Spærantal og dimmensioner

Hej

Jeg er i færd med at bygge et skur/stald til geder. Det bliver ca 45m2, og ottekantet med en stolpe i midten.
Stolperne er rejst (kraftige nedgravede elmaster), men jeg er i tvivl om hvordan jeg skal dimensionere tagkonstruktionen.

Jeg vil nemlig gerne lave det hele i rundtømmer, således at stolper og rem er lavet af 25-35 cm tykke stolper (kreosot-imprægnerde). Mens bjælker og spær tænkes lavet af nye rå stammer (15-20 cm). Derpå vil jeg lægge plader/brædder med et par lag af gamle lastbilpressenninger og derpå igen lægges så enten platonplader, Ventidrain e.l. inden der kommer tørv på.

Spær og bjlæker regner jeg med at montere på midterstolpen ved at få en smed til at lave fire halv-kranse med beslag til stammerne.

Der er lidt billeder og skitser i dette dokument:
(stolpernes længde på billederne er midlertidig. De bliver afkortede)

MEN kan det overhovedet lade sig gøre?
Jeg har 4 meter fra "hjørnestilper" til midterstolpe. Det medfører at der er ca 3,1 meter mellem stolperne (remmens længde).
Lægger jeg 16 spær på, så bliver der trængsel ved midterstolpen. Men måske skal der endnu flere på for at bære vægten. Og måske skal der yderligere 8 stolper på, så remmen ikke spænder så bredt (eller alternativt nogle skråstivere mellem rem og stolper).
Jeg har ca 60 meter elmaster tilbage endnu (20-25 cm), så nogle af spærene kan også laves af dem... det vejer blot lidt rigeligt, så de er ikke sådan at manøvrere med.
Hver af de 8 tag-trekanter bliver på ca 10 m2 med udhæng. Det giver en potentiel vægt på op mod 3 ton. med tørv på.

Spørgsmål, forslag, ideer og advarsler er mere end velkomne :-).

På forhånd tak

Ejnar
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Det kan jo sagtens lade sig gøre at bygge konstruktionen.

Og 3 ton på 10 m2 er kun 300 kg/m2

Men rundtømmer, græstørv osv. gør det hele noget usædvanligt og usikkert.

Du kommer nok til at løbe en bygningsingeniør op der vil regne lidt på det.



Tak for svaret.

Må se, hvor jeg kan få støvet sådan en ingeniør op, så jeg kan få spurgt en til råds.

Eller også så laver jeg det bare, så stærkt... og så ser jeg hvordan det går:-) . Har tænkt på at lave nogle hylder nedad taget, så det ikke skrider så let, holder på vandet, og derved kan jeg måske nøjes med et noget tyndere lag jord.
Hej.

For ikke så længe siden læste jeg et eller andet omkring disse grønne tage... Og der var bla temaet med vægt og hvad så ved renoveringer etc.. tag hældning, undertag osv osv...
Desværre husker jeg ikke hvor jeg læste det! Men noget jeg bed mærke i var at der var ret forskellige løsninger med hensyn til tunge eller lette tage.. de letteste består af en slags mos hvorimod de tunge bedre kan klare det i form af græsser etc.. Sjovt nok var de letteste tage også billigts.. ikke fordi spær osv kunne laves i mindre dimmensioner, men selve beplantningen, altså mosserne kostede mindre / kvm end beplantninigen af de tungere...

Så måske skulle du kigge en hel del på hvad det er for en vækst du ønsker på taget.....
Det kan betyde en helt masse for detail udførelsen af selve tage og spær konstruktion da vægten er meget afhængig heraf.

PS: husk at opdatere med hensyn til spær etc, og aller helst i form at et rigtig godt galleri med læbende billeder af processen og selve arbejdet. Og gerne link til forhandlere af fx tagmaterialerne (planterne) det tror jeg ikke der er ret mange der lige kan få nede på "hjørnet" :-)

MVH Njord

MVH Njord
Hej

Jeg kender godt det "lettere" alternativ. Det kræver en form for måtte (sedummåtte) at plante i, og så nogle sukkulenter, husløg, mosser e.l.. Det er måske nok billigere end to lag rullegræs og ekstra træ i konstruktionen, men ikke billigere end hjemmelavede græstørv :-)
Det er med i mine overvejelser, da det også skulle være mere holdbart. Bl.a. fordi planterne er meget mere modstandsdygtige overfor tørke end f.eks. græs. Men vi har en del træer lige omkring husene, så jeg spekulerer lidt på, hvor meget muld, der alligevel vil komme med årene, når visne blade ophobes mellem planterne. Kommer der først muld, så skal græs, mælkebøtter mv. også nok dukke op, og med tiden komme til at skygge for de købte planter. Det er kun et gæt, men jeg tror den type tag vil egne sig bedre til byhuse og huse uden høje træer omkring.
På den anden side kan man jo bare gå op og luge et par gange om året for at holde det pænt.... Det skal jo ikke nødvendigvis holde i 100 år.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis