Varmepumpe prisforskel

Hej alle i forummet.
Jeg skal have lavet helt nyt varmesystem i mit hus og kigger derfor efter en varmepumpe Luft / vand.
Jeg har hele tiden fået indtrykket af at sådanne pumper ligger på omkring 80 k
NU kommer jeg så lidt på nettet og får øje på de her
http://www.vvs-eksperten.dk/index/luft-t-vand-1723
Hvad er det nu for noget.
Er det et helt system, er det ringe eller hvad er det der gør det så billigt ??

7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej

For de ca. 80k får man normalt en færdig installation, dvs varmepumpe, varmtvandsbeholder, installation og indkøring. Man får lov til at betale for varemærket og den medfølgende sikkerhed (bør f.eks. sikre, at du kan få reservedele en hel del år ud i fremtiden).

Uden i øvrigt at have dykket ned i VVS-ekspertens tilbud vil jeg mene at det er en god pris, men at du ud over selve varmepumpen også skal købe VVB med fittingssæt og så i øvrigt selv skal i gang med at installere. Til sidst skal du så betale 2500 kr for at få et besøg til indjustering.

Resultatet kan helt sikkert være ganske udmærket, men man skal kunne leve med en større usikkerhed omkring levetid, leveringstid på reservedele og driftsomkostninger. Hvis huset skal sælges vil potentielle købere nemmere kunne argumentere for et afslag på den baggrund.
VVS-ekspertens anlæg er ikke split, og dermed har du ubeskyttet vand udendørs. I tilfælde af driftsstop i hård frost betyder det at du skal have en plan for hvordan du enten får vandet væk eller tændt et bål under udedelen...

Jeg har selv lige købt luft/vand og endte med at købe det dyreste jeg kunne finde...
Det betød en regning på 97k, men til gengæld har jeg så fået en 12 kW VP med lavt støjniveau (split, stor fordamperflade og inverter), høj COP, 5 års totalgaranti, bufferbeholder og en pæn installation. Mester og en lærling brugte 2 lange dage på installationen, så der går altså lidt timer med det.

MVH Leo

Det er self helt rigtigt men er det ikke bare at lede vandet hen i en brønd.
Jeg skal heller ikke kunne sige om det lige er mit valg men må da indrømme at da frister da man oven i hatten kan få komplet solfangeranlæg for besparelsen
Er der virkelig ikke nogle der har erfaringer med denne
Jeg ville kontakte VVS-eksperten og spørge, om han ville hjælpe med at få kontakt til nogen, som har købt en. Han kan jo ikke have noget imod at du snakker med en slutbruger og ser et anlæg køre, hvis det ellers er noget han kan stå inde for...

Så kan du jo også samtidig få afklaret, hvor meget der skal købes, før du har hvad der skal bruges.

MVH Leo

Det tror jeg faktisk er et meget godt råd leo hehe
Det vil jeg da gøre
Annonce
For et par år siden, havde vi en meget interessant tråd om installation af en såkaldt "ispind", som Gert på Bornholm installerede.
Det må vel være et nogenlunde tilsvarende system?

Det kunne være vældig interessant om Gert ville fortælle om sine erfaringer.

Med venlig hilsen
ktm

 

Ispinden (eller Octopus) er en temmelig alternativ løsning på en luft/vand varmepumpe, hvor man ganske enkelt ikke har en blæser i udedelen, hvorved der opbygges en 'ispind' af rimfrost omkring den skulpturelt udformede udedel.
Opbygningen af ispinden er simpel og robust, og den sparer energien til drift af blæseren, men de traditionelle modeller med blæser må have en lidt højere temperatur på luften omkring fordamperen og dermed lidt bedre virkningsgrad.

http://www.octopus.tm/dk/broschyr.pdf

Og ja, det ville være fint at høre om Gerts erfaringer med ispinden.

MVH Leo

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis