Loftkonstruktion på Bungalow med fladt betondæk

Jeg har en Bungalow fra 1938, hvor der oprindeligt har været en tagkonstruktion som udgøres af et betondæk med træforskalling og rørpuds på undersiden. Se nedenstående skitse


Oprindelig tagkonstruktion

Man har sidenhen udført et nedsænket loft i huset(35cm ned), hvorpå man har efterisoleret med 100mm isolering og etableret en dampspærre. Ved samme lejlighed har man lavet udluftninger gennem murværket til det fri imellem det oprindelige loft og det nye nedsænkede loft. Se nedenstående skitse:

 
Det har nu vist sig, at der har været kraftig kondensering i hulrummet mellem de to lofter, resulterende i at der er sort af skimmelvækst på oprindelige forskalling og på de malede vægge(som nu er skjult i loftrummet).

Skadevirkningerne er størst i områderne omkring udluftningshullerne i murværket(der er 8stk 6x21cm fordelt over 103m2). Som jeg ser det er grunden hertil, at udluftningerne har forårsaget træk op gennem dampspærren og derved har forstærket kondenseringen på det oprindelige loft.

Spørgsmålene er således:

1. Er fejlårsagen at der har manglet ventilering af loftrummet/tagrummet eller er fejlårsagen at der fejlagtigt er forsøgt udluftning af loftrummet?

2. Hvordan skal en korrekt opbygning af konstruktionen udføres i dag? Jeg har ladet mig fortælle at et betondæk ikke kan eller skal ventileres, men er ikke sikker i min sag.

Byd ind med jeres bud på hvad der er gået galt og hvordan vi får det lavet rigtigt.





7 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
hpox
hpox
4759 8250
Nu er skimmelsvamp jo ikke en skadevirkning som sådan.

Hele ideen om at udfører konstruktionen - som du beskriver serdeles udmærket - var og er rigtig.
Efter datidens målestok.
De væsentligste problemer er uhensigtmæssig udformning af ventilationsåbningerne, for lidt ventilationsareal, (hvis dit hus er over ca. 70m2 i husets grundareal), ikke tilstrækkeligt tæt dampspærre og manglede (måske) fugt- og dugpunktsberegninger. Samt muligvis et par stykker mere. :o)

1. "Tagrumsventilationen" burde have været jævnt fordelt hele vejen rundt langs tagrummets kant.
2. Tidligere var kravet til tagrumsventilation, (vistnok), 1/1000 af grundarealet, i dag 1/500 del.
3. Datidens dampspærre blev ikke udført med den fornødne omhu ligesom der ikke var krav om klæbede samlinger. Modsat idag.
4. I dag ville man ikke udfører den type konstruktion uden fugtberegninger. Men det var på tidspunktet for dens udførelse en god og billig, og ikke mindst anderkendt, måde at efterisolerer hustypen på. Formodentlig i 70'erne???

Der kan være mange muligheder for at forbedre konstruktionen, men dels kan jeg ikke uddybe det 100%, (beskeden erfaring), dels interesserer jeg mig for tiden meget for den konstruktionstype.
Så jeg hører gerne din kommentar til ovenstående. :o)

Rosendahl
Rosendahl Trådstarter
13 8230
Tak for en hurtig tilbagemelding

Mit bud på en ny opbygning vil være således:

En ren uorganisk opbygning for at mindske fremtidig risiko for skimmeldannelse. Udførsel som lukket konstruktion(uden ventilation) og med en 100% tæt dampspær.

1. nedsænket loft udført i stållægter(300mm).
2. afsluttet nedadtil med en pladekonstruktion(et bud på et uorganisk plademateriale?)
3. indblæsning af isoleringsgranulat i loftrummet(mellem betondæk og pladekonstruktionen)
4. TÆT dampspærrer på undersiden af pladekonstruktionen, afsluttet nedad med 45x45mm krydsforskalling med isolering og plads til elinstallationer.
5. Slutloft udført med 1 lag gips.

Lyder den konstruktion helt i skoven?

Grunden til jeg spørger en del til hvorvidt tagkonstruktionen kan/skal ventileres er, at den byggesagkyndige som lavede tilstandsrapport på huset i sin tid (november 2010)mener at tagkonstruktionen ikke kan/skal ventileres. Mit ejerskifteforsikringsselskab mener tværtimod, at skadesårsagen er manglende ventilation. Hvis skadesårsagen er manglende ventilation har de et forbehold i policen, som undtager dækning af skaden.

Grunden til jeg støtter mig op af den byggesagkyndiges vurdering af, at konstruktionen bør udføres uventileret er netop, at skadespåvirkningen af loftet er STØRST på de steder hvor ventilationsristene i murværket er og langs forbindelseslinjerne mellem ventilationshullerne. De steder hvor der er størst afstand til ventilationshullerne er loftet nærmest ubeskadiget.
hpox
hpox
4759 8250
Jeg mener ikke at skimmelsvampen er en skadevirkning, men en forudseelig konsekvens af konstruktionens udformning.
Man var nærmest ligeglad med skimmelsvamp i 70-erne. Sålænge den ikke var direkte synlig.

Jeg skal lige tænke over resten. Af et svar. :o)
Annonce
Rosendahl
Rosendahl Trådstarter
13 8230
Nej, skimmelsvamp er ikke altid blevet betragtet som en skadevirkning.

Dagen efter loftet var taget ned, havde jeg mærkbare gener i luftvejene og der gik over en uge før jeg havde normal tilstand igen. Med det som begrundelse, samtidig med at vi har en dreng som er mulitialergiker og astmatiker, så er jeg ret opmærksom på at få lavet det så godt som muligt fra starten, med så lille en risiko for helbredet som muligt.

Derfor installerer jeg også varmegenvinding i huset, så der er konstant undertryk i beboelsen, med et minimum af træk igennem dampspærren til bygningsdelene til følge.

Hej

Problemerne skyldes helt sikkert en manglede/utilstrækkelig ventilation af konstruktionen sammen med en manglede tæthed i dampspærren.

Jeg vil komme med et forslag til løsning på problemet:

Alle lofter nedtages og der skimmelsvampesaneres.
Alle ventilationsåbninger og sprækker til det fri lukkes (vandskuring af alle vægge i hulrummet ??)
Der udføres nedstropning med træskelet. (evt. stålskelet)
Der monteres en såkaldt intilligent dampspærre som f. eks. Hygrodiode fra Icopal.
Der forskalles med 45 x 45 mm forskalling pr 30 cm
Isolering med indblæst Thermocell træfiberisolering (fyldes helt ud)
45 mm isolering og elinstallationer mellem forskalling.
13 mm gipsplader med T-skinner i fritbærende samlinger.
Malerbehandling


Konstruktionen skal afstemmes nøje med leverandøren af den intilligente dampspærre.


 

hpox
hpox
4759 8250
Det var en mulighed.

Som jeg ikke erhel tryg ved. Må jeg sige.
Hvorfor er det nu lige pludseligt ikke nødvendig med ventilation over isoleringen? :o)
Uanset hvor tæt du laver dampspærren er der ikke noget der forhindrer kondensdannelse i det tykke isoleringslag.
Konstruktionens udformning er præcis den samme som hvis du lavede en tilsvarende konstuktion på i en almindelig bjælkespærskonstruktion.

Som denne, fra oven af:

Alle ventilationsåbninger og sprækker til det fri lukkes.
Diffusionstæt undertag udlægges på oversiden af træspær.
Der monteres en såkaldt intilligent dampspærre som f. eks. Hygrodiode fra Icopal.
Der forskalles med 45 x 45 mm forskalling pr 30 cm
Isolering med indblæst Thermocell træfiberisolering (fyldes helt ud) i tagrummet.
45 mm isolering og elinstallationer mellem forskalling.
13 mm gipsplader med T-skinner i fritbærende samlinger.
Malerbehandling


Konstruktionen skal afstemmes nøje med leverandøren af den intilligente dampspærre.
JA, MON IKKE!!!

Det er korrekt at der findes mange varmtagskonstruktioner, bla. i forb. med dæk af af storprofil stålplader, (bærende stålplader).
Hvor stålpladerne har den fordel at de danner en effektiv, meget holdbar dampspærre.

Jeg tror indtil videre ikke på din løsning. Den er for usikker.

Derimod tror jeg på en absolut tæt dampspærre ovenpå betonpladen, en ½ meter isolering og en diffusionsåben tagpap på toppen.
En gammelkendt sikker konstruktion.









Annonce

Det er sjældent, at jeg foreslår brugen af intilligente dampspærrer, men her er der efter min mening en situation hvor den hører hjemme, da der er en meget lav taghældning og tilsyneladende uden skygger på taget.
Ideen med intilligente dampspærrer er jo netop, at der ikke er ventilation i konstruktionen, da fugten skal vandre ned igennem dampspærren (i hvert fald ved Hygrodioden) efter nøje planlagte retningslinier.

 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
x

Lignende indlæg

  1. Dampspærre oven på pudset loft?
    Lav-Hus (9 svar)
  2. Ventilering i kvistkonstruktion
    Lav-Hus (16 svar)
  3. Forskalling - Fra spær til gipsklar
    Lav-Hus (22 svar)
  4. Udskiftning af tag
    Lav-Hus (6 svar)
  5. Gipsloft i kælderen?
    Lav-Hus (6 svar)
  6. Råd og skimmel i loftkonstruktion
    Lav-Hus (3 svar)
  7. Dampspærre og betonloft
    Lav-Hus (3 svar)
  8. Dampspærre mellem gipsplader
    Lav-Hus (13 svar)
  9. udluftning badeværelse til loftrum
    Lav-Hus (4 svar)
  10. Støbt gulvvarme opbygning
    Lav-Hus (34 svar)

Sponsor på LDS

Malgodt

Malgodt er en af de mest populære maling-butikker på nettet med fysiske butikker i Aarhus og Rødovre/Glostrup. Har været sponsor på Lav-det-selv.dk igennem flere år og bidrager med artikler og ekspertviden.

Se mere

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også