Hej lav det selv folk
Jeg er en ung gut på 28 der studere i Århus, som længe har gået med tanken om at bo på en båd. Da jeg er studerende er mit buget ret lille, 100-150.000 alt inkl.
Jeg vil høre om der er nogle der har egne erfaringer, kender nogle eller bare har gode ide'r til et sådan projekt. Evt. i vil hjælpe med at lave en to-doo liste så jeg kommer omkring alle problemstillinger og udgifter ved et sådan projekt.

Jeg er helt grøn på bådemarkedet og har ikke engang duelighedsbevis endnu, men har sejlet meget som dreng, med familien i en maxi 77 hvor min stedfar var en god læremester. Det er dog nogle år siden og han er her ikke mere til at give råd og vejledning.
Mine egne overvejelser indtil videre er, sejlbåd på 35-45 fod som trænger til en kærlig hånd, men hvor de basale dele er i fin stand. Jeg syntes bedst om træbåd men ved der er en del vedligeholdelse. Jeg har god tid og en masse kammerater der gerne hvil hjælpe for en grilaften og sejltursferie når tiden og båden er til det.
Det er ikke et projekt der skal være færdigt i morgen, bare jeg kan bo i den indenfor 3 måneder efter et køb, er det fint. At det tager længere tid før den kan sejle gør ikke noget, det er et projekt der godt må tage 2-4 år.
Jeg håber der er nogle der har ide'r til sådan et projekt, hilsen
Malthe
