbruge dem til et lille baghus senere? Det er bare maskinsten fra 50'erne så måske er det ikke besværet værd?

Kan de der blå sammenhængende "spande" (som sikkert har et smart navn ) bruges i denne sammenhæng, og i så fald, hvor får jeg fat i dem henne?

Nedrivningen sker efter at tagstilladset er stillet op. Jeg forventer naturligvis at afmontere tegltaget jævnt på begge sider samtidig for ikke at svække tagkonstruktionen, ligesom jeg også er opmærksom på at afstive tagkonstruktionen samtidig med at jeg fjerner lægterne.

På forhånd tak.

Anders,
Harlev J.

 

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Nu er betegnelsen nedrivning måske lige i overkanten. :o)
Det du skal er jo blot at fjerne nogle tagsten fra taget.

Men hvis du ved hvor mange sten du skal bruge til baghuset er det jo blot at tage rigeligt af de bedste tagsten på taget.

Jeg vil tro at du blot placere en container så tæt på huset som muligt og smider så mange deri som du kan - oppe fra taget jo. Resten ned på jorden hvor de skovles op i en trillebør og køres i containeren.

Men nedkastningen er jo den mindste del af projektet. Der skal jo osse afdækkes efterfølgende - med presenninger.

Og det er det der er svært – hvis huset skal forblive uden vandskader i hele byggeperioden:
Når man fjerner tagstenene på taget, så er det ikke nødvendigt at fjerne lidt på begge sider af gangen, tømrerne ligger heller ikke lidt på den ene side og lidt på den anden side.

Som nævnt, placerer man containeren sådan så stillads skakten kan nå fra stilladset og ned i containeren. (de blå spande)
Disse kan lejes hos Cramo, Ramirent, Lohke, Loxam ovs.
Men så længe dit hus ikke er mere en 1½ plan, så kan du bare kaste teglene ud over kanten på stilladset, og ned i containeren.

Man starter med at skaffe nogle brædder i bredden 20 cm. Den ligger du i tagrenden, på langs.
Så rydder man 2-3 sten, hele vejen op, i den ene side af taget, og fjerne rygningsstenen den første meter Ca.

Så går du igang med at fjerne stenene fra toppen og arbejder dig hen og ned af. Alle stenene kure du ned af de eksisterende tagsten, og bruger den som slidske, de rammer brædderne i tagrenden og stopper der. Der kan så stå en og tage imod dem nede ved tagfoden, samle den i bunker som i senere kan bærer hen i den ende hvor containeren står.

Til aller sidst fjerner du lægterne, dog husk at lade den øverste lægte sidde på begge sider, samt omkring hver 4. lægte, så tømrerne har noget at gå på igen, samt for at holde på dine spær.

HUSK ALTID at vær opmærksom på at lægterne kan være rådne, og træd derfor kun på lægterne der hvor de er sømmet på spæret.

Når du så skal afdække taget, ville jeg hvis jeg var jer, betale lidt mere for at leje nogle ordentlige presenninger. Disse kan lejes hos Cramo Udlejning. (IPS) Husk mindst overlæg på 1,5 m. Eller over 2 spær.
Brug de gamle lægter til at banke fast uden på presenningerne, så blæst og regn har svære ved at komme ind ud.

Er der spørgsmål så spørg endelig.

Vi har i vores virksomheder stået for nedrivning af tage i sammenlagt 19 år.

KIMICH Entreprenørvirksomhed.
www.kimich.dk
[email protected]
Tlf.: +45 6015 4549

Råd og Vejledning er altid gratis og til rådighed, for gør det selv folket.

De hedder nedfaldsrør, og kan være en hjælp i større højder ja, men i jeres tilfælde ville jeg bare benytte en slidske, eller som KIMICH-DK skriver, kurer dem ned af taget til en person der står i tagfoden, og tager imod og smider dem direkte i containeren.

Jeg ville ikke genbruge tagstenen, men benytte samme tagsten som dit nye tegltag, så det passer sammen, det er sikkert småpenge for et lille skur.

Presseninger kan du evt. låne af din tømrermester, han har sikkert nogle hvis han laver tagrenovering til dagligt.

Hvis det kun skal være afdækket henover weekenden til din tømrer starter mandag morgen, så ville jeg da bare smide et par billige engang presseninger på huset, hvis ellers de lover rimeligt vejr, det er jo kun et par dage, og leje pressninger er så alt for dyrt.
Mange tak for de gode råd. "Learn from the experts"; det lyder som om d'Herrer har prøvet det mange gange før!

