Ventileret fuglegitter eller ej?

lysandk
lysandk
23 8680

Jeg er ved at 'varme op' til at skifte eternittaget til tegl el. beton. Jeg er ved at undersøge om konstruktionen uden videre kan bære et tungere tag, men Ravensberger letvægtstegl er dog med i overvejelsen. Det er nu ikke dette tråden handler om, men om hvorvidt der ligefrem er krav om ventileret fuglegitter under nederste række sten, når undertaget er diff. åbent?

Spørgsmålet har rod i at jeg finder at afstanden mellem nederste stens underkant og tagrenden bliver lige stor nok til min smag, fordi det ventilerede gitter hæver stenen 3-4 cm.

Tagets udhæng er brædder med ca. 5mm afstand, og et stentag har 'hul' under hver bølge, så jeg kan ikke forstå hvis der skulle mangle ventilation hverken over el. under undertaget, såfremt alm. fuglegitter (i bånd) bruges?
Til René Koluda: Glæder mig virkelig over din ødsel af viden og erfaringer her og andre steder - håber du også har en kommentar til ovenstående, takker . Der dukker nok flere spsm. op undervejs .

35 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Koluda
Koluda
9352 4490
Fornuftigt valg at skifte fra eternit tagplader til tegltag.

Ja, der skal ventileret fuglegitter i, også selvom det er diffusion åbent undertag.

Hvilket undertag der er brugt har intet med dette at gøre, fuglegitteret har nemlig samme placering uanset om der benyttes det ene eller andet undertag.

Og årsagen til dit problem, er placeringen af dit fuglegitter, for det er ikke meningen at dine tegl skal hænge på fuglegitteret, dette skal placeres så langt oppe i tagfoden, at agstenen netop ikke hænger på fuglegitteret...

Årsagen til at man ikke benytter alm. fuglegitter ved tagfoden, er netop at det alm. fuglegitter ikke har afstands holdere i bunden, som huller vand og snavs fra undertaget forbi fuglegitteret, og direkte ud i tagrenden.

Så selvom det hedder ventileret fuglegitter, har det faktisk ikke så meget med ventilation at gøre at man benytter det ved undertag, men at det er hævet så vandet kan passere under fuglegitteret, selvom man udfra navnet godt kunne opfatte det anderledes...

Takker for rosen, og du er mere end velkommen til at stille flere spørgsmål...


lysandk
lysandk Trådstarter
23 8680

Tak for godt svar - som afføder flere tanker, spørgsmål og muligheder:
1. Gitteret skal så trækkes tilbage og kommer derved længere ind på tagfoden end alu-foden rækker, dvs. at gitteret står direkte på dugen (f.eks. Divoroll) og skruerne går gennem dugen - er det nu godt?
2. Med så tilbagetrukket gitter, er der plads til redebygning i stenenes bølge, foran gitteret! (teoretisk måske..)
3. Man ser at rendejern skrues ovenpå tagfoden og der lægges finérstrimler el. lign. imellem jernene inden blik og dug lægges over. Med denne metode har evt. vand 3-4 mm 'forhindring', men jeg opfatter det sådan, at det accepterer man og 'lever med' som noget uvæsentligt. Hvad tænker du om dette? Fræser du ligefrem jernene ned? (og i så fald piller fødderne af gitteret?). Faktisk mener jeg at Tacodan selv beskriver det sådan.
4. Jeg synes nu vandets forhindring på det ikke-ventilerede gitter er minimal, måske 2 mm. Hvis jeg nu fræser jernene ned, tror jeg næsten at gitteret kan sidde inde på blikket.

Om sten og tilbehør: Ser man på IBF-sten, finder man et omfattende tilbehørskatalog. Det virker meget sparsomt med tilbehør og vejledning til Ravensberger. I dag kan man end ikke finde noget som helst på vmeyer's side om stenen! Kan man være bange for et fremtidigt leveringsproblem? Eller hvorfor mon den er taget af siden? Jeg har nemlig ikke planer om at udskifte alt taget på én gang (flere bygninger, dog sammenhængende).

Pf. tak.
Lars A., Ry

Koluda
Koluda
9352 4490
Ja, men det er en "klemt" samling under skruen, så det er meget begrænset hvad der kan kommer af vand igennem hullet, da skruen jo sidder i det lille hul også.

Nej, så meget plads efterlader det ikke til rede, at fuglene normalt bygge rede der.

Nej, den "hindring" er ikke nok til at skabe pose i undertaget, så vandet passere fint henover denne, da der ikke kommer en pose eller fejl i undertaget, ved 3 mm  stigning.

Jeg fræser ikke rendejernene ned nej, men udligner mellem rendejern med huntonit strimler.

Tilbehør og vejledning kan fåes i form af brochure, grunden til der er så lidt om Meyer Holsen tagstenen hos V.Meyer er at de næsten lige har overtaget import delen af dette til Danmark, og der derfor ikke rigtigt er kommet det hele på  hjemmesiden endnu, jeg ville ikke være bange for leveringsproblemer, da Meyer Holsen er en stor producent med mange år på bagen, og der er ingen konkurrent til Ravensberger Light tagstenen, så den vil sikkert ikke blive taget ud af produktion.

Annonce
Annonce
lysandk
lysandk Trådstarter
23 8680

Nå det lyder godt René, jeg har lavet en model på bukke af et hjørne på godt 1x1 meter, så jeg kan få styr på alle de der detaljer inden selve taget adskilles. Taget er afvalmet, som al den skæring ved grater og skotrender bekymrer mig lidt. Hertil fastgørelsen af alle de mere el. mindre små trekanstykker af tagsten.

Jeg har købt et antal grafitkrystalengoberede sten at lege med. Synes stenen virker meget robust og med en flot halvblank overflade. Tror egentlig at den vil være mere afvisende for alt det skidt vi har fra store træer omkring os, selvom betonstensleverandørerne taler meget om deres overflader. Bortset fra glasserede sten virker deres overflader ikke så stærke som på Ravensbergeren. Men Light'en er lidt tynd, håber da den holde at gå på. På et tidspunkt vil jeg også gerne høre hvad du foreslår af tagtrin - det vil skorstensfejeren jo have.

Tagrende: Jeg har kontakt med Darnell Design Tagrender i Varde - renderne har skjulte ophæng. Ejeren Bo Lykkely er min nevø's svigerfar, så tilfældigt kom jeg i kontakt og har fået noget med hjem til min model. Meget flot system og lavet i 0,8mm titanzink.
Den del af fodblikket, der går i renden er imidlertid ca. 5 cm høj, og jeg må klippe i det til de 'skjulte rendejern', fordi jeg , som sagt, ikke vil have renden hængende for langt nede. Det er vel ok, eller findes der mon standard fodblik med kortere kant?

Hilsen Lars A.


 

Koluda
Koluda
9352 4490
Skrevet af lysandk på 05 aug 2011 18:50

Nå det lyder godt René, jeg har lavet en model på bukke af et hjørne på godt 1x1 meter, så jeg kan få styr på alle de der detaljer inden selve taget adskilles. Taget er afvalmet, som al den skæring ved grater og skotrender bekymrer mig lidt. Hertil fastgørelsen af alle de mere el. mindre små trekanstykker af tagsten.



Hvis alle gør det selv folk der selv skifter taget, bare var så forberedt for dig, så ville det spare dem en masse bøvl den dag taget står åbent...

Af hensyn til de små trekanter, så sammenlimes 2 tegl inden de oplægges og skæres, så den "løse" trekant, er fastgjort til den sideliggende tagsten, som så kan fastgøres til taget.

Skrevet af lysandk på 05 aug 2011 18:50

Jeg har købt et antal grafitkrystalengoberede sten at lege med. Synes stenen virker meget robust og med en flot halvblank overflade. Tror egentlig at den vil være mere afvisende for alt det skidt vi har fra store træer omkring os, selvom betonstensleverandørerne taler meget om deres overflader. Bortset fra glasserede sten virker deres overflader ikke så stærke som på Ravensbergeren. Men Light'en er lidt tynd, håber da den holde at gå på. På et tidspunkt vil jeg også gerne høre hvad du foreslår af tagtrin - det vil skorstensfejeren jo have.


Ja, de krystal engoberede tagsten er væsentligt bedre afvisende overfor mos og alger, næsten lige så godt som de glasserede tagsten, da den har en hårdhed i overfladen, der gør at de ikke optager vand, og derved ikke har grobund for mos og alger.

Meyer Holsen tagstenen er ligesom Creaton, Brandenburger og Nibra en af de tagsten vi anbefaler, pga. deres høje kvalitet ligesom du selv har erfaret er der stor forskel nemlig.

Jep, Ravensberge light kan man sagtens gå på, men en ting er hvad skorstensfejeren mener, og en anden er hvad du har lyst til, jeg ville ikke smide tagtrin i en Ravensberge Light tegltag, du får simpelthen ikke teglene til at lægge pænt, med mindre der bruges meget tid på at file af tagstenes underside med vinkelsliber eller lign.

Skrevet af lysandk på 05 aug 2011 18:50

Tagrende: Jeg har kontakt med Darnell Design Tagrender i Varde - renderne har skjulte ophæng. Ejeren Bo Lykkely er min nevø's svigerfar, så tilfældigt kom jeg i kontakt og har fået noget med hjem til min model. Meget flot system og lavet i 0,8mm titanzink.


 
Ja, det ser godt ud med skjulte ophæng, men en også en dyr løsning, jeg ville hellere have valgt en arkitektrende, også leve med et par synlige rendejern...

Skrevet af lysandk på 05 aug 2011 18:50

Den del af fodblikket, der går i renden er imidlertid ca. 5 cm høj, og jeg må klippe i det til de 'skjulte rendejern', fordi jeg , som sagt, ikke vil have renden hængende for langt nede. Det er vel ok, eller findes der mon standard fodblik med kortere kant?

Hilsen Lars A.

Fodblikket gør helt ud i zinktagrenden, så der skal ikke klippe i forkanten af det, du kan da også få dem bukket af blikkenslager, hvis ikke du vil have et standard fodblik op.

lysandk
lysandk Trådstarter
23 8680
Ja, jeg må finde ud af hvor limfladen skal være, for det går jo ikke at lukke stenens drænkanaler. Men vil du ikke anbefale at forbinde de vandrette bærelægter med tilskårne lægter langs graterne, så de skårne sten også understøttes? Eller hvad gør du?

Tagtrin på en el. anden måde undgår jeg ikke - det er simpelthen et krav fra skortstensfejeren. Er taget tørt kan man nemt gå op i en skotrende til skorstenen, men det vil han ikke acceptere. Og det dur heller ikke når renden er våd og dermed glat.
Så trin må jeg have, men anden løsning end dem der hænger under stenene er vel ikke mulig?

Jeg aner ikke hvad renden koster, f.eks. hos XL som handler med dem. Jeg køber dem af Bo, og det er til en favorabel pris.
Med blikkets ca. 5cm forkant er jeg nødt til at klippe fri til rendejernene, pga. den særlige måde renderne hænger i jernene på. Bo har dog sagt at han laver noget fodblik med kortere forkant, vist nok 2,5 cm.
Man finder info om systemet her http://www.darnell-as.dk/.

Jeg gad godt se nogle detaljer af montering af top-/gratlægte, der skal bære rygstenene, og ligeså hvordan skotrenden lettest kan ændres pga. afstandsliste og nye bærelægter. Men jeg bør nok starte en anden tråd om disse emner - passer ikke helt med det jeg startede med.

1000-tak for svar indtil videre! Havde du nu holdt til her i nærheden, havde jeg gerne købt din assistance med råd og vejledning.
Lars A.
Annonce
Annonce
Koluda
Koluda
9352 4490
Skrevet af lysandk på 06 aug 2011 12:38
Ja, jeg må finde ud af hvor limfladen skal være, for det går jo ikke at lukke stenens drænkanaler. Men vil du ikke anbefale at forbinde de vandrette bærelægter med tilskårne lægter langs graterne, så de skårne sten også understøttes? Eller hvad gør du?

Jeg limer teglene sammen, og de limes i flasene, så hænger de sammen med sideliggende tegl, som kan bindes eller skrues fast.

Skrevet af lysandk på 06 aug 2011 12:38

Tagtrin på en el. anden måde undgår jeg ikke - det er simpelthen et krav fra skortstensfejeren. Er taget tørt kan man nemt gå op i en skotrende til skorstenen, men det vil han ikke acceptere. Og det dur heller ikke når renden er våd og dermed glat.
Så trin må jeg have, men anden løsning end dem der hænger under stenene er vel ikke mulig?

Han har ikke KRAV på noget som helst, han får betaling for at rense fra stige og rygningstige af, så han kan ikke stille krav om noget som helst.

Men har man en flink skorstensfejer, kan man jo altid hjælpe han ved at smide tagtrin på taget, eller smide en renselem af oppe på loftet eller tagrummet han kan benytte.

Skrevet af lysandk på 06 aug 2011 12:38

Jeg aner ikke hvad renden koster, f.eks. hos XL som handler med dem. Jeg køber dem af Bo, og det er til en favorabel pris.
Med blikkets ca. 5cm forkant er jeg nødt til at klippe fri til rendejernene, pga. den særlige måde renderne hænger i jernene på. Bo har dog sagt at han laver noget fodblik med kortere forkant, vist nok 2,5 cm.
Man finder info om systemet her http://www.darnell-as.dk/.
Ja, det kan jeg godt se, tagrenden hænger jo i overkanten, så fodblikket kan selvfølgelig ikke gå i tagrenden, uden at skulle modificeres lidt..

Jeg må dog erkende at jeg selv ville benytte rendejern, frem for det system med skjulte rendejern, da jeg faktisk syntes det er pænere med rendejern, men det er jo en smagssag.

Skrevet af lysandk på 06 aug 2011 12:38

Jeg gad godt se nogle detaljer af montering af top-/gratlægte, der skal bære rygstenene, og ligeså hvordan skotrenden lettest kan ændres pga. afstandsliste og nye bærelægter. Men jeg bør nok starte en anden tråd om disse emner - passer ikke helt med det jeg startede med.

1000-tak for svar indtil videre! Havde du nu holdt til her i nærheden, havde jeg gerne købt din assistance med råd og vejledning.
Lars A.

Ja, det er nok nemmere med en tråd om rygningen osv...

Det er desværre lidt langt væk ja, men så må vi hjælpe dig her over LDS i stedet for, her er byggerådgivning jo også gratis...
lysandk
lysandk Trådstarter
23 8680
Han har ikke KRAV på noget som helst, han får betaling for at rense fra stige og rygningstige af, så han kan ikke stille krav om noget som helst.


Hold da op, er du godt nok sikker på det? Kan der evt. være forskelle på dette mellem kommunerne? De har jo en kontrakt el. sådan noget om fejningen i et område, så man kan måske forestille sig at et krav om tagtrin kan være formuleret i denne?
Der kan måske også være specielle tagforhold som gør at de kan forlange det? På vores hus er skorstenen placeret så han ikke kan nøjes med en rygningsstige, men skal efter følgende 2-3 mtr. henad rygningen. Det er dog kun 25 gr. hældning, så ikke-juridisk set, mener jeg nu også det er pjat.

PS. Tagstenes 'flaser' - er det lokalt udtryk? Har googlet det uden resultat ;-). Måske false du mener? Ravensbergeren har 2 'noter' i v-side - den venstre af dem møder tilsvarende 'fjer' på næste sten - er det mon denne not du mener? Noten til højre for er nok til dræn, som jeg ser det.
Koluda
Koluda
9352 4490
Ja, var lige en typefejl, var selvfølgelig tagstens false og ikke flaser...

Og ja, er rimelig sikker på at din skorstensvejer ikke har krav på tagtrin på taget, er du i tvivl så kan det da hurtigt afklares med en opringning hos din kommune...
lysandk
lysandk Trådstarter
23 8680

Skrevet af Koludabyg på 05 aug 2011 15:07

Og årsagen til dit problem, er placeringen af dit fuglegitter, for det er ikke meningen at dine tegl skal hænge på fuglegitteret, dette skal placeres så langt oppe i tagfoden, at agstenen netop ikke hænger på fuglegitteret...

Jeg vender altså lige tilbage til der, hvor vi startede. Det ventilerede fuglegitter har, som navnet ellers antyder, ingen ventilerende funktion, når tagstenen ikke skal hvile på det, som du skriver.

En måling og beregning: Ravensbergers 'bølge' har en åbning på 18 cm2. Med dækbredde 21,9 cm giver det 4,6 sten/mtr, dvs. 82 cm2 ventilation pr. mtr. Dette er altså langt fra de krævede min. 200 cm2, som jeg forstår kræves (Tegl 36). Og så har jeg endda ikke fratrukket at gitteret selv lukker vel ca. 1/3 af bølgens åbning.

Når man ser på tagfods detaljetegninger, eks. i Huntonits læggevejledning, fremgår det tydeligt at nederste stenrække hviler på det ventilerede fuglegitteret. Derved lever det ventilerede fuglegitter op til sit navn, og sikrer minimum den krævede ventilationsåbning.

Ser frem til en afklaring af dette.

Der er yderligere 25 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Sponsor på LDS

KV Sikring

Få hjælp til sikring af dit hjem med alarm og indbrudssikring. KV Sikring er ejet af den flittige LDS-debatør kendt under brugernavnet Wezio

Se mere

Har du et spørgsmål eller vil du hjælpe de andre?

Tilmeld dig som bruger nu og få adgang til det hele - det er gratis!

Tilmeld dig her

Se også