Jeg har fået nyt spisebord, et oliebehandlet (fra fabrikken) egetræsbord. Det blev pakket ud tirsdag aften, og blev taget rigtigt i brug torsdag aften. Efter maden ville jeg tørre spisebordet af med en fugtig klud som jeg vil mene er ret normalt, hvilket resulterede i at kluden blev helt sort og bordet efter aftørringen føltes (og gør det stadig) helt ru, hvor det før var glat og lækkert. Bordpladen bliver pga. slag under transporten byttet i dag så vi får en hel ny, men jeg vil jo nødig lave samme fejl ved den nye. De sidste to dage hvor jeg fx har haft en avis liggende på bordet, har det været tydeligt at se at avisen sugede olie til sig.
Derfor søger jeg gode råd til hvordan jeg bør forholde mig, hvornår kan man forvente at man kan tørre bordet af med en fugtig klud og burde olien ikke være trængt godt ind i bordet efter 48 timer?