Nu er det en marknabo, som jeg forsyner med tagvand, som følge af at drænet som var tiltænkt at aflede vandet, stopper et sted inde på hans mark og han er ikke sindet at gøre noget ved det
Nævn ikke decemberorkanen '99. Der fik min nyrestaurerede ejd. sin ilddåb og jeg var nær ved at skide i bukserne af skræk, men den bestod prøven, på nær 25 tagsten, som jeg lagde op igen næste formiddag!
Især var det en særpræget oplevelse at være inde i og høre den gamle lade knage stille og roligt når den fjedrede for de værste vindstød. Værre var det at navigere mellem naboernes løsrevne pandeplader
Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme.