Det skæve hus

Jeg er i gang med en tilbygning til vores hus fra 50'erne. Hovedhus og garage ligger i forlængelse af hinanden. Imellem de to bygger jeg en tilbygning på tværs og indrager i øvrigt også garagen. Jeg har nogle ok arkitekttegninger at gå efter, ikke hyperdetailerede men ok. Huset er muret, og det skal tilbygningen til dels også være.

Mit problem er at jeg her til aften lagde min klamme hånd på gravemandens laser og lavede lidt kontrolmålinger. Og konstaterede at både garage og hovedhus er pilskævt. Over ca. 5 meter falder sokkelhøjden op til ca 3 cm begge steder - der hvor tilbygningen skal bygges sammen med de to bygninger. Jeg synes det virker lidt uoverskueligt hvad konsekvenserne af dette er? I hvert fald er koterne på arkitekttegningen ikke meget værd. Men det er jo kun en start, hvordan fikser jeg fundament, gulv, skifterne i muren, rejsehøjde osv osv så det ender fornuftigt.

Men måske er det slet ikke noget problem.... Er der nogen der har erfaringer med at bygge skævt? Jeg tænker man vel bare skal vælge noget at holde sig til, men hvad?

/Jacob
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Er du sikker på din laser, er indstillet korekt?

3 cm på 5 meter, det lyder af lidt meget!

mvh jens

Jeg er ikke 100 % sikker på laseren, men næsten. Grunden til at jeg hev den frem var at jeg havde på fornemmelsen af at der var noget galt. Jeg har tidligere flyttet en dør i den ene mur, der havde jeg lidt problemer med at få de to false til at følges ad i skifterne. Resultatet blev ok, men det krævede lidt fiflen.

hpox: jeg håber den bemærkning er ironisk ment, ellers har jeg svært ved at se hvad jeg skal bruge den til.

mvh
Jacob
Er ydervæggene også skæve? Hvad med gulvet? For hvis "bare" det er selve soklen der er skæv kan det jo være rettet op længere oppe i konstruktionen.
Gulvet i hovedhuset er lige, det har jeg selv lavet. Og væggene er nogenlunde i lod. Jeg må lige tjekke op på om den skæve sokkel er rettet op længere oppe, eller om taget også er skævt - det gør jeg i eftermiddag.

Som tilbygningen er tegnet bliver der to randfundamenter, som er adskilt fra hinanden af de gamle bygninger. Hvad er smartest, at fundamenterne bliver lige høje, eller at de følger skævhederne i de gamle bygningerne hver for sig?

Mvh
Jacob
Annonce
Uha, hvor jeg genkender din situation.
Det var nogle af de største komplikationer, jeg havde, da jeg restaurerede hus. Det kræver mange fiflerier at kompensere for fortidens sjuskerier.
Men dine erfarne håndværkere, kan nok få fikset det!

Med venlig hilsen
ktm

 

Ja, det er jo ikke første gang det er set. Jeg er ikke i tvivl om at det nok skal gå alligevel. Det jeg efterlyser er hvor man tager skævhederne henne. Har du nogle tips.

Mht håndværkere, så står jeg selv for at hyre dem ind når det passer i projektet, derfor er det min opgave at få det hele til at spille sammen - så derfor skal jeg vide nu hvordan dette problem løses. Overordnet, så laver jeg selv fundament, dæk og alt det indvendige, mens jeg har håndværkere til væg og tagkonstruktion.

Mvh
Jacob
Ironisk, spøgefuldt eller dybt alvorligt.
Det er helt op til dig yaboc.
Men du kan jo nok forstå at når du fortæller at du har 2 bygninger. Og at begge har samme flad på fundamentet. Så kunne det jo nemt være evnerne det var galt med. Altså laserchauføre`'s :o)

Og når du mener at 3 cm på 5 meter er pillskævt så er det forkert. Det er bare fundamentet der er lidt ude af vater el. vage.

Og det er, som det osse siges, sansynligt at muren har udlignet den manglende vandrethed over de overliggende 3-6-9 skifter.

I de gode gamle dage vendte muremesteren blot en balje med bunden i vejret. Og sit vaterpas ovenpå. Dernæst stillede han baljen i vatter og flugtede langs vatterpasset ud mod galgerne. Og det kunne nemt kikse et par cm eller 5.

Det værste tilfælde jeg har set var en et fundament til en 6x6 meter tilbygning der ramte næste 2 skifter forkert på hovedhuset,
Men det var lykkedes muremesteren at udligne forskellen da han nåede op til murens overside. Fortanding var der nok ikke meget af. :o)

Men har man problemer med tilbøjelighed til uvandret- eller fornærmethed så kan det jo være farligt at bevæge sig ind på en offentlig tilgængelig side som nærværende.
Jeg vil ikke påtage mig at angive metoder til at klare sådanne udforsringer uden at have set, hvad det går ud på.
Hvis det er fundamentsforskelle, har jeg været nødt til at støbe skævt fundament og siden rette det i fugerne i murværket. Hellere det end et hak, der udstiller problemet.

Med venlig hilsen
ktm

 

hpox: jeg er ikke det mindste fornærmet - og jeg har tidligere brugt meget tid på usenet mv. Mit eneste kriterie for et godt indlæg er at det er sobbert og at man med rimelighed kan forvente at det kan bruges til noget - om ikke andet så sjov. Jeg har tidligere bemærket dine indlæg, og ved at du har meget godt at spille ind med, så måske var jeg bare lidt skuffet da jeg så dit første indlæg. Men tak for dit andet indlæg!!

Som I begge er inde på, er det visuelle en væsentlig faktor, bygningen skal nok blive stående med en smule skævhed. Jeg må forsøge at få den murer vi regner med at bruge til at komme ud og kigge på sagen, så jeg kan finde ud af om jeg skal støbe skævt eller ej.

Mvh
Jacob
Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis