Åben hilsen til Administrator

Så skal der være stor tak og roser til Administrator af dette site! Her er alletiders! Det hele fungerer upåklageligt! Specielt er det skønt at få mail om, at der er én der har svaret på ens eget indlæg. Det virker meget personligt :-)

Da tastaturet nu alligevel er varmt vil jeg tillade mig at foreslå, at "gruppen" Køb/Salg udvides til Køb/Salg/Bytte samt at der tilføjes en kolonne/rubrik hvoraf det fremgår, hvilken "type" der er tale om.

Og endelig en sidste lille ting: Hvad med at oprette en gruppe til debat/meningsudveksling? Dette vil naturligvis kræve en streng disciplin - ikke mindst fra Administrators side. Det skal aldrig udvikle sig til noget underlødigt (som fx store dele af Rene Ord For Pengene's site). Uartigheder skal råt og brutalt slettes hurtigst muligt - der kan evt. sanktioneres med udelukkelse (hvis dette kan lade sig gøre).

Mange hilsner - en gang til - fra
Fru Hoffmann
6 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
Tak for dine pæne ord.

"Bytte" vil blive tilføjet. Mht. art er tekstfeltet i overskrift vel stort nok, eller er det noget andet du mener?

Et debat-forum har vi overvejet, men problemet kan være at brede sig for meget. Tidligere havde vi en gruppe "vittigheder" med, men flere klagede over den manglende relevans til en "lav-det-selv" side. Hvis flere også synes det vil være en god ide´, åbner vi meget gerne en gruppe.

Også mange hilsener fra

Hr. Jørgen

Med venlig hilsen

Jørgen
Det er fint at I vil tilføje "Bytte". Tak for det.

Selve emnefeltet virker da stort nok, ja. Det jeg præcist mener er, at en ekstra kolonne mellem "Emne" og "Skrevet af" kunne angive om det drejer sig om "Køb" "Salg" eller "Bytte" (eller måske endda "Foræres bort"). Dette kræver selvfølgelig også at der er et felt i skabelonen til nyt indlæg. Dette kan være et "mulighedsfelt" (afkrydsningsfelt) eller et "skrivefelt" - men det ved I kloge ved rorpinden meget mere om end mig :-)

Jeg har fuld forståelse for at I fjernede "Vittigheder". Det hører ikke til her.

Hold Jer muntre biggrin

------------------
Med venlig hilsen
Fru Hoffmann
Fru Hanne har talt, og bytte/foræres er tilføjet cool

Mht. til ekstrafelt kan det ikke lade sig gøre - rent teknisk.

Jeg ved vi i "vejledning" har skrevet, at man bør skrive f.eks. xx sælges, og det er måske ikke så heldigt.

Hvis nu der kunne blive enighed - så kunne man vel klare det med at vi fremover starter med at skrive

S (=sælges)
K (=købes)
B (=byttes)
F (=foræres væk)

et mellemrum og så hvad det er.

Men kald mig Mads, om der er nogen der husker det wink

Og så længe der kun kommer ret få indlæg, er det nok ikke et problem. Hvis vi når op på 10% af Den Blå Avis - er det en helt anden sag, så skal der være en gruppe for køb, en for salg osv..

Mhv. Jørgen


Med venlig hilsen

Jørgen
Hej

Nu er det vist min tur til at sige tak for et brugbart site, det er helt sikkert potentiale i det.
Mht jeres bannere tror jeg at I vil få mere ud at at bytte bannere i stedet for at leje bannerplads ud, på den måde kunne i hurtigt trække mange brugere til. Når I så har de mange brugere kan i begynde at leje pladserne ud igen med en bedre fortjeneste. Det er ikke noget jeg ved meget om, det er bare en ide.
Fru Hoffmann kom med ideen "debat/meningsudveksling". Det er faktisk på den måde jeg opfatter Lav-Det-Selv på, hvis man har et spørgsmål eller en ide om hus/have/mad/bil/båd or whatever, så sender man en indlæg og derved starter en debat/meningsudveksling.
Jeg ved ikke om det var det Fru Hoffmann mente men hvis meningen var at debatte om andre ting som politik, drivhuseffekten eller andre gode emner, så synes jeg ikke det hører til et lav-det-selv site.

Mange hilsner
Lars.

LG - Portugal
Hej Jørgen!

Tak for ekstrem hurtig ekspedition!

Jeg prøver nu med et nyt "køb" i håb om, at foregå med et godt eksempel :-)
Se: K - Frisørslag

Jeg formoder det er sådan det skal være, jf. din beskrivelse.

------------------
Med venlig hilsen
Fru Hoffmann
Hej LG - du har helt ret, og derfor ændrede vi også til at bytte bannere.
Og da det ikke var grundet et profitønske, at siden blev startet, kører vi vores egen stil.

Derfor kan jeg alligevel godt forstå andre sider, hvor man har det som forretning, har ansatte osv. - der skal nu engang penge til.

Men Lav-Det-Selv skal være afslapning og man skal ikke være bange for at lade sig registrere, for man bliver ikke bombarderet med mail - registeret bliver ikke givet til andre - og på siden kommer der ikke pop-up reklamer, og det bliver ikke et sted, hvor man skal bruge en masse tid, for at komme hen til det, man ønsker at finde. Vi er selv trætte af sådanne sider, hvor man nærmest skal gætte sig til, hvor man overhovedet starter, og risikerer at trykke en reklame, der starter 8 andre op.

Dermed ikke sagt, at vi ikke på et tidspunkt vil komme med noget - men det bliver så et valg brugeren gør - ikke noget vi presser igennem.

Vi tror på, at denne måde er den rigtige. Vil man købe en boremaskine, bliver der måske mulighed for det på siden hos et eller andet firma, men kun hvis man selv trykker sig ind, og det kan ingen vel have noget imod.

Til slut må jeg nævne - at vores uafhængighed ligger os stærkt på sinde. Der vil aldrig, mens vi står for siden kunne komme nogen - heller ikke en eventuel annoncør og kræve, at et negativt objektivt indlæg skal slettes. Aldrig.

Som jeg har nævnt andet steds, var vi ude for det een gang - og der fik det pågældende firma at vide, at da der var substans i indlægget, og det ikke blot var et brokhoved der skulle af med galde (som vi endnu ikke har været udsat for!), kunne de vælge at svare på samme pæne måde som klagen var givet, og lave et indlæg der imødegik spørgeren.

Længere går vi ikke.

Mvh. Jørgen

Med venlig hilsen

Jørgen
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.

Relaterede emner

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis