Vand løfter betongulv

Ifm. skybruddet fik jeg 60 cm vand i hele kælderen. Jeg har et rum i kælderen som er udgravet og understøbt og dette svømmende betondæk blev presset 60cm op i den ene side. Gulvet er konstrueret således: 5 cm. afretningsgrus, 275mm sundolitt, 30mm kantisolering, 8mm jern med fjernvarmerør og 10 cm betondæk.

Nu skal jeg ifølge forsikringen genopbygge samme konstruktion igen (som jo også er en standardopbygning af et terrændæk. Men hvad kan mere præcist have forårsaget denne skade på gulvet og skal man opbygge konstruktionen anderledes? Er der nogle ingeniører/konstruktører/håndværkere/lægmænd der ved noget eller har ideen til undersøgelser der kan afdække årsagen?

Jeg har omfangsdræn som ligger lige under gulvets overkant og rummet er som sagt gravet ud (35 cm) Der har på intet tidspunkt ifm. dræn og udgravning/understøbt været problemer med opstigende grundvand.

Jever
14 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Uden at være fagmand synes jeg at konstruktionen lyder helt efter bogen.

Problematikken må nødvendigvis være opstået ved at opdriften af eps'en har været større end vægten af betonen - vi er helt tilbage ved Arkimedes princip - statisk opdrift.

I tilfældet at man har så massivt regnvejr som i Kbh kan jeg ikke se hvorledes man har kunnet gardere sig andet end med en art pumpebrønd - men hvor skulle man i den givne situation have pumpe vandet hen?

Vil forsikringen ikke dække skaden?

/BOFH

Giv mig min kop kaffe og et serverrum!

Jo - forsikringen dækker! De vil have gulvet bygget op på samme måde igen og det giver jo mulighed for samme skade igen ved voldsomme skybrud.

Har hørt man kan bore rustfrit jern ind i fundamentet og binde dem til Rionettet. Men vandet kan vel også lave skader på fundamentet hvis gulvet forankres for godt fundamentet.
Undskyld Jever, men:

HURRA.
Den melding har jeg ventet på længe.
Og det måtte jo komme. Med alt det flamingo der ligger underterrændækkene er det nærmest mærkeligt at det ikke er sket tidligere.

Det er rigtigt som BOHF skriver at det er en eller andens lov der siger nohet om opdrift og fortrængning og hvad ved jeg.
Og det er relativt nemt at regne ud hvor høj vandstanden skal være for at få et sådant terrændæk til at flyde.

Beton vejer 2½ gang mere end vand. Og mit meget uautoreiserede gæt er at ved en betontykkelse på 100 mm og en isoleringstykkelse på 300 mm skal der kun 300 mm vandsøjle til at få dækket til at flyde.

Hvad løsningen måtte være er der forhåbentligt nogle professorer på div. anstalter der er i fuld gang med at tænke over. Men man kunne jo istedet anvende mineraluld, eller støbe et tykkere lag beton, eller bruge noget tungere beton.

Undskyld Jever, men:

HURRA.
Den melding har jeg ventet på længe.
Og det måtte jo komme. Med alt det flamingo der ligger underterrændækkene er det nærmest mærkeligt at det ikke er sket tidligere.

Det er rigtigt som BOHF skriver at det er en eller andens lov der siger nohet om opdrift og fortrængning og hvad ved jeg.
Og det er relativt nemt at regne ud hvor høj vandstanden skal være for at få et sådant terrændæk til at flyde.

Beton vejer 2½ gang mere end vand. Og mit meget uautoreiserede gæt er at ved en betontykkelse på 100 mm og en isoleringstykkelse på 300 mm skal der kun 300 mm vandsøjle til at få dækket til at flyde.

Hvad løsningen måtte være er der forhåbentligt nogle professorer på div. anstalter der er i fuld gang med at tænke over. Men man kunne jo istedet anvende mineraluld, eller støbe et tykkere lag beton, eller bruge noget tungere beton.

Annonce
Så er det vel egenlig også nemt at regne ud hvor meget vægt fundamentet egentlig skal holde ned. Jeg havde samme tanke som Koluda, men ville nok smide et par 1/2 " galvaniserede vandrør ind i væggen. Og ja, tærrenbatts er nok bedre som hpox skriver. De isolerer vel ikke lige så godt, og de er jo så våde et stykke tid.

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Problematikken må nødvendigvis være opstået ved at opdriften af eps'en har været større end vægten af betonen - vi er helt tilbage ved Arkimedes princip - statisk opdrift.

Det er korrekt at det er Arkimedes lov om opdrift der er gældende. Loven siger at opdriften er lig med massen af den fortrængte masse.

Beton vejer 2½ gang mere end vand. Og mit meget uautoreiserede gæt er at ved en betontykkelse på 100 mm og en isoleringstykkelse på 300 mm skal der kun 300 mm vandsøjle til at få dækket til at flyde.

Så hvis 1 liter beton 10 x 10 x 10 cm vejer 2,5 kg og ved oversvømmelse fortrænger 1 liter vand skal der yderligere fjernes 1½ liter vand. 10 x 10 x 15 cm.
Det giver ialt et vandspejl på 10 + 15 = 25 cm.

Eftersom man må formode at flamingoen i sig selv vejer lidt og ikke er 100 % tæt og indtager lidt vand, skal tykkelsen på dette lag og dermed vandspejlet være højere.

Så med Hpox´s skud fra hoften på 300 mm eller 30 cm, så passer pengene - og iøvrigt et rigtig godt skud fra bøssen.

 

 

 

Skrevet af PeterR på 10 jul 2011 12:19
Så er det vel egenlig også nemt at regne ud hvor meget vægt fundamentet egentlig skal holde ned. Jeg havde samme tanke som Koluda, men ville nok smide et par 1/2 " galvaniserede vandrør ind i væggen.
Et par 12mm rustfrit stål, så hæver den sig ikke sådan lige igen...

Det er nu ikke så sikkert. I hvertfald rent teoretisk.
For hvis vi tager en 10x10 meter, 100 m2, og 100 mm tyk betonplade udstøbt på 300 mm flamingo.
Og fastgør den langs kanterne så vil opdriften trykke midten af pladen op. og alt efter armeringens placering vil pladen knække.

Faktisk tror jeg mere på terrænbatts af mineraluld. I hvertfald i kældergulve og lignende under terrænniveau. Selv om jeg ikke ved hvad de faktisk vejer.

Det passerede er da lige efter bogen - din konstruktion er ganske fornuftig idet man skal overveje hvilke materialer man anvender fremover.
Produkter der kan opsuge fugten vil være længe om at udtørre og kan afhængig af produktet ændre dimension.

Der skal nu mere end et par stykker du skriver at der er anvendt 8 mm armeringsnet - som varmerørene er monteret på, der skal for at sikre en ensartet og korrekt sammenhæng mellem fundamentet og kældergulvet i bores Ø10mm armerings strittere i fundamentet disse skal bindes sammen med armeringsnettet . afstanden bør ikke være over 300 mm .

er du i tvivl om udførelsen så sig til - man skal desuden være opmærksom på at der er problemer såsom radon sikringens udførelse i forbindelse med sammenbygningsdetaljerne.

Man vil i de kommende år se mange flere af denne type skader idet Danske bygge metoder slet har taget højde for oversvømmelser i det omfang vi nok fremover vil se.

Arbejder med den slags opgaver hver dag og ser at også sne medfører store risici for vore bygninger.



Tømrer - Bygningskonstruktør -

Sikkerhedskoordinator & Energikonsulent

Henrik J, Eriksen

Der er yderligere 4 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis