Hjælp til kælderprojekt

Hej folkens!

Er ny her på forummet, og søger lidt hjælp og vejledning til et - i mine øjne - større kælderprojekt. Denne besked bliver lidt lang, men folk er velkomne til at hoppe ned til mine spørgsmål, hvis de ikke gider læse det hele :-)

Jeg bor i stueetagen i en etageejendom fra 1913. Til min matrikel hører et kælderlokale på cirka 3,5 x 4 meter under min lejlighed. Lokalet er cirka 2m højt. Kælderlokalet har en regulær dør med Ruko-lås, og derudover fliser på gulvet og gipsplader og Rockwool på væggene. Der er muret væg i alle 4 sider, og 3 af siderne grænser op til de øvrige kælderrum mens den sidste grænser op til vejen.

Målet med projektet er følgende:

1) Fliserne på gulvet skal fjernes

2) Gipsplader og Rockwool skal fjernes

3) Der skal etableres en forhøjning til vaskemaskine/tørretumbler

4) Gulvet skal have en god omgang epoxy eller lignende

5) Udover vaskemaskine, skal der i lokalet være en romaskine og en værktøjstavle samt bord og skruestik


Jeg ønsker at fjerne fliserne, da der er lavet noget klamp (mærkelig hældning, forskellige fliser anvendt) og fordi at der er et hul, hvor man nærmest kan se selve "jorden". Dette "hul" opstod, da jeg fjernede en trappestolpe (der var oprindeligt nedgang fra min lejlighed, det skal der ikke være mere).

I forbindelse med skybruddet i august forrige år, oplevede jeg for første gang vand i lokalet. Måske er det kommet fra hullet, måske er det kommet fra vejen. Jeg ved det ikke. Men jeg kan konstatere at der er "fugtplamager" på gipspladerne, og derfor vil jeg gerne have dem væk sammen med Rockwool'en, så jeg er sikker på at der ikke er ballade bag dem.

Spørg endeligt, hvis I har brug for flere detaljer for at hjælpe med spørgsmålene:

Og så til spørgsmålene:

1) Efter jeg har banket fliserne op, hvordan får jeg støbt et nyt gulv? Hvilke materialer skal jeg bruge? Hvordan sikrer jeg et plant gulv i hele rummet, da gulvet næppe kan støbes på én gang?

2) Forhøjningen til vaskemaskine havde jeg umiddelbart forestillet mig at lave 50cm høj (lovens krav er vist 30cm?). Der er styr på tilløb og afløb fra maskinen. Hvordan laver man sådan en forhøjning korrekt? Jeg forestillede mig noget med at sætte leca-blokke op, og så fylde efter med noget beton/cement?

3) Generelt virker klimaet i rummet OK (selvom der er fugtplamager enkelte steder). Der er udluftning ud til vejen og ud til fælles-kælderrummet. Men hvordan bør jeg behandle murene, for at undgå at få problemer med fugt? En bekendt har nævnt vandglas, men ifølge diverse sider på nettet er det abnormt dumt? Min idé var at rengøre (hvordan gør man det?) murene efter jeg har fjernet Rockwool'en, give de bare mure noget grunder og så male dem hvide (gør ikke noget, at der er lidt struktur).

4) Bør jeg investere i en hydrostat? Da der er gennemtræk i rummet, burde det måske ikke være nødvendigt?

5) Er det muligt for en glas amatør, at lave et pænt epoxygulv? Jeg eeelsker den måde epoxygulve ser ud på de virksomheder jeg har set det i (f.eks. drejeværksteder). Da det er en beboelsesejendom, bør jeg formentligt anvende noget "vandbaseret" epoxy fremfor noget der er giftigt i 10 dage? Har I andre forslag til gulvbelægning, når man gerne vil undgå fliser?

6) Er der andre ting jeg bør være opmærksom på?


Beklager det lange lange indlæg, men håber MEGET på forslag. Det er et stort "sommerferieprojekt" og jeg har et par måneder til det, men det måtte gerne være klaret i løbet af 1

Med venlig hilsen, og på forhånd tak for alle input,

10 Fumlefingre
10 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce

Ja, på den ene side er det jo fint med en tilbundsgående forklaring. På den anden side er det udmattende at læse den uden passende pauser. :o)

Så vi tager en ting af gangen.
Gulvet: Skal det isoleres eller ej?  Er der gulvafløb.? Hvorfor vil du smøre epoxy på når det skal brækkes op. Gulvet?  :o)
Betongulv er beskrevet massevis af steder. 

Start her: http://www.aalborgportland.dk/default.aspx

Endvidere vil det være en fordel om du først udfører lidt selvstudier. Og derefter stiller spørgsmålene. Der kan alligevel ikke leveres en komplet time-til-time
 aktivitetsplan fra nærværende forum.

Tak for hurtigt svar!

Gulvet skal ikke isoleres. Der er ikke gulvafløb i rummet. Rummet er ikke opvarmet.

Jeg vil først brække fliserne op, derefter støbe gulvet, til sidst skal der epoxy på

Der er flere indlæg, hvor RAPID bliver anbefalet overfor det "normale".

Mit håb/min idé var egentligt, at brække fliserne op uden at tage "hele gulvet med". Dvs. at jeg ville tilstræbe at brække fliserne op, støbe 2-3 cm ovenpå - mest af alt for at gå en plan overflade efter fliserne var blevet fjernet. I "Gør det lettere - at gøre det selv" fra Aalborg Portland skriver de, at der skal være et slidlag på 2-3cm og et betonlag på 8-12cm. Men når der har været etableret et flisegulv, må det næsten være tilstrækkeligt med de 2-3cm slidlag, da man må antage at der er et tilstrækkeligt betonlag nedenunder? Da der kun er knap 2m højt i kælderen, vil yderligere cm gøre mig noget duknakket over tid.

Ejendommen er fra 1913, og jeg har kun ejendomsret over det ene rum, så der er desværre grænser for hvor meget jeg kan "tillade" mig. Kapillærbrydende lag og den slags, fandtes næppe da bygningen blev bygget
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Styr på afløb og tilløb. Hvad betyder det?
At der er "styr på afløb og tilløb" betyder, at jeg kan få koldt vand ind i rummet fra samme sted, som det går op til toilettet i lejligheden (dvs. på den rigtige side af måleren), og at vaskemaskinen er i stand til (hvis den bliver placeret en halv meter oppe) at klare at pumpe vandet ud til faldstamme (fra toilettet, igen).

Både vandmåler og studsen på faldstammen er placeret helt oppe under "taget" i kælderen. Dvs. lige under mit gulv i lejligheden. Der er således ikke umiddelbart risiko for overløb.
Et billede kan måske sige mere end 1000 ord:

http://img836.imageshack.us/img836/5127/tegning1.jpg
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
Annonce
Lyder som om du har haft samme flisemand som ham der havde huser her før mig. Der var 6 forskellige typer fliser i et rum.

Jeg er af den overbevisning at alt i en kælder skal være diffutions åbent og uorganisk, så gulv i beton uden epoxy, med fliser, vægge pudset og malet med maxxit/cempexo. Den fugt der så måtte komme ind kan fjernes med en affugter. Det er aldrig godt at spærre fugten inde. Nu skrev du lejlighed så dræn er udelukket. Meget fugt kan også fjernes med en aftræks tørretumbler.

MVH

Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Hvis du ikke skal brække gulvet op, men bare fliserne, så skulle du få fat i noget selv nivilerende beton, til at lægge ovenpå eksisterende beton gulv. Jeg ville få fat i noget af det som er så komprimeret at fugt næsten ikke kan trænge igennem det.

Dine vægge skal du ikke male, hvis der er den mindste opstigende grundfugt (og det er der nok i så gammel en ejendom) så vil du se salt udtræk, boblene maling etc. så er det bedre at bruge puds med farve.

Affugter ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG hvis fugten er opstigende grundfugt....... det der sker er at du tørrer luften og den derved nemmere kan opsuge fugt, og derved kan det kommer nemmere ud gennem væggene. Så affugter er ved vandskade og hvis du tørrer tøj og bruger den til at tage det fugt du selv skaber dernede.

Du kan altid købe en fugtmåler og finde ud af om dine vægge er tørre nok at male hvis du absolut vil have dem malet.

Arbejder professionelt med fugtige kældre.

Mvh

Ole Thiemer


"Affugter ALDRIG, ALDRIG, ALDRIG hvis fugten er opstigende grundfugt....... det der sker er at du tørrer luften og den derved nemmere kan opsuge fugt, og derved kan det kommer nemmere ud gennem væggene. Så affugter er ved vandskade og hvis du tørrer tøj og bruger den til at tage det fugt du selv skaber dernede"

Nemlig dryhomecenter. Meget klarer kan det næppe siges.

Kommer det ikke lidt an på hvor lav en fugtprocent man evt. sætter affugteren på ?.

Men jeg bøjer mig. Jeg har selv en affugter i kælderen, men jeg bruger den aldrig. Det tørrer fint. Men der er nu også drænet.

Hvis jeg brugte den ville jeg sætte den på ca. 60%, det er vel ret højt. Der har været mange beskeder ang. fugt i kældre, jeg syntes aldrig at nogen har skrevet som jer (jeg har haft pauser fra siden, men læser en det herinde).

MVH


Sendt fra min Commodore64
Hvorfor ikke købe en rigtig fed gammel motorcykel.
Se Min XSer her
Kik forbi www.yamahaxs650.dk
 
Ved ikke om det er det der kaldes ligevægtsfugtighed.

Men naturen vil jo til en hver tid forsøge at udligne fugtighed ig temoeratur.
Hvis du i din kælder har en affugter kørende for fuld knald så bliver kælderen meget tør. Og fugten i omgivende terræn vil forsøge at udligne det.
Kun hvis der er så megen effekt på din affugter at den kan suge fugten hurtigere ud af rummet end den kan den kan strømme til. vil affugteren have nogen effekt.

Og det er lige netop det man gør i tilfælde af oversvømmelse. Bortpumper det synlige vand og sætter så megen affugtningskapacitet på affugtningen at kælderen bliver tør igen.
LDS Systembesked
LDS Tip
Automatisk tip
Indkøbstip: Få 20% rabat på epoxy med vores rabatkode hos Malgodt: LDSMAL07     Se mere her
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også