Lidt spøjst at det er på sydsiden ?! og muren neden under din sålbænk ser jo også tiptop ud. Imprægnering af tegl og mursten ville jeg ikke røre ved, men prøv med brun sæbe som du smører på OG LADER SIDDE et stykke tid.
Man bruger jo ikke syrer på murværk - med mindre man skal fjerne kalkslør osv. Men brun sæbe er stærkt basisk med en pH-værdi på 9-14. Den neutrale pH-værdi er mellem 6 og 8. Det er selvfølgelig temmelig lavpraktisk ifht. et eller andet vidundermiddel fra et byggemarked, men brun sæbe har et væld af anvendelsesmuligheder:
Udendørs - fast brun sæbe
- Fjernelse af maling - brun sæbe er cirka en tiendedel billigere end malingsafrensningsmidler og lige så effektivt
- Fjernelse af alger på træværk
- Fjernelse af alger på havefliser
- Fjernelse af alger på murværk
Rengøring - fast brun sæbe tilsat lidt salmiakspiritus
- Rengøring af teglgulve
- Rengøring af ovne (kun ovne, der ikke er selvrensende)
- Rengøring bageplader
- Rengøring af ildfaste fade med fastbrændte madrester
- Rengøring af glaskeramiske plader
- Rengøring af grill-riste