Jeg forsøger mig med at kure teglstenene ned ad taget og undlader nedfaldsrøret. Containeren kan af forskellige årsager ikke komme helt tæt på huset så jeg satser på at vi alligevel kan ramme containeren fra stilladset. Til afdækningen satser jeg på kunne nøjes med nogle armerede "en-gangs"-presenninger i stedet for at leje da det kun drejer sig om 1 dag eller 2, men det var også denne type som tømreren selv foreslog. Ekstra tak til KIMICK-DK for den detaljerede fremgangsmåde så jeg får teglstenene af i rigtig rækkefølge og at jeg bare kan lade et par lægter sidde som afstivning.

Så håber jeg kun på godt vejr!

Med venlig hilsen

Anders

 

Så kom det gamle tegltag ned. Fredag middag til fredag aften var der ophold i regnvejret, og faktisk ret godt vejr, så vi kløede på for at få tagbeklædningen ned. Da der nok er andre der skal i gang med at pille tagbeklædning af senere vil jeg lige notere mine egne erfaringer fra projektet:
  • idéen med at placere bræt i tagrenden og så bruge de nederste tagsten som slidske til at kure de øverste tagsten nedad fungere fint.
  • vi var 3 mand om projektet; 2 mand pille ned og 1 tog imod. Optimalt set kunne vi dog godt have brugt en mand mere, især i forbindelse med den senere afdækning.
  • Containeren kunne på grund af belægningsstenene i indkørslen kun placeres ude på vejen. Det passede fint med at smide tagstenene direkte i containeren oppe fra stilladset. De fleste af tagstenene fra bagsiden måtte vi dog smide ned i gården og køre i trillebør til containeren.
  • De gamle understrøgne tagsten og årtiers støv og gamle fuglereder m.v. gjorde at støvmaske og -briller var et must selvom jeg synes jeg normalt er mere end almindelig hårdfør.
  • Jeg gjorde den fejl ikke at forberede mig ordentligt med hensyn til udstyr/værktøj; vi undervejs måtte lede efter en saks, et reb, et ekstra koben, ekstra søm og presenninger og andet vi lige skulle bruge (jeg er nok ikke den eneste med et uorganiseret værksted). En hammer og et tømmerbælte pr. mand ville også have været at foretrække i forbindelse med afdækningen, men der havde jeg været lidt for nærig i indkøb.
  • Det tog lidt længere tid for os amatører at komme i gang med projektet; vi skulle lige finde ud af hvad der fungerede bedst og hvem der var bedst til hvad. Vi regnet med det gik hurtigere.
  • Selvom nedtagningen af teglstenene gik fint da vi først kom i gang, så undervurdere vi hvor langt tid det efterfølgende tog at afdække taget, især fordi det hele "drillede" lidt. Mit 1½-plans hus har høj rejsning og en frontkvist ud mod gaden, så presenningerne kunne ikke bare lægges jævnt ud, men måtte foldes for at tilpasse dem til skotrenderne og få overlæggene til at passe.
Overordnet set gik projektet fint, selvom det var hårdt, beskidt og både svært og usikkert at balancere rundt på de gamle lægter.

Hvis andre vil i gang med et lignende projekt så overvej om det er besværet værd i forhold til besparelsen. Jeg er i hvert fald kommet i tvivl...

Med venlig hilsen

Anders


 

Ja, det er tit et større arbejde at pille det gamle tag ned, end folk lige forestiller sig, men det ser jo nemt ud når vi andre gør det, så derfor tænker mange at det er da noget de kan gøre selv.

Nu har du et tagfirma på til at lave taget efterfølgende, jeg har set mange der selv skifter taget, som allerede ved nedtagningen må erkende at det nok bliver et hårdt arbejde...

Og allerede derefter vælger at alliere sig med en mindre lokal tømrermester der kan give en hånd med, og stå for lidt byggerådgivning i forbindelse med deres tagrenovering.

Besparelsen ved at nedtage det gamle tag selv, er måske mindre end man lige regner med, og som du selv skriver er det måske ikke altid den besparelse værd, slet ikke hvis der er skotrender, taggennemføringer, skorsten og tagkviste på taget, som kan besværliggøre en efterfølgende afdækning med presenninger.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis