Nyt trægulv - olie, lak eller sæbe??

Nu kan vi snart se enden på renoveringen af vores nye køkken - hurra!

Der ligger snart et nyt plankegulv i fyrretræ, som skal oliebehandles ligesom vores andre gulve.

Det er mange år siden vi gav stuegulvene olie, så jeg forsøger at opfriske erindringen, ved at søge arbejdsgangen på nettet, og det kan man godt blive lidt forvirret over...

1: skal det nye ubehandlede gulv slibes inden det får olie? (det skal ikke ludbehandles). Og skal det også vasket i trærens inden?

2: det beskrives som at man kan bruge en polermaskine til at påføre olien... er det rigtigt? Jeg troede man polerede med maskine efter man manuelt har påført olie til det ikke suger mere.

3: det beskrives, at man skal oliere 2 gange... det synes jeg også lyder underligt.

4: Hvilken olie er bedst? Trip Trap eller Faxe eller Skovgaard & Frydensberg?

Sidst men ikke mindst er jeg flere gange stødt på tråde med "sæbebehandlede gulve" på nettet. Og så husker jeg jo, at det var sådan nogle gulve vi havde i mit barndomshjem! Og så tænker jeg, at det kan man jo også i stedet for at oliere... men er olie ikke bedre end sæbe??

Jeg håber nogen kan få mig på rette vej.

1 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det med behandling af gulve er en smags sag. Det er helt op til dig og hvad du ønsker af dine gulve.

Har du oliebehandlede gulve synes jeg helt klart du skal fortsætte med det, hvorfor skulle du ændre på det.

Når det kommer til hvad der er mest holdbart så er der ingen tvivl om at sæbebehandlede gulve er de mest holdbare gulve der findes. Men det kræver at du har forbehandlet dem ordentligt og mættet gulvene med sæbe sådan at lud og sæbe kan opbygge dit kalklag på gulvet som er det der slides i stedet for dine flotte gulvplanker. Når du ludbehandler og derefter sæbebehandler et gulv er det ren kemi, og der sker det at lud og sæbe går i kemisk proces sammen og bliver stenhårdt og derfor ufatteligt slidstærkt, men det kræver at du bruger en ordentligt lud og ikke mindst den rigtige sæbe (sæbespåner med en fedtsyre på mere end 80%).

Så det med behandling af gulv afhænger helt af hvad du ønsker og hvor meget arbejde du ønsker at ligge i det.

God fornøjelse med dit projekt.


Med venlig hilsen


Tibberup Høkeren


www.tibberuphoekeren.dk


 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis