Forberedring af ror på redningsbåd

Makkeren og jeg er i gang med at ombygge en 34" fritfaldsredningsbåd til motorsejler og er nu nået til udfordring nr. 117 i projektet: Bådens styreegenskaber skal forbedres.

Bådens dyse (se foto) giver ikke nok styring ved lav fart, og når vi en dag skal have sejlene op, vil vi få svært ved at styre ved lave motoromdrejninger.

Vi har gjort os nogle tanker og er nået frem til følgende mulige løsninger:

1. Dysen afmonteres og erstattes af et "normalt" ror.

2. Der monteres et rorblad på dysen, rorlejerne udskiftes med "nummeret større" og skoen under dysen forlænges.

3. Vi bevarer dysen uændret, forlænger skoen og monterer et selvstændigt ror i umiddelbar forlængelse af dysen.

Som nødror har vi talt om at lave et ror, som kan hængsles på hækken efter "skabs-låge-princippet", men hvis vi vælger løsning 3., så forekommer nødroret overflødigt.

Forslag?

Mvh
Flemming


Meget kan svejses med pind!
16 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Flemming.
Ja du giver jo selv løsningen, du skal dog have fjernet den støtte stolpe agter for dysen. Kan du så svejse en rorplade på som også sidder over og under dysen omg med et fremspring agterover på en 30 cm. så skulle den være der, rorfladen skal helst være så stor at den når op under agterenden og ned til hælen.

Hej håndværker

Er det noget i denne retning, du mener?

Med hensyn til støttestolperne bag dysen, så er der vel ingen grund til at fjerne dem? Hvis vi forlænger hælen og stolperne, så giver de vel en vis beskyttelse af hele konstruktionen i tilfælde af grundstødning eller lignende?

Indvendig Ø på de nuværende rorlejer er 32 mm. Hvilken dimension vil du anbefale?

Mvh
Flemming


Meget kan svejses med pind!
Jaeh du er ikke helt tabt bag en vogn, jeg ville dog lade rorfladen gå lidt ind over dysen for oven og for neden, så du har bedre mulighed for at svejse pladen fast. Det er jo aligevel et vist bræk på ! 32 mm. Ø. som roraksel  så behøver du da slet ikke forstærke den, det er jo ikke en oseandamper vel
Stangen agten for, er ganske unødvendig jeg har faktisk aldrig før set en sådan pittejavert anbragt der.
Det ser ud som om at skroget er af glsfiber ????
Men du skal altså have monteret zinkanoder på selve roret og i forbindelse med skrue akselen. Ellers vil de blive tæret op meget hurtigt.
Som tegneprogram har Powerpoint sine begrænsninger ;-), men du har selvfølgelig ret i, at rorprofilen skal fastgøres forsvarligt på dysen. Dysen er i øvrigt, lige som båden, lavet af GRP, men mon ikke der også er stål i den, der hvor øverste og nederste roraksel er monteret? Anyway, vi piller dysen af i weekenden, og tager den med til smeden. Så må vi se, hvad vi finder ud af.

Jeg har noteret din bemærkning om, at Ø 32 mm rorleje er tilstrækkeligt samt behovet for zinkanoder.

Stolperne agten for dysen skulle angiveligt tjene til at beskytte dyse og propeller, når båden bliver "håndteret" (transport, kranløft, søsætning etc.).

Her er et link til et billede af båden, som den ser ud p.t. https://picasaweb.google.com/ArcticKiteDk/ArcticBoat2#5594047403262823858

Tak for rådene og med venlig hilsen :-)
Flemming

Meget kan svejses med pind!
Hej
Med den mast skal i have en ordentlig køl i vandet. Muligvis er stabiliteten i orden, men i vil da ikke være i stand til at krydse, medmindre båden har et bedre greb i vandet. Man kan altså ikke bare sætte en mast og et sejl på en motorbåd og så håbe, at den kan sejle. Det handler om lift og kølprofil. Jeres ror er også alt for lille til at give det nødvendige greb i vandet for sejl. I vil risikere, at i ikke vil være i stand til at falde af for vinden, selvom i slækker alle sejlene.

Jeg er sikker opå at båden er sikker ok, men den vil altså ikke være behagelig at sejle i, hvis der er en smule bølger på vandet.

Hilsen
Ole

Ole
Larsen 28
Hejlsminde

"Når alt andet er prøvet uden held, så prøv manualen"
Annonce
Som jeg ser det står der Deepsea Delta på boven. Hvis det er navnet på den semisub rig båden har tilhørt oprindeligt.
Det er dårlig stil ikke at fjerne det dette navn og eventuelle kaldesignaler fra båden, når den ikke længere er i brug som redningsbåd.
Ligeså er er usmart at bruge den orange farve. Den er vældig synlig, men den signalere nødsituation, hvis den observeres på åbent hav, og vil givetvis få adskillige skibe til enten at ændre kurs for at komme tæt på for at observere. Den slags synes vi professionelle sejlende er træls. Jeg har adskillige gange måtte stoppe op i morgenskumringen i danske farvande, da jeg sejlede færger, for at checke badedyr, redningsveste mm, der drev rundt.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

At en Orange båd skulle signalere Nødsituation er noget vrøvl, Solusen jeg havde var "født" med Orange skrog og der er i tidens løb lavet mange både med Orange fribord.
At de er mere synlige, ja det er måske derfor nogle vælger at have en Orange båd, da de føler sig mere sikre i dem.
Så vidt mig bekendt er der ingen lov der forbyder brugen af Orange som bådfarve.
Og mon ikke navnet bliver ændret over tid, lige nu har de vist rigeligt at se til med ombygning o.s.v. Jeg vil dog give dig ret derhen at den øverste del af skroget /overbygningen godt kunne have en anden farve, der signalerede at her var der tale om en ombygget rednings båd.
Den skal sikkert have et kønt Pigenavn  noget der kan ophøje det ualmindeligt grimme udseende, det må være en ren sauna at opholde sig i

Til OFJ. selv en halmballe kan drive for vinden

Hej

Til OFJ. selv en halmballe kan drive for vinden

Nu er vi jo så nogen, som ikke vil nøjes med at drive for vinden, men gerne vil prøve at sejle i den retning vi ønsker os.
Der kan det være nødvendigt at krydse lidt tættere til vinden end det kan lade sig gøre med en halmballe


Ole
Larsen 28
Hejlsminde

"Når alt andet er prøvet uden held, så prøv manualen"
Skrevet af OFJ på 25 jun 2011 08:44

Hej

Til OFJ. selv en halmballe kan drive for vinden

Nu er vi jo så nogen, som ikke vil nøjes med at drive for vinden, men gerne vil prøve at sejle i den retning vi ønsker os.
Der kan det være nødvendigt at krydse lidt tættere til vinden end det kan lade sig gøre med en halmballe

Hvis du ellers læser spørgerens tekst, vil du se at han skriver, at den er svær at styre ved små omdr. deraf tolker jeg at manden godt ved at han er nød til at have motoren til at hjælpe med fremdriften. Og så skulle det da være mærkeligt om ikke den kan krydse bare en lille smule
Hvis en båd som den nævnte skal have ægte krydser egenskaber, skal der rigtig nok en dybere og længere køl på, eller et par "Hollandske" sidesværd. Det ville endda være løsningen på det lidt aparthe udseende den i forvejen har.

@Håndværkeren.
Det var den orange farve på oversiden jeg især hæftede mig ved, og som jeg mener er usmart.

Indeklimaet i båden bliver en oplevelse, hvis ikke lugerne står åbne. Der blive ingen problemer med at holde kaffen varm. På den anden side er båden givetvis udstyret med et sprinkleranlæg til overrisling af båden. Det er beregnet på at kunne sejle gennem brændende olie. Det virker kun, når motoren kører, desværre.
Til samme formål har båden sandsynligvis tre store trykluftflasker (200 bar), så båden og motor kan forsynes med frisk luft i 10-15 minutter mens man sejler ud af den brændende olie.
Disse flasker skal trykprøves hver 5 år, jvf Søfartsstyrelsens regler. Om det gælder for lystbåde også ved jeg ikke, men det kan undersøges. Er det påkrævet kan flaskerne bare gøres uvirksomme, f.eks ved at tage ventilen af. De kan evt bruges som ekstra brændstoftanke i stedet for.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Der er yderligere 6 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis