Jeg har fundet nogle 40 år gamle, vist nok Super8, smalfilm, blandt andet en 150 meter lang film, min forlængst afdøde far optog i USA i 1972.
Men bare tanken om at stille fremviser og lærred op, splejse knækket film, håbe på at lampen ikke springer, mørklægge rummet osv osv, kan gøre mig helt modløs på forhånd.
Så googlede jeg problematikken og ser at det lader sig gøre at overføre en sådan film til DVD via scanning, som åbenbart er det mest tilrådelige.
Er her nogen, som har erfaring med, om det er noget bevendt?
Hvis man skulle blive grebet af voldsom energi, skulle man også kunne affotografere med et videokamera, selv om det nok vil være en kende bøvlet, og det kræver jo at ens gamle fremviser fungerer ordentligt. Er det en fremkommelig måde, når man er lidt mere klodset end flertallet?