Ny gulvvarme i badeværelse på 1. sal ?

Hej.

Vi skal snart i gang med at renovere badeværelset på 1.sal. Der er vandbåren gulvvarme og huset er fra 72´. Vi overvejer om der skal etableres ny gulvvarme da de gamle rør trods alt er 40 år gamle. Der er vist intet galt med rørene lige nu, - men levetiden er vel begrænset?

Badeværelset er lavet på en støbt etage-adskillelse, men jeg ved ikke nøjagtigt hvordan denne er opbygget. Der er muligvis en mindre mur der står på den støbte del af etage-adskillelsen. Måske støtter ligger muren på et stort I-profil i kanten af det støbte område.

Spørgsmålet er så: Er der nogen som helst chance for at det gamle gulvvarme kan hugges op og ny kan støbes i? - vel og mærke uden at støbe et helt nyt dæk i den del af huset?

Næste spørgsmål: Hvis vi lader de gamle rør ligge og lægger nye fliser (incl vådrums-membran osv), hvad sker der så om 1-20 år når der muligvis kommer en skade på gulvvarme-rørene? Vil forsikringen (skjult rør) så dække omkostninger til at lave det? - vi frygter som sagt at det kan blive ret omfattende.

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh TroelsM
5 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej TroelsM

Man siger som tommelfingerregel, at gulvvarmerør har en levetid på ca. 50 år, så det bestemt ikke en dum idé at skifte rørene, nu du er igang med renoveringen.

Jeg er ikke klar over, hvad forsikringen siger ved evt. skade på rørene i fremtiden. Men det kan under alle omstændigheder give noget bøvl, hvis førsten skaden er sket.

Mvh
Lasse

Gulvvarme, zinktagrender, stållægter og andre byggematerialer direkte fra producenten: www.BUILDAHOUSE.dk

Hej.

Tak for svaret. Når du skriver at rørene har en anslået levetid på 50år, så er det vel afhængigt af rør-type og vandets hårdhed?

Jeg ved ikke om man lavede den slags rør af jern eller kobber i "gamle dage".

Jeg har tænkt på om det ville være muligt at fjerne de eksisterende fliser og lægge nye varmerør i et (meget) tyndt lag beton oven på det nuværende støbte lag. Varmefordelingen bliver nok aldrig særligt god, men det er vel også et spørgsmål om afstanden mellem slangerne? Tilslutningen af de nye slanger bliver stadigt bøvlet, men trods alt langt mindre besværlig end støbning af et helt nyt gulv. Det giver også en niveau-forskel ind til til stødende rum og det er selvf ikke særlig smart.

Mvh TroelsM
Helt klart en god ide at skifte rørene til gulvvarmen.

@ BUILDAHOUSE
Men jeg er nu ikke vild med din omtale af tommelfingerregler.
Slet ikke når du ikke enfang har forvisset dig om hvilke type rør der er anvendt. Sorte rør, galv. rør, alm. kobberrør, plastbelagte kobberrør, eller andet.

Det er overordentligt individuelt hvor længe gulvvarmerør for vandbåren varme kan holde. Rigtig mange faktorer har indvirkning på holdbarheden.
Nogle rør vil måske kun kunne holde i få år - andre i hundredevis af år.

Derfor er den primærer grund til at skifte gulvarmerørene simpelt hen usikkerheden om hvor længe de vil kunne holde. Sekundært usikkerheden om hvilke skader der kan opstå, hvorvidt en forsikring vil dække skaderne og idet hele taget ulemperne i forbindelse med evt. skader.

Konklusionen må være at alle gulvvarmerør af ovennævnte type bør skiftes ved først givne lejlighed.
@ hpox
Du har helt ret i, at det kan variere med levetiden. Men for at give en lille indikation, så ville jeg blot pointere at de gulvvarmerør, som man typisk bruger i dag (fx. PE-Xa, PE-Cx eller PE-RT), holder i ca. 50 år - og derved var det blot min holdning at rørene burde skiftes.
Men jeg kan jo læse, at vi er enige i, at de bør skiftes.

@ TroelsM
Hvis du vil lægge nye rør ovenpå det nuværende støbte lag, så kan du også overveje et alternativ med varmefordelingsplader for netop at få optimal varmefordeling.
En mulighed kunne være at lægge gulvspånplader eller styroporplader med udfræset spor. Heri lægges varmefordelingspladerne og derefter nye gulvvarmerør. 
Ovenpå lægger du så evt. en gulvgipsplade, og så klinker.

Mvh Lasse

Gulvvarme, zinktagrender, stållægter og andre byggematerialer direkte fra producenten: www.BUILDAHOUSE.dk

Update: (paa ferie saa derfor uden DK-tastatur)

Da vi fik badekaret fjernet var det tydeligt at gulvet var stoebt i to omgange: et baere-lag og et oevre lag med varmeroer og vandroer i. Der blev taget en rask beslutning og lejet en mejselhammer i Stark. 5-10 timer senere var beton'en vaek. der roeg et par vandroer i processen, men de kan nu nemt skiftes saa nu bliver alt selvf skiftet til nyt af vores dygtige VVS'er.

Laget med roer var ca 10 cm og uden armering. Spoergsmaelet er nu: kan vi laegge et par cm isolering ud paa baerelaget og saa stoebe et armeret beton-gulv med varmeroer ovenpaa? fordelen skulle vaere:
- bedre udnyttelse af varmen (fodvarme er mere effektivt en "loftvarme")
- lettere reegulering pga langt mindre masse
- vaesenligt mindre beton der skal slaebes op paa 1.sal. ( jeg tror desvaerre ikke der kan komme en beton-kanon ind noget sted; - medmindre vi bygger et mindre stillads uden for).

Den stoerste ulempe ved at lave et "flydende" beton-gulv er vel at det kan give sig i forhold til resten af huset. Dvs potentielle problemer med vaadrums-membraner osv? Jeg vil tro at de roer der skal bevares kan foeres gennem den nye beton i roerskaale saaledes at de ikek udsaettes for stress ved evt bevaegelser.

Planen er at alt vvs skal skiftes: brugsvand og varme. Dog loeber der roer (jern) videre ind til vaerelset ved siden af. Disse kan altsaa ikke umiddelbart fjernes og vi kan kune meget vanskeligt komem til at aendre roer-foeringen i det tilstoedende rum ogsaa. De eksisterende jern-roer virker i oevrigt sunde (set udefra).

Kom frisk med indspark og gode ideer. Jeg kan laegge billeder op om 5-6 dage hvis det skulel have interesse.

Mvh Troels
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis