Fuget stendige / stengærde af marksten

Hej alle GDS’er

I forhaven ved vores hus, overvejer jeg at lave et stendige / stengærde i skæl mellem forhave og fortov, for blandt andet at udligne de 15 – 25 centimeters niveau forskel der er. 

Diget / gærdet ønsker jeg at lave i mindre / mellemstore marksten, og luften i mellem dem vil jeg gerne have udfyldt / fuget.

Jeg efterlyser fremgangsmåden, mest i tvivl er jeg om der bør etableres noget fundament, samt blandingsforholdet på den cement (hvis cement?) der udfyldes og fuges med mellem stenene. Ligeledes er jeg i tvivl om, hvordan man bedst undgår at efterlade alt for meget fuge / støbe slør på den del af stenene som skal forblive synlige.

Jordbunden er ganske leret, og den samlede højde på diget / gærdet bliver ikke over 40 centimeter.

Jeg har indsat en tegning som jeg som det eneste har kunnet finde på internettet, som jeg håber hjælper med at udtrykke hvad det er for et resultat jeg søger. Jeg har set noget lignende som sokkel ved gamle huse, hvor der mellem stenene er udfyldt med beton, samt afsluttet med en ganske fin fremtrukket fuge

I håb på hjælp, mange hilsner Ole

6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Hej Ole. se i de gamle huse, er det ikke beton der er brugt, men mørtel. Der er nemlig forskel på stivheder !
Det du skal lave er et stengærde og der vil jeg anbefale dig at bruge tørbeton, cement blandes med fugtigt stabilgrus, ca. 1:5.
Tak for dit svar :-)

Nu er der vist noget med at stabilgrus ikke er helt det samme afhængig af hvilken egn man er fra i landet, men her er det altså det med de store sten i, som danner bund for indkørsler, veje og lignende :-) Og jeg går ikke ud fra at det er det som jeg skal benytte, men i stedet noget sand / grus med småsten? (kantstens beton)

Ved du om fremgangsmåden er at sætte stenene en for en i den fugtige cement, samt fylde og glatte det yderste af fugerne i samme blanding, med en almindelig fuge ske / skelske, i takt med at arbejdet skrider frem?

Hilsner Ole
Ja du skal sætte dem enkeltvis, det der er det "sjove" er at finde lige den sten der passer ind imellem to andre sten. Og så er det jo på en måde lidt snyd, for vore forfædre brugte ikke bindemiddel, og de fleste af deres stendiger holder endnu den dag i dag
Hej Ole, du skal sætte dit stendige efter en snor, en galge i begge ender til snoren, diget skal have bagfald mener at ku huske at det er 10 promille pr m. i højden, derefter siger man at de store sten skal i bunden og de små sten i toppen, ingen kløvede marksten, kun hele sten, stenene må ikke være under 40 m2/cm. En tommelfingerregel siger også at man ikke må ku få bunden af en ølflaske ind imellem stenene. Toppen af diget skal være så jævn som muligt efter snoren.Bagstøtte af diget laves med 10 cm tørbeton hulrummet i diget fyldes med jord En gammeldags tøjsæk er et rigtig godt stykke værktøj til at flytte stenene med, når du ligger stenen op på sækken har du 4 hjørner på sækken at løfte stenene med.
Held og lykke med projektet et stendige kan blive rigtig flot hvis det bliver lavet rigtigt og efter en snor, som min gamle makker Tage altid sagde 'en sten kan vende på mange måder'
Netpiet
Mange tak for svar til jeg begge to, nu er der så ikke længere nogen undskyldning for ikke at komme i gang :-)

Hilsner Ole
Skrevet af OBJ75 på 29 maj 2011 17:16
Mange tak for svar til jeg begge to, nu er der så ikke længere nogen undskyldning for ikke at komme i gang :-)

Hilsner Ole

Ork ! jeg kunne da finde de første 10 undskyldninger
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis