Osb-plader, profilplader og skråvæg

Hej,

Først vil jeg lige takke for denne fantastiske hjemmeside, som jeg virkelig har haft gavn af i mange år. Der er meget hjælp og inspiration at hente her. Bruger søgefunktionen utrolig meget!

Dog er det ikke denne gang lykkes mig at finde svar på spørgsmål i forhold til et aktuelt projekt, som jeg har.

Vi bor i et lille 1½ plans hus på landet (købt for ca. 2 år siden), hvor jeg endelig er kommet i gang med at renoverer 1. sal. Husets grundplan er 53 m2 - et gammelt bondehus fra 1770, som er blevet totalrenoveret af sælger. Men men men... Har desværre måtte konstaterer flere ting, som ikke er blevet udført korrekt eller fornuftigt.

I forbindelse med taget, er der følgende i vejen med den nuværende "konstruktion":

- Manglende vindbrædder (der trækker med kold luft mellem væggende og lofts- og gulvbrædderne og i stikdåserne)
- Undertaget var bygget op på følgende måde:
   1. Ståltag
   2. Undertaget - grøn pressening
   3. Isolering (ca. 300mm)
   4. Kraftig "pap" med sølv på indersiden.
   5. 1 lag gips.

Huset er piv utæt med ovenstående konstruktion, hvor vi bruger ca. 2400 liter fyringsolie og x-antal meter brænde i brændeovnen om året. Uholdbart!

Alt gipsen er nu pillet ned og tilbage står kun isoleringen.

Mine spørgsmål er følgende:

1) Det er vist ikke så smart med en almindelig grøn pressing, som undertag. Da tiden og økonomien ikke lige er til at pille taget af og udskifte med korrekt undertag, så må det vente 4-5 år, hvor vi har tænkt os at bygge lidt til huset. Men, er det overhovedet lovligt, at bruge sådan en pressening som undertag?

2) I stedet for gipsplader på skråvæggende, vil vi have ludbehandlet profilbrædder. Er følgende konstruktion ok?
    1. Ståltag
    2. Pressening
    3. Vindbrædder
    4. Isolering
    5. Dampspærre
    6. Osb-plader
    7. Profilbrædder.

På forhånd tak!
 


/Michael

3 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hpox
hpox
4759 8250
Om det er lovligt at anvende grøn pressending skal jeg ikke kunne sige med sikkerhed. Men det tror jeg faktisk at det er. Og for en sparsommelig ukyndig kunne det måske være en oplagt ide.
Det du kalder kraftig pap med sølv er en dampspærrer. Alukraft af en slags.

Men tætheden er jo det værste problem. Og det kan jo være generelt dårlig tilpasning af. f.eks isolering der udgør de fleste utætheder.
Og vindtætheden skal faktisk opnås på ydersiden af isoleringen. For at isoleringen skal være effektiv.
Og der vil jeg nok mene at vindbrædderne bør nyde fremme!

Hvis den eksisterende dampspærrer er relativt ny er den OK, men det kræves selvfølgelig at der er monteres efter alle forskrifter. Tapede samlinger klæbning til omgivne bygningsdele osv.

Men hvad skal OSB pladerne gøre?
Der er ganske vist visse brandmæssige problemer mht. alm. 16 mm profilbrædder, bla. afstanden imellem fastgørelserne. Spærene i dit tilfælde. Hvor langt er der?

Lidt mere om "gode Tage" (og ikke onde Ove) her:

http://www.godetage.dk/

Michaelbas
Michaelbas Trådstarter
5 8450
Spærafstanden er ca. 150 cm.

OSB-pladerne har jeg tænkt ville gøre det nemmere at monterer profilbrædderne på skråvæggende.



/Michael

hpox
hpox
4759 8250
150 cm er et træls mål.
Og alt for langt mellem understøtningerne uanset hvor tykke de OSB plader måtte være.

Der er måske andre muligheder, men jeg kan lige komme i tanke om tykkere profilbrædder. Meget tykkere faktisk.

25mm eller tykkere skal der nok til.

Jeg ville ikke være bleg for at bruge alm. fyrretræsgulvbrædder, enten med fasede kanter eller profileret lidt på en stationær fræser. Pris måske 150 kr/m2. Dertil ÆGTE ludbehandling til 45 kr for flere 100 m2. Det dur.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Ventileret tag konstruktion
    Lav-Hus (3 svar)
  2. 1 sal....igen!
    Lav-Hus (3 svar)
  3. Ståltag - undertag eller ej ?
    Lav-Hus (2 svar)
  4. Undertag
    Lav-Hus (7 svar)
  5. kondens under garagetag
    Lav-Hus (9 svar)
  6. Ståltag & stålspær, undertag?
    Lav-Hus (2 svar)
  7. isolering, undertag og ventilation.
    Lav-Hus (3 svar)
  8. Isolering under tag?
    Lav-Hus (6 svar)
  9. Indvendig tagfod udført korrekt ?
    Lav-Hus (6 svar)
  10. Falstagsten og undertag
    Lav-Hus (3 svar)

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis