Jeg har et - måske to - problemer med mit fyr/min varmeinstallation. Jeg fyrer med træpiller og det har fungeret perfekt i flere år med en ældre Gustavsberg kedel.
Problemet der nu er opstået er, at der drypper vand fra to overløbsrør og at fyret taber tryk.
Jeg
har to "overløbsrør", der går til et gulvafløb. Det ene af dem - det
der er forbundet til fyret via ekspansionsbeholderen - er begyndt at dryppe ganske langsomt, men
alligevel. Det har ikke tidligere dryppet.
Normalt står fyret til 1,5
bars tryk, men her i sommervarmen har jeg slukket for
cirkulationspumpen og trykket er nu faldet til 0,5 bar. Vi har dog
stadig masser af varmt vand til bad m.m., så det er ikke det store problem. Jeg er
blot nysgerrig på, om det mon er overtryksventilen - som er på 2,5 bar -
eller min ekspansionsbeholder, der trænger til en udskiftning. Jeg har
også bemærket at min "automatudlufter" i perioder "fiser" og lyder som
om den lukker luft ud. Skal den gøre det? Installationen er omkring syv
år gammel. (se billede 1)
Det andet problem handler også om drypperi,
men her er det - så vidt jeg kan gennemskue - mit brugsvand - der
drypper og i et noget højere tempo. Her er installationen oldgammel med
en art vippeventil (se billede 2) som overtryksventil. Så vidt jeg kan
gennemskue, må det være den der er defekt.
Er det korrekt at sådan en
størrelse normalt er på 10 bar og er det korrekt, at den blot kan
skiftes ud med en almindelig moderne 10 bars model?
Jeg går ud fra et jeg
gerne selv må skifte de dele der vedrører varmeinstallationen, men
overtryksventilen til brugsvandet, skal der vel strengt taget en
autoriseret VVS-mand til at udskifte?
Billede 1
Billede 2