LED lysskinne i hobbyværksted?

Hej alle,

Er  ved at lave et mindre hobbyværksted på 6 m2. Der er kun 2 meter til loftet, så vil gerne have noget lys der ikke fylder særlig meget.

Skal have et arbejdsbord derude, så der skal være god belysning.

Er der nogen der har erfaring med LED lysskinner til et værksted? Eller noget lignende lys der ikke fylder meget. Er næsten 2 meter, så det skal helst være så småt som muligt, så jeg ikke banker hovedet i.

Kunne være fedt hvis der fandtes en LED skinne på ca. 2 meter, og helst på 230v, da jeg helst vil undgå omformere mm.

Håber i kan hjælpe.
13 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Superdahl

Har du mulighed for at lave noget med Downlight for så er der flere muligheder især med Downlight og indbygningsspot i 230v og med Gu10 pære for der er mange muligheder med den sokkeltype.

Det kan være en fordel at prøve forskellige LEDpære for at se om de passer til den belysning du har behov for, der vil være en rimelig stor chance for at finde noget LED lys der passer i farven og med LED Pære kan det være en fordel at vælge en lampe med Gu10 pære så kan du altid skifte og sætte alm. halogen spot pære i lampen.

Lad dig inspirere her, og tryk gerne på syntes godt om på min side.
Facebook.com søg efter: Salgskonsulent Reene A Nielsen

Du kan også læse mere om hvem jeg er via min LinkedIn profil.
https://www.linkedin.com/in/reene-a-nielsen
Søg Reene A Nielsen på LinkedIn
Skrevet af Bent Andersen på 04 jul 2011 08:31
Skal du have godt arbejdslys, så glem LED.
Sæt halogen op i stedet, så får du et godt lys.

Bent.
Det syntes jeg er noget vrøvl, for jeg har flere LED lamper på værkstedet og de virker fint, også som spot lamper.
Så er der jo også det at sige til det, at som orienterings belysning er de fine, skal der så bedre lys til en arbejds opgave, har jeg arkitekt lamper med halogen pærer.

Jeg har også gode erfaringer med led. Det er mig der har lagt billeder op af mit nye køkken med led. Men garagen er med fladt tag, så tror ikke indbygget spot er muligt
Annonce
Jeg vil nu også mene at LED lys vil kunne bruges i et værksted.

Vi har dette LED lysbånd:
http://www.aaplus.dk/shop/meter-fleksibel-led-202p.html
som fåes i den længde du ønsker op til 5 meter.

Det lyser meget kraftigt, fylder næsten ikke noget, og jeg er sikker på det giver lys nok.

med venlig hilsen
anja

Med venlig hilsen
AAPlus ApS

Hej Anja,

 

Jeg har faktisk sådan et ledbånd liggende. Synes dog det virker meget "billigt".

Udover det, synes jeg det er utrolig svar at lodde ledninger på båndet. Har haft en prof til det, og det kan næsten ikke lade sig gøre uden at + og - rammer hinanden, så jeg er ikke så tryg ved det:-(

"Det syntes jeg er noget vrøvl, for jeg har flere LED lamper på værkstedet og de virker fint, også som spot lamper."

Selvfølgelig virker de, det var ikke det jeg skrev. Jeg skrev at hvis man skal have godt lys hedder det halogen.
Halogen har et fint kontinuert hvidt lysspektrum der svarer til dagslys. Dermed er det rart at arbejde under.
LED har et spektrum der består af enkelte farver, som regel blå og gul, som snyder øjet til at tro at lyset er hvidt.

Hvis man i værkstedet f.eks. skal lakere et emne, er LED lys håbløst, for farvegengivelsen er elendig.

MvH,

Bent.
@ Bent Andersen skriver: "LED har et spektrum der består af enkelte farver, som regel blå og gul, som snyder øjet til at tro at lyset er hvidt".

Jeg forstår ikke hvor du har dette udsagn fra - hvis de skulle lyse med blå og gul ville det da give grønt lys - og ikke hvidt? Det er rigtigt man kan lave hvidt lys med trefarvede RGB dioder (rød/grøn/blå), og at dette lys kun vil indeholde et reduceret farvespektrum i forhold til solens lys. Men det er ikke den teknologi man benytter, når man laver dioder til hvid belysning. De dioder man bruger til belysning, hvor kravet er Ra 80+, er typisk dioder som udsender lys indenfor en enkelt bølgelængde, hvor der er lagt et tyndt lag fosfor henover dioden, som gør det udsendte lys bredspektret (faktisk grundlæggende samme teknologi som benyttes i lysstofrør of sparepærer). På den måde opnår man en god og forholdsvis jævn farvegengivelse henover hele spektret, dog helt uden UV og næsten helt uden IR. Det er muligt at få dioder som har Ra på ca. 92-95, mens det mest normale for kvalitets dioder fra f.eks. Cree er ca. Ra 82. Til sammenligning ligger halogen på Ra omkring 94-99. Det er forholdsvist nemt at skelne Ra 70 (typisk lysstofrør) og Ra 95 (typisk halogen), men at skelne Ra 82 (LED) fra halogen er faktisk temmelig vanskeligt pga. LED lysets egenskaber og spektrumfordeling. Køber man det billigste diodelys, som der desværre findes en del af på markedet, ligger Ra ofte på 60-70. Pris og kvalitet hænger ofte sammen.

Bemærk at der ikke er sammenhæng mellem lysets farve (også kaldet lysets temperatur, målt i grader Kelvin), og farvegengivelsen (Ra). Koldt hvidt lys (4000-6000 Kelvin) kan sagtens have en høj Ra værdi, og modsat har varmt hvidt lys (2600-3500 Kelvin) ikke nødvendigvis en høj Ra værdi. Jeg skriver dette fordi der ofte er en tendens til at blande disse begreber sammen. Lys med en lav temperatur (varmt lys), som f.eks. halogen (typisk 2700 Kelvin), er faktisk ikke velegnet til arbejdslys i værksted, da det giver dårlig kontrast i forhold til lysmængden, og dermed gør det vanskeligere at aflæse måleinstrumenter eller andet med små streger/tal/bogstaver. Her er hvidt lys på omkring 3000-4000 Kelvin faktisk langt mere velegnet.

I dette tilfælde er halogen slet ikke en mulighed, så her vil LED efter min bedste overbevisning være et rigtigt godt alternativ. Såfremt Superdal købt et bånd af god kvalitet vil han få både god farvegengivelse, god kontrast og et jævnt arbejdslys uden skygger.

@ Superdal - hvis du ønsker det, så kan du sende dit LED lysbånd til mig og jeg vil montere det i en aluskinne med afdækning (vi har desværre ikke denne type skinne på lager i øjeblikket, og fabrikken, som vi får det fra, har sommerferielukket lige nu - så det vil tage lidt tid) samt lodde en strømforsyning på - hvis du er interesseret, så skriv lige tilbage så finder jeg ud af, hvad prisen vil være - samt fragtpris, da det bliver en specialtransport (over 2m).

Vores LED panel vil faktisk passe perfekt til dit formål - http://www.aaplus.dk/shop/24v-600x300ww-282p.html (æv -jeg ved ikke hvordan jeg uploader billede, har set at du har gjort det med dit flotte køkken, det gad jeg godt kunne ) - dette panel er kun 10,4mm i højden og kan monteres i loftet. Måske var dette en ide? Det giver et rigtig flot og kraftigt lys, men er desværre ikke en billig løsning.

Med venlig hilsen
AAPlus ApS

Hej AAplus,

Du må gerne se hvad en ca. pris vil være på det lysbånd.
Det bånd jeg har nu, er halvt monteret i køkkenet, så der skal nyt til.

Har godt set det led panel, det ser rigtig fint ud, men ja, synes det er li dyrt nok når det kun er til et værksted.

I har ikke de små tynde lysstofrør? Har forsøgt at lede efter dem, men synes ikke rigtigt de er til af finde.
Der er yderligere 3 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis