SELVbyg + Galleri - arkitektegnet villa!

Så fik jeg oprettet lidt gallerier af mit store byggeprojekt, det findes under 'Gallerier' med navnet 'SELVbyg' - Part 1, Part 2, Part 3 osv...her har jeg postet billeder fra projektet fra start og indtil idag og meningen var så, at jeg ville fortsætte med at poste billeder gennem hele forløbet, til dem som måtte være interesserede i at følge/opmuntre mig! 

Huset blir en 1 1/2 plans villa krydret med en arkitekts kreative streg. Jeg har leveret alle skitser og idéer til min arkitekt og så har han sat det hele sammen til noget, som rent faktisk kan lade sig gøre at bygge - eller dvs at det viste sig at det ikke rigtig var til at bygge, så jeg måtte lige omkring en bygningsingeniør og have lavet stålkonstruktioner og statiske beregninger for en formue, men NU skulle det så kunne stå - UDEN at styrte sammen...! 

Huset blir på 285m2 + 65m2 dobbelt garage, så plads blir der nok af, jeg er kun mig selv jo!  Det blir et lavenergi hus og varmekilden blir jordvarme. Huset blir monteret med et genvex anlæg fra Nilan - NilAIR, som støbes ned i fundamentet, hvilket er en nødvendighed, da der ikke blir noget loft osv. Huset bygger på en meget kraftig HEB180 stålrammekonstruktion, hvilket er en nødvendighed, da der ikke blir nogle bærende vægge som går til kip til at holde tagets vægt og huset ville så styrte sammen, lidt ala en bog der står med ryggen opad. Førstesalen består af repos'er i begge ender af huset udstyret med gelænder, samt en gangbro i midten af huset, hvor man går hen over husets køkken/alrum. Hele vejen gennem husets overetage (20m), blir der udsyn til kip, og huset blir udstyret med hele 4 kviste, hvor søjle vinduerne er forlænget 2m, så de blir 5,5m høje, hvilket gør huset meget lyst og åbent...

Rumfordeling - stueplan: (plantegning kommer i galleriet, skal lige finde den )
Indgang
Hall
Bryggers/teknikrum

Seperat forældre afdeling med:
  • Soveværelse
  • Walk-In
  • Kæmpe bedeværelse med spa og dobbelt bruser
Stort åbent køkken/alrum med loft til kip 7,5m
Stort fælles badeværelse med brusebad
Kontor
Biograf
Teknikrum under trappe med genvex anlæg og centralstøvsuger

Rumfordeling - 1. sal:
Kæmpe pool lounge, hvor der er plads til poolbord, bar, lounge
2 stk. børneværelser
Man passerer køkken/alrum via en gangbro, over til en stor stue med pejs og udgang til en stor altan, hvor man har aftensolen 

Det var lidt om villa'en. Måtte nogen brænde inde med spørgsmål eller lign., så råb endelig højt... 

Gallerierne vil løbende blive opdaterede, så man kan følge lidt med i projektet!

Som sagt, så bygger jeg SELV og alt er indtil videre lavet af mig selv og det blir resten også - så her blir nok tale om en meget intimt og hyggeligt rejsegilde...hehe...  Dog blir kloark, VVS og EL lavet af fagfolk... 

 SELVBYGGER!!!

154 svar
 Følg tråden
Annonce
Annonce
Annonce
njord
njord
6154 7120
Hej :-)

Super spændende projekt, der bliver rigtig spændnede at følge!
Du skriver at byggeriet skal være et laveenergibyggeri, men hvilken klasse er det?
For at opnå en tilstrækkelig isolering er det jo primcipielt muligt at lave meget tykke mure og fylde dem med konventionel isolering... Men det koster jo i reelt boligareal! og derfor er det jo altid spændnede at følge nye muligheder for at opnå den "fede isolerin. Hvordan er dit snit gennem murene? Materialer, isolering opbygning osv.
Hvad er opbygningen i gulv og tag?

Jeg håber du har tid til at svare og ikke bygger hele tiden.... Selv om der er rigtig mange timers arbejde endnu..

Hvad er iøvrigt den planlagte tidsramme for byggeriet?

MVH Njord :-)

MVH Njord
Lige til njord hvis det er BR10 findes der kun "officielt" en lavenergiklasse 2015, ved jeg jo ikke om det er.
til petra
Hvis det er klasse 2015 vil jeg råde dig til at få lavet en trykprøve inden du får monteret den indvendige beklædning, da kravet til lavenergiklasse 2015 er på 1 l/s pr. m² hvilket kan være problematisk at nå.

www.DTKS.dk

Trykprøvning, Termografi og andre byggetest..

God vejledning.

njord
njord
6154 7120
OK. Der lærte jeg da noget:-)

Jeg trode fortsat der var mindst 3 offiv´cielle klasser:
* Alm byggeri
* Lavenergi 2. klasse
* Lavenergi 1. klasse
Samt kravene man regner med 2015 kommer til at være.
Og ikke mindst Passiv huskravene der jo er lidt åbne da det vist ikke er en officiel Dansk norm der er gældende, men en tilpasning af de Tyske krav.

Iøvrigt troede jeg der var et blowdoor testkrav til alt der blev kaldt Lavenergi, men med forskellige krav til hvad der må "sive" af luft.
Hvad mener du iøvrigt med at blow testen bør laves inden den indvendige beklædning opsættes?
Er det normalt ikke her man netop har man har sin dampspærre..... Kender naturligvis godt "tricket med at have den 50mm inde i en plade konstruktion, men som jeg ser denne opbygning er der tale om en indermur af porebeton.... Og hvordan vil du så lave en blow test inden man laver indvendig beklædning??

MVH Njord :-)

MVH Njord
Annonce
Annonce
Petreababy
Petreababy Trådstarter
336 8900
Skrevet af njord på 23 maj 2011 12:16
Hej :-)

Super spændende projekt, der bliver rigtig spændnede at følge!
Du skriver at byggeriet skal være et laveenergibyggeri, men hvilken klasse er det?
For at opnå en tilstrækkelig isolering er det jo primcipielt muligt at lave meget tykke mure og fylde dem med konventionel isolering... Men det koster jo i reelt boligareal! og derfor er det jo altid spændnede at følge nye muligheder for at opnå den "fede isolerin. Hvordan er dit snit gennem murene? Materialer, isolering opbygning osv.
Hvad er opbygningen i gulv og tag?

Jeg håber du har tid til at svare og ikke bygger hele tiden.... Selv om der er rigtig mange timers arbejde endnu..

Hvad er iøvrigt den planlagte tidsramme for byggeriet?

MVH Njord :-)
Nu kan jeg se der er lidt forvirring omkring energiklasserne og der skal jeg ikke kloge mig, da de jo er lavet om her fra 1/1-2011, men sidste år da jeg fik godkendt mine tegninger osv, var der tale om et lavenergi klasse 2 hus og hvad det end måtte hedde idag, det aner jeg ikke! 

Mine mure er 41cm tykke, så altså: mursten > 19cm isolering > porebeton > fuldspartle > filt
- har så kraftigt overvejet noget 'vandskuring' af inder- og skillevægge, for at undgå at skulle fuldspartle og smække filt op, der må kunne fåes noget som kan filses på porebeton...  Men det har jeg ikke besluttet endnu...

Gulv opbygningen er:

Klinker (parketgulv på 1. salen)
100mm armeret vib.fri beton m. gulvvarmeslanger
300mm polystyren
1,5m sandpude (800 ton ialt - pyyyh!)


Loft opbygning:

Overpap, sort m. listedækning
Underpap
Endenotede tagbrædder
50-70mm ventileret luftspalte
360mm I-bjælker pr. 1,0m m. 290mm isolering
Dampspærre
45 x 95mm nedstropning, krydset, m. isolering
25 x 100mm spredt forskalning
2 x 13mm gips

Jeg skal sørge for at svare så tit og ofte jeg kan og lige sådan mht billeder af projektet! 

Min tidsplan fra nu af og til huset gerne skulle være færdigt, hedder ca. 1år og det er med fuld tid på byggeriet!  Fuld tid = 70 timer ugentligt! 


 SELVBYGGER!!!

njord
njord
6154 7120
Respekt....
Hvis du kan NØJES med 70 timer / uge i et år.....
Så er du temmelig meget hurtigere end de fleste "fuldtids" håndværkere :-)
Er det ikke lidt specielt med I bjælker til taget?
Laver du bare en opkortning af standard bjælkerne og svejser lapper på med de rette afstande og laver et beslag i enderne til fastgørelse?

Ang porebetonnen inde i huset, så HUSK at få monteret spartenkanter på ALLE udvendige hjørner, incl vindues og dørhuller....
Det er rigtig godt, så du ikke efterfølgende får mærker og hak disse steder...

PS er garagen på 65 kvm ikke lille nok, når du skal have plads til lidt grej, incl rendegraveren og en bil eller to......
Jeg har 52 kvm plus loftet over samt 12 kvm uisoleret skur til brænde, plæneklipper cykler osv... Men det er sjældent der er plads til bilen indenfor :-)

MVH Njord :-)

MVH Njord
AllanE
AllanE
1863 2650
WOOOOOW! Det er et spændende projekt. Super flot ser det ud og respekt for dit mod og kampgejst. Det er et stort projekt at kaste sig ud i.

Tusind tak, fordi du deler det med os her på LDS. Som Njord skriver, så håber jeg også, at du får tid til at holde os opdateret herinde!

Vi hepper på dig!

Mvh. AllanE
Annonce
njord
Jeg mener at der kan være mange omkostninger i forbindelse med udbedring af problemmer med tætheden, det betyder at hvis du har lukket af til din damspærre kan det være svært at lokalisere utætheden i denne, med termografi ser du jo kun hvor den kolde luft kommer ind i rummet/bygningen hvilket giver en ide om hvor luften kan stamme fra men dette er langtfra sikkert. Hvis man derimod gør det mens der er åbent til dampspærren kan du se hvor din tapening/tætning eller gennemføring er utæt. Så du nemt kan forbedre dette ene punkt. Det betyder også at du kan opnå et tættere hus end man ellers ville.i BR08 hed kravende til hhv.
* Alm byggeri 1,5 l/s m²
* Lavenergi 2. klasse 1,5 l/s m²
* Lavenergi 1. klasse 1,0 l/s m²
Hvis man skal se lidt løst og grovt på det kan man sige at almindeligt fra BR08 er udgået. hvor klasse 2. er ca. det der kaldes almindelig i BR10 mens klasse 1. er klasse 2015.
Ja det er lidt svært at se hvorfor de skulle skifte navn, men min tolkning er nu at det er for at gøre det muligt for folk at se hvor de skal arbejde hen af. Til alle disse klasse skal der nævnes at flere bygherre selv stiller en klasse 2020 op, den har oftest søgt inspiration ved de krav der er til det tyske passivhus koncept.
Vil til mit forslag om at teste boligen inden indvendig beklædning opsættes knytte den kommentar at den ikke kan være certificerende, da det er det færdige byggeri der skal testes i følge normen.
hov glemte lige at skrive til passivhuskravende, det er rigtigt det ikke er gældene, men der findes en frivillig certificerings ordning. Det betyder også at fordi noget kaldes passivhus er det, det nødvendigvis ikke. Men der kan udføres et certifikat, mener (læs ikke sikker) at det kun er passivhause.dk der kan certificere dem i DK.

www.DTKS.dk

Trykprøvning, Termografi og andre byggetest..

God vejledning.

Chr.
Chr.
2308 5881

Grunden til at der skiftedes navn på energiklassen er, at det ikke er de samme krav, og at der derfor vil opstå forvirring ved fortsat brug af betegnelsen kl 1. Klasse 2015 er lidt strammere.

Grunden til at man anbefaler en ekstra blowerdoortest inden opsætning af indvendige plader/beklædning er, at det er lettere at udbedre felg og utætheder i dampspærren inden pladerne sættes op, da de ved fejl skal tages ned for at tætne dampspærren. Jeg ligge selv pt og diskuterer med mit byggefirma om den sag. Jeg betaler den ekstra test, mens jeg forlanger at de betaler energikonsulentens timeløn i den tid han er på stedet mens de udbedre utæthede, som er støhrre end rimeligtr. Det skal vi lige komme overens omkring.
Når jeg vælger selv at betale en ekstra test er det fordi der er den (teoretiske?) mulighed, at de har bygget huset helt tæt alle vegne, bortset fra et enkelt eller to huller, hor al luften så kan fise igennem. Det vil bevirke, at det blæser varm og fugtig luft ud i isoleringen, og at der dermed kommer kondens i konstruktionen med følgende råd og svamp på længere sigt. Den risiko betaler jeg gerne 5.000 kr for at dække af. Udover at jeg med rimelighed kan regne med at huset bliver lidt tættere end det ellers ville blive, som ovenfor beskrevet.

Chr.

Selvrensende filter = et filter du selv skal rense.

Bankrådgiver = Rådgiver banken om, hvor mange penge de kan plukke kunden for.

Alt hvad jeg gør er forkert. Deri går jeg aldrig galt.

Nu skal jeg ikke blande mig alt for meget i prisen men 5000 kr. er vel et rimeligt storthus ? Eller ihvertfald med moms Men netop de punkter som du fremhæver der er den rigtige holdning, dejligt at se der er nogen der er utæt i hovedet så fornuften siver ind

www.DTKS.dk

Trykprøvning, Termografi og andre byggetest..

God vejledning.

cuk
cuk
59 8930

Det ser skide godt ud, hvornår kan vi forvente flere bileder ?
Der er yderligere 144 indlæg i tråden.
 Følg tråden
Vil du være med? Log ind for at svare.
Sponsor på LDS
Malgodt.dk

Malgodt er sponsor på Lav-det-selv.

Få særlig rabat på maling, epoxy og meget andet.

Se mere

Populært lige nu

  1. Tilslutning af tørretumbler
    Hårde hvidevarer (læst 170 gange)
  2. Ingen varme i radiator når det er koldt
    Fyr og opvarmning (læst 508 gange)
  3. 2 vaskemaskiner - Nyt stik som erstatning for komfurstik.
    Hårde hvidevarer (læst 524 gange)
  4. Lav den selb-bærbar?
    Lav-Computer (læst 195 gange)
  5. Gulvvarme i trægulv - indløbstemperatur?
    Fyr og opvarmning (læst 23845 gange)
  6. Kantlime spånplade
    Lav-Hobby (læst 428 gange)
  7. Hvor er min jordforbindelse?
    Lav-Hus (læst 837 gange)
  8. Nyt gulv med isolering i hus fra 1800
    Lav-Hus (læst 2121 gange)
  9. Strygelse til flisebelægning om vinteren
    Lav-Hus (læst 180 gange)
  10. Pudsning af ældre gasbetonvæg
    Lav-Hus (læst 441 gange)

Artikler & guides

Giv nyt liv til hjemmet med kalkmaling

Giv nyt liv til hjemmet med kalkmaling

Brugen af kalkmaling er utrolig trendy, da det giver et råt og naturligt resultat. Overvejer du...

Få nemt og hurtigt flotte trægulve med maling

Få nemt og hurtigt flotte trægulve med maling

Er det på tide at give nyt liv til brædderne i hjemmet? Måske dine trægulve er blevet lidt for...

Skab en unik væg med indfarvet spartel

Skab en unik væg med indfarvet spartel

Du bør læse med i denne guide til brugen af indfarvet spartel, hvis du er træt af at have et hjem...

Tilmeld dig og få fordele



Deltag i forummet, stil spørgsmål og svar andre

Favoritmarkér spændende indlæg

Færre reklamer, når du er logget ind
...og meget mere



Tilmeld dig gratis

Se også

Find byggemarked

Vi har samlet alle byggemarkeder i Danmark.
Søg på postnummer her:


Se alle byggemarkeder her
Kort og godt

Lav-det-selv.dk (LDS) er Danmarks største samlingssted for boligejere og gør-det-selv folk. Hver måned besøges LDS over 600.000 gange, af folk der søger råd, vejledning og inspiration om alt fra boligforbedring til hobbyprojekter.

LDS er drevet af et stærkt fællesskab, hvor alle kan bidrage med viden og ideer.

 

Følg med