mangler idé til en mindre limpresse

Hej
jeg skal lave nogle mindre finérstykker, max 30 cm bredde, og hertil ville jeg gerne have en limpresse. Det dur altså ikke ret godt med at stable fliser og andet tungt oven på.
Donkraften i en ramme var også for bøvlet,(men virkede).
Jeg havde tænkt mig noget i retning af 4 meget tykke gevindjern og et kryds eller noget andet til at fordele trykket.
Ellers hvis nogen har en til overs, så aftager jeg gerne, mod rimelig erlæggelse.
Mvh
Helle på Møn


Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

8 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Raknæs

Prøv at lede efter blok-tvinger på nettet eller DBA & GG det skulle være mærkeligt om ikke der dukker noget op.

Blok-tvinger er nogle spindeler med groft trapetz gevind som virkelig kan spænde lover jeg dig.

Det må absolut være noget du kan bruge, gevindstænger har alt for fint gevind til at spænde virkeligt hårdt.

PS. Et par store brandslanger lukke i begge ender med ombukning og 2 stk rundjern F.eks. 20 mm heri bores 2 huller i begge ender ca 22-25 fra enden og spædes sammen, inden du gor det skal du ha' et  nippel-stykke med skiver/mørtriker som spændes å kan du bruge kompressoren til at spænde dine emner sammen med.

En solid ramme og måske to af de brandslanger så kan du spænde uden at få sved på panden.

Har lagt et par fotos så du kan se hvordan jeg mener, min spænde-bænk er til laminering af brædder, så jeg undgår at vride håndleddet.

Jeg har yderligere en' mere af disse triangler spændt på vægen så jeg kan spænde længere emner.

De to stykker rundjern skal så med tiden kunne flyttes højere op til større emner, hvert hul er "foret med 20 mm kobberrør" så hulllerne ikke deformeres.


Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Hej Maskinsnedker imponerende idé med brandslanger. Er slangens tryk jævnt nok eller er der endnu et bræt over din laminering?
Jeg har desværre ikke adgang til brandslanger eller en særlig kraftig kompressor. Jeg vil nu gå ud og søge videre i den blå og den gule,-nu jeg har fået de rigtige ord;-) Tusind tak for illustrationen og beskrivelsen, de er gemt under "Rigtig gode idéer".
Mvh
Helle

Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

Hej Helle.

Ingen ting oven over, hvis du da ikke skal lime meget korte stykker, vil kræve et stykke træ mellem "strittere" rundjern som virker som "modhold" ud over fyrre-træes-bædderne som er høvlet på begge sider (husk hvis du skal lime den slags splint mod splint & marv mod marv, det er vigtigt). Og gerne så tørt som over-hovedt muligt.

Men skal ha' et stykke 45 x 95 mm regel høvlet fyr oven på min brandslange, og så et par stykker kraftig liste lodret for at "styre stabelen sideværts" med plastic klipset på for at undgå vedhæftning.

Ja en lille kompressor til nogle få hundrede kr er stor nok til at pumpe brandslangen op, håber jeg da, har endnu ikke nået at afprøve den her-hjemme, du skal bare lade kompressoren være "tændt" og disse slanger kan du sikkert få hvis du snakker med en' fra Beredskabs-styrelsen (det der førhen hed CF.) jeg fik min da den lokale pensionist-forening var på besøg på et af deres centre, det største for hele Nordjylland som er beliggende i Thisted.

Jeg spurgte ham der viste os rundt & fortalte om deres arbejde, om hvad de gør af aflagte slanger, han så godt nok lidt undrende på mig, og spurgte hvad jeg dog skulle bruge en sådan til, han fik en forklaring om min ide', og fik ad den vej et pænt stykke helt tæt kvit og frit, super så var den jo hjemme & glad er jeg jo.

Så hvis du kan få et par stykker af den største de har A slange tror jeg det hedder, jo større diameter ( Ø ) du blæser op jo mere tryk kan den generere, i alle tilfælde min teori, men andre kan/ og må gerne rette mig hvis jeg er helt på vildspor, så vil jeg tro at du er godt i gang, måske 2 stykker når der er tale om så brede emner som du arbejder med, og limen skal helst smøres på ret hurtigt, der kan købes værktøj til at smøre lim på med, et lille kar til limen hvor-under der er en valse af gummi, for at få bedste limegenskaber, inden limen når at lave en hinde, så i 30 gr varme skal man godt nok rubbe neglene.

Så hvis man er lidt om sig og spørger pænt får man som regel et pænt svar, det er min erfaring.

Må vi høre lidt om hvad du går og sysler med? jeg er da lidt nysgerrig og vide-begærlig, er jeg også, så hvis nu??

Ideen' er i øvrigt ikke helt min egen, men fra det sted jeg arbejdede sidst, havde vi noget sådan, men bare lavet i stål. Forestil dig et stort A set fra enden så ku' vi spænde 2 blokke ad gangen.

Sikke en remse jeg fik "lirret af" bare til inspiration for dig og andre, i stedet for at få ondt i håndled og sådan, dovn-skab måske.

Som måske er kilden til opfindelse, men det er jo intet Kolumbus-æg så langt fra.

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
hej igen
min skærm stod lige af. men jeg fik lånt en af datteren. Jeg laver ovale æsker af 2-3 mm tyk finér i specielle træsorter, låg og bund laves af krydsfiner, for at holde på formerne. Det er svært at få krydsfinér, der matcher de træsorter som jeg bruger, og jeg er bare så træt af at bruge birk, mahogni, "østen" eller teak. Derfor ville jeg lave mine egne finérplader. Jeg er nu nået så vidt at jeg har fået lov at låne en lille finérpresse, modellen måler 2,4*1,2 meter med varme og mange tons tryk. Så her kan man vist tale om at skyde gråspurve med kanoner:-). Så jeg må vist forberede mig grundigt og lave mange stykker på én gang. Det er lidt sjovt, jeg har altid hadet krydsfinér, men efter at jeg er begyndt at lave æsker, så har jeg fået et helt andet syn på sagen, det er jo ikke kun for at spare på det 'fine' træ, at man laver krydsfiner,-det er jo også for at holde på formerne.
Din brandslange-idé er øjensynlig meget fornuftig,-man kan sågar komme på kursus udi at lave dem, på snedkerfagets efteruddannelseskurser.
Mvh
Helle


Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

Raknes

Det lyder da meget spændende med de æsker, og ja en stor limpresse, med varme så er dine emner jo klar på ingen tid.

Så planlægning er et "must", når du har den mulighed, og masse produktionen er lige inden for række vidde, hvis du har det for øje og lyst til dette.

Så måske " Raknes design" kan vel også blive/være eksklusive til f.eks smykker ure ol. der er helt sikkert et marked for din ide' det er med at få det lanceret til kunst-håndværkerne som guld/sølv smede og glas-kunstnere, i sommer-landet.

Danskere er kendt for at være opfindsomme det er næste også det eneste "råstof" vi ejer & har.

Det er altid spændende at se og høre om hvad andre sysler med (synes jeg)  ku' jo være heldig at blive inspireret af det.

Jeg vidste ikke at der er kurser i brug af brandslanger, & glæder mig til at afprøve om teorien og praksis kan gå "hånd i hånd" om jeg så må sige, men har bugt noget sådan for over 20 år siden, så mon ikke det lykkes.

For nogle år tilbage ( 15 20 år ) så jeg en artikel (i mit fagblad) om at "stukke" at presse damp ind i enden på træ emner, mener jeg at huske det var, på eks. rundstokke som så kunne bøjes.

Har prøvet at søge efter dette kursus med brandslanger, men kan ikke finde noget, har du en ide' om hvor jeg kan finde dette?

Må jeg på min vanlige vis takke på forhånd for et eller nogle svar?
Med venlig hilsen 
maskinsnedker. (emeritus)

Den korteste vej mellem mennesker er et smil.
Annonce
I al hast......Her kan du komme på kursus.
http://www.skivets.dk/efteruddannelser.aspx?o=3&id=40279
Mvh
Helle

Det er skøønt at bo på en gård fra 1721(Uden stråtag). Uddannet tækkemand og byggetekniker.

Hej Helle på møn.

Hvis du i google skriver; "press screw" viser der sig flere emner og ideer du måske kan bruge.

En press screw er en kraftig spindel og alt efter hvor stort et emne der skal fineres kan man vælge det antal der er behov for og bygge sin egen finerpresser. Lee Valley kan lever en rigtig god udgave af disse press screws.

Hvis det er mindre emner du skal finere, kan du måske bruge en bogpresser som bogbindere brugte, de kan ind imellem købes brugte og handles ofte over nettet, de er fine som finerpresser til mindre emner.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis