Mister varmt vand når der skylles ud i toilettet

Vi mistede vores varme vand for 3 uger siden og havde en VVS mand ude. Han skiftede følerelementet (Danfoss AVTQ ventil) på vores vandvarmer. (Vi har fjernvarme.) Vi har nu varmt vand , men skylles der f.eks. ud i toilettet, mens der er nogen i bad, så bliver vandet koldt i bruseren efter et lille stykke tid og bliver så varmt igen efter 20-30 sekunder.
VVS manden siger, at installationen ikke fejler noget, men det er vel ikke normalt, at det varme vand forsvinder, hvis man bruger koldt vand andet sted i huset?? (Vi havde ikke det problem, før vandvarmeren gik i stykker.)

Er der nogen af lav-det-selv eksperterne, som kan forklare mig, hvordan det hænger sammen, at man mister det varme vand, når der bruges kold vand?
Og har VVS'eren ret?

Mange tak!

/Thomas Fogh
4 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Velkommen til!

Det er fordi vandtrykket falder, når cisternen fylder op igen efter skyl, men det kan godt undre mig en smule, at den nye VVB skulle give den forskel.
Hvad sker der, hvis der åbnes for for en koldtvandshane et andet sted i huset?
Måske har han bare ikke åbnet hovedhanen til vandværksvandet helt og fuldt, så der kommer for lidt vand ind i installationen?

Med venlig hilsen
ktm

 

Tak for input!
Jeg vil tro der sker det samme, men jeg har ikke prøvet det...
Vi har altid haft problemer med vandtrykket (vi har boet der 4 år), men vandet er aldrig blevet koldt, fordi man bruger vand et andet sted i huset.
Må vi bare leve med, at vandet bliver koldt, eller er der noget VVS manden kan gøre?
Har du skiftet blandingsbatteri? Det kunne tyde på at især det varme vands tryk er svageligt. Måske den nye VVB's indgang er mindre end den gamle?
Der bør kunne genoprettes status quo ift. den gamle VVB.

Med venlig hilsen
ktm

 

Nej. Det har jeg ikke. Vi har også samme problem med vandhanen i badeværelset, som har to haner (ingen blandingsbatteri).
Vores vandvarmer er en gennemstrømningsvarmer (hedder det dét?), altså der er ingen varmtvandsbeholder.
VVS'eren har så vidt jeg ved kun skiftet ventil og følerelementet.

Tak for hjælpen!!
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis